Kristrup Enges Pumpelag

Pumpelaget i Kristrup Enge er ikke længere aktivt. Men det er ikke fordi, at der er lavet naturgenopretning i området. De gamle enge indgår i stedet i udvidelsen af Randers Havn.

Kristrup Enges Pumpelag på 167 ha ligger meget tæt på Randers midtby. Pumpelaget blev ikke nedlagt for at lave naturgenopretning. I stedet bliver området brugt til at udvide Randers Havn.

På det første målfaste kort fra 1816 består området af enge. Der er også en del tørvegrave i området. Desuden kan man se, ved at sammenligne med det bagvedliggende flyfoto, at kystlinjen, på grund af opfyldning, er rykket noget længere ud i fjorden end for 200 år siden.

Om vinteren står de områder, hvor der endnu ikke er bygget havn ofte under vand.

Kristrup Enge var et af det første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.

Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".

Inddigningsarbejdet blev udbudt til udførelse den 28. maj 1918 i Randers Amtsavis. Inden da, den 4. marts 1918, havde Socialdemokraten for Randers og Omegn skrevet følgende om projektet: "Inddigningen af Kristrup og Essenbæk Enge. Torsdag og Fredag afholdes Møde af den Landvæsenskommission, der er nedsat til at behandle og paakende de store Projekter, der efter Anmodning af Lodsejere er udarbejdet af Hedeselskabet, gaaende ud paa Afvanding og Inddigning henholdsvis af Kristrup og Essenbæk Enge. Kristrup-Projektet kommer til Behandling den første Dag - i Kristrup Forsamlingshus - og er det mindste af Projekterne. Det angaar et Areal paa ca. 175 ha med en Kystlinje paa 3 km, begyndende lige ved Strømmen. Arealets Gennemsnitshøjde er ca. ½ m over daglig Vande, og det tænkes beskyttet mod Fjorden med et omtrent 2 m højt jorddige, hvis Fyld tages fra den indvendige Side, saaledes, at der lige bag Diget fremkommer en bred og dyb Kanal til Opsamling af Grøftevandet, der saa ved Vindmotorer pumpes ud i Fjorden, da Vandstanden her ikke tillader det at søge frit Udløb. For at der ikke skal ske Oversvømmelse paa Grund af Tilstrømning af Vand fra Bakkerne bag ved Engene, bygges der ogsaa Dige med tilsvarende Grøft til at møde og opsamle dette Vand og lede det helt udenom det inddigede Areal. Projektets Gennemførelse anslaas til at ville koste 76,000 Kr.".

Få dage senere, lørdag den 9. marts 1918, bringer avisen et referat fra mødet i Landsvæsenkommissionen: "Landvæsenskommissionen til Behandling af Spørgsmaalet om Inddigningen af Kristrup Enge holdt Torsdag sit første Møde i Forsamlingshuset. Godt og vel Halvdelen af de interesserede Lodsejere var mødt. Kommissionen bestod af Herredsfoged Jørgensen som Formand, Bivejsinspektør Jensen og Amtsraadsmedlem Søren Petersen, Egegaard. Hedeselskabet, som har udarbejdet Projektet, var repræsenteret ved Ingeniørerne Kr. Thomsen og Parboe. Ingeniør Parboe forklarede Projektet for de mødte.

