Kristrup Enges Pumpelag

Kristrup Enges Pumpelag på 167 ha ligger meget tæt på Randers midtby. Pumpelaget blev ikke nedlagt for at lave naturgenopretning. I stedet bliver området brugt til at udvide Randers Havn.

På det første målfaste kort fra 1816 består området af enge. Der er også en del tørvegrave i området. Desuden kan man se, ved at sammenligne med det bagvedliggende flyfoto, at kystlinjen, på grund af opfyldning, er rykket noget længere ud i fjorden end den var for 200 år siden.

Om vinteren står de områder, hvor der endnu ikke er bygget havn ofte under vand.

Kristrup Enge var et af det første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.

Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".

Inddigningsarbejdet blev udbudt til udførelse den 28. maj 1918 i Randers Amtsavis.

På et luftfoto bliver havnens udvikling tydelig.

Den afvanding, der blev påbegyndt i 1918 var dog ikke effektiv nok til, at engene kunne dyrkes. Høslættet blev måske bedre, men der kunne stadig ikke dyrkes korn eller andre afgrøder. Den 13. august 1949 skriver Randers Dagblad og Folketidende derfor om et nyt landvindingsprojekt i Kristrup Enge, som blev udført de forudgående tre år.

På de indsatte billeder fra avisen kan man blandt andet se en stork i en formentlig frustrerende fødejagt over de tidligere enge.

I artiklen står der: "For tre Aar siden stod store Omraader af Kristrup Enge under Vand. Mange Steder var der næppe Græs nok til Kreaturene - og stort set var det et Underskudsforetagende at have Jord paa Engdraget mellem Kristrup og Romalt. I Dag er Billedet helt ændret. Kornmark ved Kornmark ligger mellem Marker med saftigt Græs, og Selvbinderne har travlt med at høste Afgrøderne, der staar over al Forventning godt.

Forholdet ændret i Løbet af tre Aar.

Forvandlingen skyldes Kristrup Pumpelaug, der efter de store Oversvømmelser i 1946 tog fat paa at faa Forholdene i Engene forbedret. Den gamle Dæmning blev gennembrudt ved Oversvømmelserne, og Pumpelaugets gamle Vindmotor trængte til at skiftes ud. Diget er nu blevet udbedret, saa det kan holde i Menneskealdre, og Vindmotoren er blevet afløst af et Pumpehus med en elektrisk Pumpe, der i Løbet af en Dag kan tømme det store Omraade for Vand efter selv de kraftigste Regnskyl. Det virker automatisk. Saa snart Vandstanden i Opsamlingskanalen indenfor Diget har nået en vis Højde, gaar Pumpen i gang. Selv om den ser uanselig ud, kan den præstere et utroligt Arbejde. Engene er gennemskaaret af Grøfter, der fører Regnvandet ud til Opsamlingskanalen, der strækker sig fire Kilometer langs Diget fra Kristrup Landevej ud til Romalt Enge. Grøfterne gaar en Kilometer ind i Landet.

Det gror og vokser.

Indtil for tre Aar siden var den yderste Del af Engene fyldt med Vand. Man faar bedst et Indtryk af Forholdene, naar man hører, at Ænderne begyndte at bygge Rede derude. De regnede ikke med, at Engdragene kunde bruges til andet, og der var mange af Engejerne, der ikke var meget mere optimistiske. Pessimismen var daarligt anbragt, for der kan i Dag høstes helt ud til Diget, hvor Jorden er tør og god som nogen Steder, og Høstudbyttet bliver fortræffeligt, og Ænderne er forsvundet!

Det er et fortrinligt Stykke Arbejde, der er gjort af Digelauget. Den før saa ubrugelige Engstrækning er gjort brugbar, og de mange, der ejer Lodder derude, har faaet forøget deres Indtjeningsmuligheder betydeligt. Det gror og vokser, hvor Vandet før stod højt og gjorde Jorden utjenlig."

På statens tørvekort kan man se, at betragtelige dele af det 167 ha store pumpelag er tørvejord. De lyserøde område har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Hvis grundvandsstanden på trods af havnens udbygning ikke er kunstigt sænket, er der dog ikke nogen forøget udledning af klimagasser fra den organiske jord. På trods af, at der altså ikke er sket naturgenopretning.

Page updated

Google Sites

Report abuse