Råby m.fl. Enges Landvindingslag
Råby m.fl. Enges Landvindingslag
Embedded Files
Hvis man laver naturgenopretning i Råby og Tørring Enge vil man genskabe et stort areal med strandenge. Området er også interessant fordi det hænger sammen med Udbyneder Enge. Til sammen udgjorde engene oprindeligt et af Jyllands største engdrag. Hvis man genskaber området som natur, skal landsbyen Udbyhøj Vasehuse sikres mod oversvømmelser. Landsbyen ligger i dag bag landvindingslagets diger. Digerne, som mange steder ligger langt fra landsbyen, har dog heller aldrig været nogen optimal sikring af byens ejendomme. Et dige tættere på byen ville ikke skulle være så højt som det nuværende, og det ville være lettere og billigere at vedligeholde.
Råby m.fl. Enges Landvindingslag (også kaldet Råby-Tørring Enge) ligger øst for landsbyen Råby på vestsiden af Randers Fjord. Landsbyen Udbyhøj Vasehuse ligger inden for landvindingslagets grænse i den nordlige ende af området.
Hvis man ser bort fra landsbyen Udbyhøj Vasehuse er det meste af det 809 ha store landvindingslag landbrugsjord.
Tørlægningen af Råby-Tørring Enge adskiller sig fra stort set alle de andre projekter langs med Randers Fjord ved, at det ikke var Hedeselskabet, der projekterede og udførte projektet. I stedet var det en af de få andre store spillere inden for landvindinger, der stod for projektet - nemlig Ingeniør H.M. Markersen fra Rødby på Lolland.
H.M. Markersen blev i datiden opfattet som landvindingslovens fader, og han var en central figur i nogle af de store landvindinger i Danmark som f.eks. Rødby Fjord på Lolland og Øland ved Limfjorden. Som årene gik fik han dog sværere ved at få gennemført store ambitiøse projekter. Ifølge bogen Det Tabte Land af Kjeld Hansen skyldtes det til dels, at Hedeselskabet havde plads i statens landvindingsudvalg - og de havde selvfølgelig større interesse i at fremme egne projekter end andres.
På det viste udklip fra Socialdemokraten for Randers og Omegn fra den 25. februar 1941 bliver H.M. Markersen kritiseret for at ville ofre fiskeriets interesser for at fremme landvindinger. Det var som regel fortalerne for landvinding, der fik deres vilje - og i dag er der ikke mange fiskere tilbage.
Da det første målfaste kort over området blev opmålt i 1791 var det meste af området enge. På eksemplet til venstre er der også tørvegravesignaturer i den nordlige ende. Det kunne betyde, at der dengang var organisk jord i dele af området. I 1791 lå øen Andpollen i Randers Fjord ud for kysten. Dengang tjente øen som fælled for de 22 gårde, der på det tidspunkt udgjorde landsbyen Råby.
Da de høje målebordsblade blev opmålt i 1842-1899 var området stadig næsten udelukkende engarealer. Bortset fra området i den nordlige ende, hvor landsbyen Udbyhøj Vasehuse ligger. Andpollen har nu skiftet navn til Odpold.
Et billedet taget fra Odpold i retning mod Råby fra før landvindingsprojektet blev gennemført. De våde enge mellem Odpold og bakkerne har været et fugleeldorado af dimensioner. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.
Afvandingen af området blev gennemført ret sent. Det var først i løbet af 1950erne at, der kom gang i sagen. I referatet fra et et lodsejermøde som blev afholdt i forbindelse med tørlægningen af Øster Tørslev Enge, som ligger umiddelbart syd for Råby-Tørring Enge, skrev Socialdemokraten for Randers og Omegn den 19. januar 1957: "Sognerådsformand, gdr. Hans Nielsen, Tørring møllegård, udtaler, at det er et længe næret ønske, der går i opfyldelse. - Men vi skulle gerne videre med landvindingen. Der er også et projekt for området fra diget til Skallebanken ved Sødringholm, og det ville være rart, om vi kunne fortsætte hermed, når det her bliver færdig. Men det kommer vel nok til at knibe med pengene - selvom vi i dette projekt får tre gange så meget jord for de samme penge. Ø. Tørslev-projektet er jo et dyrt projekt. Det kan vi vist godt blive enige om".
