Hornbæk Enges Landvindingslag

De fleste randrusianere kender Hornbæk Enge, og sådan har det været i generationer. Det skyldes ikke mindst, at Fladbro Kro, hvis historie strækker sig tilbage til det 15. århundrede, altid har været et yndet udflugtssted. Siden engene blev afvandet har man kunnet spadsere på diget fra Randers til Fladbro. Inden da måtte man gå på Fladbrovej eller sejle på Gudenåen og Nørreåen. I afsnittet "Kronjyder og Molboer" fra det store værk "Danmark i Skildringer og Billeder" skriver Henrik Pontoppidan i 1887 følgende om en sejltur i området ved sammenløbet mellem Nørreåen og Gudenåen ud for Hornbæk Enge: "Med fra Fladbro Kro kan man ogsaa ad anden Vej og til anden Kant trænge ind i Landets Indre. Ret ud for den slaar nemlig Skjern- eller Nørreaa sig sammen med sin store Broder efter et langt og mærkeligt Løb oppe fra Søerne om Viborg og Hald og mellem Sønderlyng og Middelsom Herreder. Naar man benævner den „Aa”, giver man den i øvrigt høfligst alt, hvad den paa nogen Maade kan taale at bære. Egentlig er den ikke for mer at regne end en stor Bæk, men saa til Gengæld en Bæk, der ikke findes snedigere, lumskere og mere ondskabsfuld i hele Verden. Dette er ikke alene det, at den krymper sig sammen og kror sig frem som en Bændelorm i den bløde, fede Engbund, hvori det har gnavet sig ned. Men som om det bevidst lagde an paa at drille og fortumle enhver, der lader sig skuffe af dens ringe Vækst og uanselige Udseende, skifter den hvert Øjeblik Karakter. Bedst som den kattesledsk, paa Fløjspoter, stryger sig hen langs Breddens Smaablomster, troskyldig missende op mod Solen, rejser den paa en Gang Børster, krummer Klør, hvæser og springer paa som et helt lille Vandfald. Andre Steder skyder den Ryg i Form af en stor Sandgrund tværs over Løbet, og ikke tyve Skridt derfra flyder den atter tung og dorsk som Olje hen over favnedybt Mudder, hvori ikke den længste Aare kan finde Bund. Besynderligt nok er der noget af det samme urolige, lunefuldt omskiftelige over det Land, som Aaen gennemstrømmer. Nede ved Udløbet breder Engene sig endog i usædvanlig Magelighed til begge Sider, og Drifter af stort, fedt Slagtekvæg sopper om til over Knæerne i det saftige Græs. Men snart trænger Bakkerne frem med bratte, visne Skrænter og høje, golde Toppe, hvor smaa, magre Faar møjsommelig søger deres Føde mellem Grus og Sten; ja, i Plettetal stikker endog Lyngen sit mørke Aasyn frem over dyrkede Agre, som strøg allerede her et Pust fra Heden hen over det frodige østjyske Landskab".

Landvindingslaget blev genskabt som et vådområde i 2009-12. I stort set hele området blev der skabt kontakt mellem de gamle enge og Gudenåen. Omkring motorvej E45 er det dog fortsat nødvendigt at holde en kunstig lav vandstand for at beskytte bropillerne. Især om vinteren. I den nordøstlige ende af landvindingslaget er kolonihaveområdet Vasen desuden beskytte af diger og kanaler. Arbejdet med at beskytte motorvejen og Vasen var ikke helt let. I et referat fra et følgegruppemøde fra januar 2010 står der følgende: "Peder Iversen fortalte, at anlægsarbejdet i Hornbæk Enge ikke former sig helt som planlagt. Der er problemer med sætninger af de 3 diger, der bygges op henholdsvis øst og vest for motorvejen samt langs kolonihavekvarteret Vasen. Sætningerne er størst og mest alvorlige, de 3 steder, hvor digerne krydser den oprindelige pumpekanal. Her forsvinder jorden som digerne opbygges af ned i kanalen. Diget fremstår lige nu ca. 1,3 m. over terræn ved kanalen, men jorden, som digerne opbygges af, ligger i flere meters dybde under terræn".