Embedded Files
De sidste 100 år er Randers Fjord blevet forvandlet til ukendelighed. Inden da lå fjorden og dens enge stort set uforstyrrede hen siden isen trak sig tilbage under den seneste istid. I en artikel fra Randers Amtsavis den 4. december 1917 skriver forpagter Damsgaard-Sørensen, Bjellerup Ladegaard følgende: "Engene ved Randers Fjord og Aa henligger, taget i stort Hele, i samme naturlige Tilstand, som i ældgammel Tid. Geologiske Omdannelser foregaar paa saadanne Lokaliteter i et uhyre langsomt Tempo. Hvis Niels Ebbesen blev levende, vilde han næppe kunne kende sin By igen; han vilde studse over megen landskabelig Forandring i Omegnen; men Engene vilde han sikkert kunde kende, det være sig ved Vinter, Vaar eller Sommer". I samme boldgade skriver C.H. Ostenfeld i Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918: "Fra Bakkefod til Bakkefod strækker sig de mægtige grønne Enge, for Øjet plane som et Stuegulv, og i deres Midte snor Aaen og Fjorden sig som en Sølvstribe". Sådan er det ikke længere. Men hvorfor skal vi genskabe Randers Fjord?
På billedet ses en af de få tilbageværende strandenge langs Randers Fjord. Strandengen ligger ved Støvringgaard m.fl. Enges Landvindingslag. På billedet er det tydeligt at se, hvilken forskel det gør om et område er i kontakt med Randers Fjord eller, som området til højre på billedet, er beskyttet bag et dige og pumpet tørt.
Naturgenopretning langs Randers Fjord vil forhindre store mængder kvælstof i at nå ud i fjorden, og vil på den måde forbedre tilstanden her. Desuden vil massive mængder klimagasser blive forhindret i at afgasse til atmosfæren, ligesom at den oprindelige organiske jord vil gå i gang med at blive opbygget igen.
Men først og fremmest vil strandengene langs fjorden blive genskabt, og det er vigtigt. Ca. 15 % af de atlantiske og 79 % af de kontinentale strandenge i EU ligger i Danmark (https://nature-art17.eionet.europa.eu/article17/, for perioden 2013-2018). Strandengene er således et betydeligt ansvarsområde for Danmark. Det har nogle politikere også opdaget. Den 29. februar 2024 sagde miljøminister Magnus Heunicke følgende i podcasten Den Dyriske Time: "Når det drejer sig om natur, så har vi i Danmark næsten alle Europas sårbare strandenge. Jeg tror, at det er over 90 procent af Europas strandenge, der ligger i Danmark. De har det alle sammen mere eller mindre dårligt.... Det er ikke bare sådan, at Danmark er ligegyldig - en lille plet på en stor jordklode - og det er vigtigere med regnskoven. Vi har faktisk også sårbar natur, som vi har ansvar for at beskytte, og kan beskytte langt bedre end vi gør i dag".
Hvis vandstanden i verdenshavene som forventet stiger i de kommende mange år, vil de smalle striber af strandenge på ydersiden af digerne langs Randers Fjord blive endnu mere pressede end de er i dag. Og til sidst vil de helt forsvinde. Hvis digerne fjernes, eller der på anden måde sikres hydraulisk kontakt mellem de historiske engområder og fjorden, vil strandengene kunne genskabes, og bevæge sig længere væk fra fjorden efterhånden som vandstanden stiger.
Genskabelse af strandengene langs Randers Fjord har ikke kun betydning for klimagasbalancen og udledningen af kvælstof til Randers og Grund Fjord. En genskabelse af kontakten mellem fjorden og de historiske engområder vil også sikre, at enorme vandmængder i en stormflodssituation kan "opmagasineres" i fjordsænkningen. Derfor kan strandengene spille en stor rolle i at beskytte Randers By mod oversvømmelser. Og så er vi ikke engang begyndt at snakke om det rekreative potentiale, der ligger i en genskabelse af Randers Fjord.
Og hvad med selve fjorden? Det er selvfølgelig altafgørende for den økologiske tilstand i Randers Fjord, at tilførslen af kvælstof reduceres, men man kan jo ikke sige, at den vanddækkede del af Randers Fjord har gavn af, at udledningen af klimagasser reduceres. Eller at biodiversiteten på strandengene genskabes. Eller at fuglene vender tilbage. Eller at Randers By beskyttes mod oversvømmelse. Eller at mulighederne for at benytte fjorden rekreativt forbedres. Hvad får Randers Fjord ud af, at vi genskaber kontakten til de historiske engområder?