Der gik ikke længe før, at sognerådsformanden fik sit ønske opfyldt. Den 5. februar 1957 er der i Randers Dagblad og Folketidende en invitation til lodsejerne til et møde i Raaby Forsamlingshus. Projektet forventedes på det tidspunkt at koste ca. 2,1 millioner kr.
Lidte mere end et år senere var man klar til at søge projektet gennemført. Den 16. juni 1958 skriver Socialdemokraten for Randers og Omegn, at Landbrugsministeriet søger Finansudvalget om 2,2 millioner kr. til afvanding af 835 ha i Raaby-Tørring Enge, og at arbejdet forventedes gennemført i løbet af ca. tre år.
Der gik dog lidt mere end tre år inden, at projektet var gennemført. Randers Dagblad skriver den 18. december 1964, at arbejdet er gennemført, og at den endelige pris for projektet blev 2.718.799 kr., hvoraf lodsejerne skulle betale ca. 1,1 millioner kr.
På mødet takkede H.M. Markersen lodsejerbestyrelsen for godt samarbejde under arbejdets udførelse.
En del af landvindingslaget set fra syd mod nord. Det ses tydeligt, at diget udgør en skarp afgrænsning mellem Randers Fjord og det indvundne område.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Hvis pumperne stoppes og digerne fjernes vil der, på grund af sætninger, stå vand på et areal, hvor der inden tørlægningen var enge. Sætningerne kunne tyde på, at der i dette område er eller har været organisk jord.
I størstedelen af området er der dog ikke sket væsentlige sætninger. Det passer godt med, at jordbundsforholdene i Hedeselskabets store plan for opdyrkningen af strandengene langs med Randers Fjord (Særtryk af Hedeselskabets Tidsskrift nr. 1, 1918 - Randers Fjordenge), blev beskrevet sådan her: "Arealernes Jordbundsforhold er meget forskelligartede, men i Hovedsagen kan Arealerne langs Nørreaaen betegnes som Dyndenge med Karakter af Tørveenge omkring Aalum og ved Fladbro; langs Gudenaa er Arealerne hovedsagelig Dyndenge, dog findes ogsaa her mindre Mosepartier, og endelig langs Randers Fjord er Arealerne i stor Udstrækning Klægenge med Overgang gennem Tørvklægenge til mindre Partier af Tørveenge; længst ude mod Kattegat findes ogsaa sandet Jordbund".
Hvis der gennemføres naturgenopretning i området, vil Odpold genopstå som en holm i Randers Fjord.
I dag har Odpold kontakt til diget og er dermed ikke længere end ø i Randers Fjord. Man kan gå ud på den gamle holm via en nedtrådt sti.
Et skilt bekender dog, at der er adgang forbudt for andre end lodsejere og medlemmer af Råby Jagtforening.
Landvinding i et så stort område kræver selvfølgelig et omfattende system af diger, dræn og kanaler. I vedtægterne for landvindingslagets kendelse, stadsfæstet den 23. juli 1963 af afvandingskommissionen, står der følgende om den tekniske indretning af landvindingslaget: "Pumpestation bestående af et grundmuret hus med et pumpeanlæg omfattende 3 stk. elektrisk drevne pumper med afløb til Randers Fjord. Digeanlæg bestående af dige langs Randers Fjord med tilhørende fløjdiger af samlet længde ca. 7,5 km. Fyldgravsvandløb langs diget, i alt ca. 4,0 km. Afvandingskanaler og rørledninger, i alt ca. 20 km".
Selvom projektet ikke blev gennemført af Hedeselskabet minder pumpehuset fra 1960 meget om de klassiske rødstensbygninger, som Hedeselskabet opførte så mange steder langs Randers Fjord.
Langs med diget er der mange steder udlagt sten som erosionsbeskyttelse. I forbindelse med en genskabelse af området som natur, kan stenene med fordel bruges til at lave stenrev i fjorden.
