Ø. Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag
Ved mange af pumpelagene langs Randers Fjord kan man genskabe store områder med strandenge. Det er også tilfældet ved Øster Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag. Noget af det specielle ved dette landvindingslag er dog, at man ikke kun kan genskabe strandenge. Hvis man genskaber landvindingslaget som naturområde, får man desuden genskabt Skalmstrup Vig, som oprindeligt var en del af Randers Fjord. Man får et system med små bugter, vige, holme og vadeflader - en udstrakt kystlagune. På mange måder minder området om det genskabte Gyldensteen Strand på Nordfyn. Bare større.
Ø. Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag ligger på vestsiden af Randers Fjord ved landsbyerne Øster Tørslev og Tvede.
På et luftfoto kan man se, at store dele af det 453 ha store landvindingslag er landbrugsjord.
Da de høje målebordsblade blev opmålt (1842-1899) bestod området af enge. Desuden var der en mindre vig, Skalmstrup Vig, i området. De stednavne, der var knyttet til området i den sidste halvdel af 1800-tallet var, udover Skalmstrup Vig, Øster Tørslev Kær, Sønderkær og Tvede Enge. På kortet er der desuden angivet to kildevæld og en salteng.
Også på det første målfaste kort fra 1791 kan man se Skalmstrup Vig i området.
Ved at kigge på alle de gamle kort over området kan man finde den oprindelige kystlinje, som den så ud for mere end 200 år siden (den grønne linje). Man kan se, at en betydelig del af landvindingslaget engang var en naturlig del af Randers Fjord. I det gamle Skalmstrup Vig lå der dengang en masse små holme (optegnet med grønt). De blå linjer på kortet viser de oprindelige slyngede forløb af Tvede Å og Øster Tørslev Å.
Øster Tørslev Enge var blandt de sidste områder langs Randers Fjord, der blev tørlagt. På grund af lodsejermodstand var området ikke blandt de mange, der blev gennemført omkring 2. verdenskrig. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." Står der følgende: "Et Skitseprojekt har været forelagt de interesserede Lodsejere, men der synes ikke at være tilstrækkelig Baggrund for at søge Arbejdet gennemført nu."
Den 1. marts 1941 beskriver Randers Amtsavis afholdelsen af et lodsejermøde med deltagelse af blandt andre Hedeselskabet, hvor man forsøger at få gang i et inddæmningsarbejde i Tvede, Ø. Tørslev og Tørring Enge. Selvom der nedsættes et lodsejerudvalg er der ikke umiddelbart den store tilslutning. I artiklen står der blandt andet: "Kammerherre v. Folsach "Gessinggaard", fandt Tilbudet meget fristende efter de nye Love, men tvivlede stærkt paa, at der var megen Landvinding i Udsigt, idet han efter sit Kendskab til Arealerne fandt, at mange af Engene ville tabe i Brugsværdi ved Projektets Gennemførelse, ligesom flere Rørskær ville forsvinde, og at der sikkert var flere Enge, som man næsten maatte købe paany, hvorfor han stærkt maatte tvivle paa Projektets Rentabilitet".
De kræfter, der arbejdede for at få tørlagt området gav dog ikke op. Næste gang, der er interesse for projektet er i 1954. Den 7. maj skriver Jyllandsposten om et lodsejermøde omkring et kultiveringsprojekt til 1 million kr. Den 16. januar 1957 skriver Land og Folk, at der er afsat 1,4 millioner kr. til projektet. Derefter går der igen en rum tid inden der sker noget. Først den 27. marts 1965 skriver Randers Amtsavis, at Afvandingskommissionen for Randers amtsraadskreds har afsagt kendelse om afvanding og inddigning af området. På dette tidspunkt er: "Hele projektet med udgifter til afvanding, inddigning, erstatning m. m. beregnet til at beløbe sig til ca. 1,6 mill. kr." I foråret 1965 er projektet altså endnu ikke gennemført, men det er formentlig sket kort herefter.
En del af landvindingslaget set fra nord mod syd. De dyrkede arealer og landvindingskanalerne dominerer, men der er også opstået små områder med natur.
På statens tørvekort kan man se, at der er en del tørvejord i området. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Udover at gøre den organiske jord våd, så den ikke afgasser, vil naturgenopretning have en yderligere positiv klimaeffekt på grund af ophobning af organisk materiale, som sedimenterer på de genskabte strandenge.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Hvis pumperne stoppes og digerne fjernes, vil Skalmstrup Vig blive genskabt. På grund af sætninger vil der stå vand på et større areal end inden tørlægningen. Sætningerne kunne tyde på, at der er, eller har været, mere organisk jord i området end tørvekortet antyder.
På ydersiden af diget er der hele vejen langs landvindingslaget en smal bræmme af strandeng. Mange steder er strandeengen dækket af rørskov, men der er også eksempler på åbne vadeflader og enge med lav strandengsvegetation. Ved naturgenopretning i området kan man genskabe flere hundrede hektar tilsvarende natur.
Øster Tørslev Å løber i dag som en randkanal langs med landvindingslaget. På den måde kan vandet i åen løbe ud i Randers Fjord ved hjælp af tyngdekraften, og man undgår en dyr pumpeløsning. Man kan se rester af træfaskiner i vandløbet. De er tilsyneladende ikke fornyet siden landvindingen i midten af 1960'erne, men kanalen fungerer alligevel efter hensigten. Hvis man laver naturgenopretning i området kan Øster Tørslev Ås slyngede forløb med udløb i Skalmstrup Vig genskabes.
Det var tilsyneladende ikke helt så kraftige protester fra naturelskere, jægere og fiskere da Skalmstrup Vig og de tilhørende engarealer blev tørlagt, som der var ved mange af de andre landvindingsprojekter langs Randers Fjord. Der er dog ingen tvivl om, at området var et værdifuldt og værdsat naturområde. I Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918 står der i slutbemærkningerne, der handler om behovet for jagtfri områder i fjorden: "Paa Ydrefjorden vilde det naturligt i særlig Grad blive Ænderne og Sumpbeboerne, der kunde gøre Krav paa beskyttelse, men utvivlsomt er det ogsaa, at en for disse velvalgt Plads hurtigt vilde komme til at svare til Forventningerne. Som Forholdene er for Tiden, vilde der næppe kunne tænkes noget mere ideelt Fristed end det, der vilde fremkomme ved en Fredlysning af Skalmstrup Vig".