En hel del faktisk.
Da engområderne blev inddæmmet røg der også dele af selve fjorden med i købet. Ved Øster Tørslev Enge blev en stor del af Skalmstrup Vig tørlagt og opdyrket og omkring Kare Holm, som engang var en stor ø i fjorden, røg der også dele af fjorden med i købet i forbindelse med landvindingen.
Inddæmningen af Randers Fjord betød også enden på den naturlige udveksling af sediment mellem fjorden og strandengene og vadefladerne. Opdyrkningen af strandengene og vadefladerne var selvfølgelig en katastrofe for naturen på disse arealer, men det har også haft en meget uheldig indvirkning på miljøtilstanden i selve fjorden. De store mængder fint sediment som hvert år tilføres fjorden fra hele Gudenåens opland aflejres nu på fjordens bund, hvor det er med til at ødelægge forholdene for bundlevende dyr og planter.
Hvis pumpelagene genskabes som natur er det altså ikke bare strandenge, som bliver genskabt. Der vil også blive genskabt betydelige områder med naturtyperne vadeflade (som i naturbeskyttelsessammenhæng kaldes mudder- og sandflader blottet ved ebbe), kystlaguner og strandsøer og flere andre. Da Randers Fjord fra Kattegat til Grund Fjord er et internationalt beskyttet Natura 2000-område kan dette få ekstra stor betydning.
Genskabelse af vadeflader og kystlaguner vil være et vigtigt skub i den rigtige retning for Danmarks 2. største vadehav, som allerede i dag ligger i den yderste del af Randers Fjord.
Og det fine sediment fra Gudenåens opland kan igen gøre gavn på vadefladerne i stedet for at gøre skade i de dybere dele af Randers Fjord.
Billedet viser en vadeflade på ydersiden af dæmningen ved Ø. Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag.
Hvis genskabelse af vadeflader og kystlaguner så endda kombineres med udlægning af stenrev, som kompensation for tidligere tiders stenfiskeri, og udplantning af ålegræs, så er der håb for, at man med tiden kan genskabe noget af den unikke brakvandsflora som engang fandtes i Randers Fjord.
Vandplanten Najas Marina - stor najade på dansk - hørte engang til i Randers Fjord, men er forsvundet. Præcist hvornår den forsvandt vides ikke. I Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918 beskriver de forekomsten af stor najade i fjorden sådan her: "Inden vi forlader Grundfjord, er det rimeligt at behandle Forekomsten af Najas marina lidt nærmere. Fundet af denne ejendommelige Vandplante er vel nok det floristisk sét interessanteste Resultat af Undersøgelsen af Randers Fjord. Den fandtes den 27de August 1915 i stor Mængde i fuld Udvikling....De eneste to andre danske Findesteder har lignende Karakter, nemlig Tryggevældeaa's Udløb i Køge Bugt (ved Prambroen) og Susaaens Udløb ved Gaunø, begge paa Sjælland."
Peter Styrbæk de Lasson fortæller følgende om fjordens tilstand før de store bestande af vandplanter forsvandt: "I 1960’erne begyndte jeg som barn at komme med min far på fjorden.
Vi fiskede og kiggede på fugle. Noget der især gjorde indtryk, var når jeg var med ude at blusse ål på en blikstille sommernat. Vi sejlede især omkring ved de store rørskove ved Hollandsbjerg.
Det var som i et eventyr at se Petromax-lampens lys på de utallige vandplanter, småfisk og insekter. Den gang var der en meget rig undervandsflora af især potamogeton-arter (vandaks) og mange andre. Jeg har set eksemplarer af najade her (Red: Najas Marina). Fjorden er/var ret unik med den helt specielle brakvandsflora.
Denne flora forsvandt næsten fuldstændig omkring 1970. Da jeg blev ældre begyndte jeg at gå meget på jagt på fjorden. Da var vandplanterne allerede på retur.
De meget store bestande af ålegræs i den yderste del af fjorden forsvandt i løbet af 1970’erne. Mange steder blev den levende fjordbund forvandlet til svovlstinkende mudder.
Det var meget tragisk at opleve".
Page updated
Google Sites
Report abuse