Der har af flere omgange været uenigheder blandt landvindingslagets medlemmer. Især har det været svært for landmændene, der dyrker jorden og beboerne i Udbyhøj Vasehuse at blive enige om fordelingen af byrderne. Den 3. december 2020 skrev Randers Amtsavis om en dramatisk generalforsamling i landvindingslaget: "Galimatias Den nu afgående bestyrelsesformand, Bjarne Lykkemark, holder ligeledes fast i, at hans beslutning om tilbagetrækningen frabestyrelsesarbejdet er endegyldig.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Man kunne ikke komme til at komme til orde. ”Fyldt med løgn”, blev der råbt. Hvis man har hørt det der, så er man fuldstændig klar over, at det vil være galimatias at stille op. Vi har ikke lyst til at puste ild til en konflikt. Derfor er det det rigtige, at vi træder tilbage, siger Bjarne Lykkemark, der har været medlem af bestyrelsen for landvindingslaget de seneste seks år.
Ole Clausen, der er valgt ind i bestyrelsen for Udbyhøj-området, ryster på hovedet over beskrivelsen af ham som værende ikke-Udbyhøj-borger.
- De sagde, at jeg ikke bor der. Der var da ikke noget i vejen i de 20 år, jeg var formand for vandværket derude, lyder det fra Ole Clausen.
Ændring af vedtægterne - Selv om vi er en afgående bestyrelse, så vil jeg sige, at vi har lavet et ordentligt arbejde. Diget på syv en halv kilometer er nu oppe på 2,80 meter. Vi har ligesom fremtidssikret det. Det er ligesom ikke gratis, siger den afgående formand Bjarne Lykkemark.
Til generalforsamlingen forsøgte en række borgere at få gennemført en ændring af vedtægterne. Det drejede sig om flere punkter, blandt andet fordelingsnøglen på betalingen til digelaget. Byboerne i Udbyhøj er uforstående over for, at de i forbindelse med generalforsamlingen i 2019 blev pålagt en større, økonomisk byrde".
Den 22. februar 2024 omtaler Randers Amtsavis igen problemerne i området. I artiklen står blandt andet: "I Udbyhøj og omegn er borgerne frustrerede over selv at skulle betale for klimasikring mod oversvømmelser, og udstyret har snart udtjent sin værnepligt. Nu er flere politikere klar til at give det økonomisk trængte digelag en håndsrækning.
Borgerne i Udbyhøj risikerer våde fødder, hvis der ikke snart bliver gjort noget. Det var budskabet fra bestyrelsen i Landvindingslaget Råby Tørring, som tirsdag havde inviteret lokale politikere på besøg i det mere end 60 år gamle pumpehus syd for havnebyen. Et pumpehus, der sørger for at håndtere overfladevand fra cirka 2300 hektar i området, synger nu på sidste vers. Prisen på én ny pumpe nærmer sig en million kroner. Digelaget har tre pumper, der trænger til udskiftning.
- Der er en reel risiko for, at Udbyhøj bliver oversvømmet indefra, hvis pumperne ikke længere virker, siger Christian Dueholm, formand i Landvindingslaget Råby Tørring.
Landvindingslaget Råby Tørring
Landvindingslaget blev etableret i 1960 med kanaler og et pumpehus, som havde til formål at indvinde landbrugsjord og beskytte en lille del huse i Udbyhøj. I sin tid bestod partshaverne i digelaget af cirka 140 landbrug og 90 huse i Udbyhøj. Udgifterne hertil blev udregnet på baggrund af grundens størrelse.
I dag er der 30 landbrug og 180 huse. Hver husstand betaler nu 1875 kroner til landvindingslaget, mens landbrugene betaler per kvadratmeter. Bidragene går til at vedligeholde 7,5 kilometer diger og 20 kilometer kanaler, der beskytter området mod oversvømmelser og håndterer afløbsvand fra cirka 2300 hektar opland. Digerne er de senere år blevet hævet til 2,8 meter, men de tre pumper, der håndterer vandet, er de originale fra 1960. Der kører to pumper ad gangen cirka 12 timer i døgnet, hvor de pumper 500 liter vand i sekundet".
Gennemførsel af naturgenopretning i området vil eliminere behovet for at pumpe landbrugsjorden tør. Et naturgenopretningsprojekt vil med stor sikkerhed også kunne betale for at etablere en moderne og langt mere hensigtsmæssig klimabeskyttelse af Udbyhøj Vasehuse end de mange kilometer diger langs med fjorden og det deraf følgende behov for store pumper.
Page updated
Google Sites
Report abuse