Efter at Formanden havde forklaret, at de fuldførte Diger og Pumpeværker vilde blive en selvejende Institution med privat Drift, alene med Vedtægter stadfæstet af Amtsraadet, blev Ordet givet til Kritiken - og denne udeblev ikke. Flere, navnlig af de mindre Lodsejere, mente, at Sagen vilde blive dem for dyr, og Grd. Hougaard betonede navnlig, at der ikke forelaa Beregninger over Udgiften til Vedligeholdelse og Drift af Pumperne. løvrigt rejste der sig naturligvis Kritik mod Ansættelserne i Partsfordelingen og her hævdede saavel Pastor Laursen paa Præstegaardens Vegne som Havneingeniør Heerfordt for Havneengenes Vedkommende deres Røster. Selve Projektets Udførelse kritiseredes af Grd. Petersen, Paderup, der mente, det var uforsvarligt i Frederiksdals Enge at lægge Diget lige i Fjordkanten umiddelbart udsat for Strøm og Is. Ingeniør Thomsen forsvarede Projektet. Han erklærede, at Engene f. T. henlaa i en Tilstand, hvori ingen Td. dansk Land burde findes. Faktisk kæmpede Lodsejerne det halve Aar med Fjorden om Ejendomsretten til deres Enge. Han fandt ikke Omkostningerne betydelige. Han anslog dem til ca. 250 Kr. pr. Td. Land og anbefalede, at man til Gennemførelsen optog et Laan til Amortisation i 20 Aar, eventuelt afdragsfrit de første Aar, da Kultiveringen vilde kræve større Ofre i Begyndelsen. I saa Fald vilde Udgiften aarlig pr. Td. Land til Forrentning og Afdrag udgøre ca. 20 Kr. - en Sum, der, naar man tog Priserne f. Eks. paa Fourage i Betragtning - maatte anses for meget ringe. Han var ikke utilbøjelig til at ændre Digets Beliggenhed paa enkelte udsatte Steder, ligesom naturligvis Partsfordelingen efter Undersøgelse af Kommissionen kunde blive ændret, hvor fremkomne Klager viste sig berettigede. Hvad de senere Vedligeholdelsesudgifter til de fælles Værker angik, da var disse saa godt som lig Nul, idet Vinden jo skulde levere Kraften til Pumperne - i hvert Fald foreløbig.

Ogsaa blandt de mødte fandt Forslaget iøvrigt Talsmænd. Projektets Tilhængere var tydeligt i Flertal. Efter at man havde drøftet det kommende Dige- eller Pumpelags Styrelse - i hvilken Henseende Forsamlingen enstemmigt udtalte sig for det demokratiske Princip at lade hver Lodsejer faa en Stemme uden Hensyn til hans Lodders Størrelse - udsatte Kommissionen Sagen og fastsatte nyt Møde til den 26. ds. Kl. 2. Imidlertid vil Kommissionen undersøge alle fremkomne og senere fremkommende Klager, saaledes at den til næste Møde vil kunne fremlægge en ny Partsfordelingsliste og en Liste over de Erstatninger, der vil være at yde, samt Forslag til Vedtægter for Pumpelaget, hvilket alt vil blive henlagt i Forsamlingshuset i Kristrup fra den 22. ds.

Paa Anledning udtalte Ingeniør Thomsen, at Hedeselskabet naturligvis ikke under de herskende usikre Forhold kunde sige, at Overslagets 76,000 Kr., ikke vilde blive overskredet, men han ansaa det for sandsynligt, at en væsentlig Del af en større Statsbevilling, der ventedes, vilde tilflyde Arbejderne ved Randers Fjord".

Kristrup Enge fik heller ikke, efter udtørringen, men inden Randers Havns udvidelse, lov at passe sig selv. Randers Amtsavis bragte den 15. juli 1930 en længere artikel om uddybningsfartøjet Wikings arbejde med at uddybe sejlrenden i Randers Fjord. I artiklen står der blandt andet: "Man opdager det, hvis man gaar ud og ser paa det Wiking har sprøjtet op over det, der for halvanden Maaned siden var Kristrup Enge. - De er nemlig ikke mere.

Hvor de før bredte deres Grønsværs bløde Flade. Der er nu Fluepapir. Sahara eller hvad man vil. En Ørken af Land og Sten.

Helt op til Andels-Slagteriet, ja saa at sige til Banelinjen har Wiking underlagt sig Terrænet. Det grønne Græs er borte. Det er dækket af Sand og Klæg. Halve Snese af Tønder Land. For Størsteparten endnu kun et tyndt Lag, der tillader Sivtotter og Buske at titte op over den graa Flade, men andre Steder ligger det opsprøjtede Lag Meterhøjt over Grønsværet. Og ovre ved Motorfabriken staar der en lille Indsø af Vand, der ikke fik Afløb endnu".

Ingeniør ved Hedeselskabet Kristian Thomsen, som deltog på mødet med lodsejerne i Kristrup, var arkitekten bag den store plan for udtørring af strandengene langs med Randers Fjord. Ved et skæbnens tvist nåede han ikke, at se nogle af projekterne blive færdige.

Han døde 44 år gammel den 17. december 1918 af den spanske syge, som havde medført komplikationer som lungebetændelse, lungehindebetændelse og til sidst hjernebetændelse.

I nekrologen, i Viborg Stifts Tidende den 18. december 1918, nævnes det, at han var en central person i afvandingen af Nørreåen og Skals Å, indæmningen af Ribe Marsk og etableringen af Gudenåcentralen - i dag bedre kendt som Tangeværket.

