Haslund og Værum m.fl. Enges Landvindingslag
Det ca. 251 ha store, nu nedlagte, landvindingslag lå i den vestlige udkant af Randers.
På det første målfaste kort fra 1816 består området af engarealer. I den nordlige ende danner området en halvø, der afgrænses af Gudenåen og et bagvandsområde kaldet Brenningen. De mørkegrønne områder var på daværende tidspunkt ejet af Clausholm Hovedgård.
På de høje målebordsblade (1842-1899) er området fortsat engarealer. Halvøen mellem Gudenåen og Bredningen kaldes nu Haslundø.
I 1916 var der stadig ingen diger langs Gudenåen, og heller ikke nogen jernbane eller motorvej gennem området. Ved kraftigt højvande blev engarealerne mellem Gudenåen og Bredningen oversvømmede og hele ådalen stod i et. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.
Haslund og Værum Enge var blandt de sidste områder langs Gudenåen og Randers Fjord, der blev tørlagt. På grund af lodsejermodstand og tekniske udfordringer var området ikke blandt de mange, der blev gennemført omkring 2. verdenskrig. Som det ses af dette udklip fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." var der bekymringer om et kæmpevæld i bredningen. "Forhaabentlig til stor Glæde for Naturvennerne" måtte man derfor lade projektet ligge i skuffen.
Naturvennernes glæde varede ikke evigt. Den 27. august 1952 skriver Randers Dagblad og Folketidende, at afvandingen af Haslund Enge kan begynde. Afvandingsprojekterne er på dette tidpunkt ikke længere beskæftigelsesprojekter. I stedet for trillebør og skovl bliver arbejdet nu udført af gravemaskiner. Den 14. marts 1953 skriver samme avis, at projektet udvides med 75 ha til i alt 244 ha, da Værum Ø medtages. Overslagssummen stiger i samme forbindelse til 595.000 kr.
På et luftfoto fra 2022 kan man se, at der står vand på arealerne i den nordlige og sydlige ende af det gamle landvindingslag. I den sydlige ende er Værumø, således blevet genskabt. Derimod står der ikke vand på arealerne i den centrale del af området, omkring jernbanen og motorvej E45.
Et dronefoto viser noget af det samme billede. Til højre i billedet ses Gudenåens løb og noget af vandspejlet i de genskabte Hornbæk Enge. Øverst i venstre side af billedet, bag ved jernbanedæmningen, kan man skimte vandspejlet omkring Værumø. Langt størstedelen af Haslund Enge er dog stadig tørre arealer.
Grunden til, at der ikke står vand i den centrale del af det gamle landvindingslag er, at pumpningen af arealerne ikke er ophørt. På kortet kan man se, hvor der ville stå vand ved en vandstand, der ligger 50 cm over havets overflade. Dette er en ret almindelig vandstand i Gudenåen på dette sted. Det ses, at der, på grund af sætninger, ville stå vand i store dele af landvindingslaget, og at Tebbestrup Bredning ville være genskabt.
Den centrale pumpekanal som fortsat fører grundvandet fra området hen til pumpehuset. Vandstanden i pumpekanalen er som oftest ca. 1,5 m under det omgivende terræn. Når der drænes så dybt er der risiko for fortsatte sætninger og frigivelse af klimagasser til atmosfæren.
Landvindingslaget blev genskabt som et vådområde i 2011-12. I den centrale del af området blev der dog ikke skabt kontakt mellem de gamle enge og Gudenåen. På www.naturstyrelsen.dk lyder forklaringen: "For det resterende pumpede område - Haslund Ø på 150 ha, blev der ikke åbnet for Gudenåens fri bevægelse, men blot reduceret i pumpeintensiteten. Arealerne skulle have en højere vandsstand, men ikke så høj, at det udløste et krav om diger langs motorvej og jernbane, hvilket ville indebære betydelige ekstraudgifter. Arealet blev i stedet udlagt i græs med pumpedrift i vækstsæsonen for at muligøre slæt/afgræsning. I vintersæsonen skulle kun fornødent pumpes for at undgå skader på motorvejsbroen".
På statens tørvekort kan man se, at betragtelige dele af det gamle landvindingslag er tørvejord, hvilket de betydelige sætninger i området også bekræfter. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Den fortsatte pumpeaktivitet i den centrale del af området, især om sommeren, betyder desværre, at der formentlig stadig frigives klimagasser fra jorden til atmosfæren. Måske er det på tide at genoverveje, om der ikke kan laves nogle lave diger og afværgedræn langs motorvejen og jernbanen, for at forhindre fortsat omsætning af tørvejorden? Dermed kan man også genskabe det mulige "kæmpevæld i Tebbestrup Bredning" som nævnes ovenfor.
Jernbanebroen og dæmningen er fra 1936, altså ca. 20 år inden engene blev effektivt tørlagt. Det er derfor usandsynligt, at bro og dæmning ikke kan holde til, at floddalen bliver våd igen. Det samme gælder formentlig for motorvejen, selvom den er etableret efter, at området blev afvandet.