På et luftfoto bliver havnens udvikling tydelig.

Den afvanding, der blev påbegyndt i 1918 var dog ikke effektiv nok til, at engene kunne dyrkes. Høslættet blev måske bedre, men der kunne stadig ikke dyrkes korn eller andre afgrøder. Den 13. august 1949 skriver Randers Dagblad og Folketidende derfor om et nyt landvindingsprojekt i Kristrup Enge, som blev udført de forudgående tre år.

På de indsatte billeder fra avisen kan man blandt andet se en stork i en formentlig frustrerende fødejagt over de tidligere enge.

I artiklen står der: "For tre Aar siden stod store Omraader af Kristrup Enge under Vand. Mange Steder var der næppe Græs nok til Kreaturene - og stort set var det et Underskudsforetagende at have Jord paa Engdraget mellem Kristrup og Romalt. I Dag er Billedet helt ændret. Kornmark ved Kornmark ligger mellem Marker med saftigt Græs, og Selvbinderne har travlt med at høste Afgrøderne, der staar over al Forventning godt.

Forholdet ændret i Løbet af tre Aar.

Forvandlingen skyldes Kristrup Pumpelaug, der efter de store Oversvømmelser i 1946 tog fat paa at faa Forholdene i Engene forbedret. Den gamle Dæmning blev gennembrudt ved Oversvømmelserne, og Pumpelaugets gamle Vindmotor trængte til at skiftes ud. Diget er nu blevet udbedret, saa det kan holde i Menneskealdre, og Vindmotoren er blevet afløst af et Pumpehus med en elektrisk Pumpe, der i Løbet af en Dag kan tømme det store Omraade for Vand efter selv de kraftigste Regnskyl. Det virker automatisk. Saa snart Vandstanden i Opsamlingskanalen indenfor Diget har nået en vis Højde, gaar Pumpen i gang. Selv om den ser uanselig ud, kan den præstere et utroligt Arbejde. Engene er gennemskaaret af Grøfter, der fører Regnvandet ud til Opsamlingskanalen, der strækker sig fire Kilometer langs Diget fra Kristrup Landevej ud til Romalt Enge. Grøfterne gaar en Kilometer ind i Landet.

Det gror og vokser.

Indtil for tre Aar siden var den yderste Del af Engene fyldt med Vand. Man faar bedst et Indtryk af Forholdene, naar man hører, at Ænderne begyndte at bygge Rede derude. De regnede ikke med, at Engdragene kunde bruges til andet, og der var mange af Engejerne, der ikke var meget mere optimistiske. Pessimismen var daarligt anbragt, for der kan i Dag høstes helt ud til Diget, hvor Jorden er tør og god som nogen Steder, og Høstudbyttet bliver fortræffeligt, og Ænderne er forsvundet!

Det er et fortrinligt Stykke Arbejde, der er gjort af Digelauget. Den før saa ubrugelige Engstrækning er gjort brugbar, og de mange, der ejer Lodder derude, har faaet forøget deres Indtjeningsmuligheder betydeligt. Det gror og vokser, hvor Vandet før stod højt og gjorde Jorden utjenlig."

Ifølge statens kortlægning er betragtelige dele af det 167 ha store pumpelag jord med et højt organisk indhold. Det passer godt med, at jordbundsforholdene i Hedeselskabets store plan for opdyrkningen af strandengene langs med Randers Fjord (Særtryk af Hedeselskabets Tidsskrift nr. 1, 1918 - Randers Fjordenge), blev beskrevet sådan her: "Arealernes Jordbundsforhold er meget forskelligartede, men i Hovedsagen kan Arealerne langs Nørreaaen betegnes som Dyndenge med Karakter af Tørveenge omkring Aalum og ved Fladbro; langs Gudenaa er Arealerne hovedsagelig Dyndenge, dog findes ogsaa her mindre Mosepartier, og endelig langs Randers Fjord er Arealerne i stor Udstrækning Klægenge med Overgang gennem Tørvklægenge til mindre Partier af Tørveenge; længst ude mod Kattegat findes ogsaa sandet Jordbund".

Hvis grundvandsstanden på trods af havnens udbygning ikke er kunstigt sænket, er der dog ikke nogen forøget udledning af klimagasser fra den organiske jord. På trods af, at der altså ikke er sket naturgenopretning.

Page updated

Google Sites

Report abuse