Nørrekær

Nørrekær var det første område, der blev tørlagt langs med den nedre del af Gudenåen, Randers Fjord og på Ommersyssel, men det er også et af de letteste områder at genskabe som natur. Man kan med et snuptag genskabe 176 ha strandeng, en af de naturtyper som Danmark - også internationalt set - har et helt særligt ansvar for at beskytte.

I Randers Amtsavis den 10. juli 1879, mens inddæmningen af Nørrekær var under udførelse, er der et referat af et møde i Landboforeningen for den nordøstlige Del af Randers Amt, hvor Enrico Dalgas deltog. 

Referatet giver blandt andet et interessant indblik i projekteringen af inddæmningen af Nørrekær. Overvejelserne omkring dette adskiller sig ikke så meget fra de overvejelser vi har i dag, når vi vil genskabe naturen i et pumpelag. I referatet står der: "Mødet på Overgaard den 6te Juli. Formanden meddelte, at Hr. Kaptain Dalgas idag vilde tale om Inddæmningsforetagendet; til Efteraaret vilde Kaptainen komme og give veiledende Oplysninger med hensyn til Reolpløjning. Foreningen vilde søge tilveiebragt et Par Plove, hvormed der skulde giøres Forsøg.

Kaptain Dalgas gjorde opmærksom paa Hedeselskabets Formål, „at tage sig af Engvanding og Plantning”. Denne Selskabets Virksomhed var nu ogsaa tjendt her paa Egnen, idet ikke faa hidindtil og stadig flere Lodseiere begærede Assistance. 

Da det var bleven en Kjendsgjerning, at en 2 Hestes Plov bearbeidede Jorden i 17 Tommers Dybde, var det Talerens – ja man kunde sige enhver Erfarens – Overbevisning, at man ikke kultiverede – især magre Agre – paa nogen billigere Maade end ved Plantning.

Forinden Kaptainen gik over til at omtale Inddæmningsforetagendet bad han Forsamlingen mindes Festdagen den 6te Juli; - som Kampene i 1848-50 og 1864 førtes for at gavne Fædrelandets Sag, saa udførtes dette og lignende Foretagender ogsaa med Fædrelandets Vel for Øje, og der var den Fordel ved sidstnævnte Arbeide, at naar det førtes med Iver og Kjærlighed til Sagen, saa vil det altid lykkes, hvorimod Kamp med Sværd i Haand var Lotterispil. 

Det større Inddæmningsforetagende Udbyneder-Udbyhøi, hvorom der var Tale samtidig med dette, var foreløbig stillet i Bero, men ingenlunde opgivet; til stort Held for denne Plan var det, at Stamhusbesidderen lod dette Inddæmningsarbeide udføre; Beboerne fik Syn for hvor let Vanskelighederne beseiredes, og hvor store Fordele der indvandtes. Naar nærværende c. 210 Tdr. Land kunde inddæmmes med Gevinst, var det jo indlysende, at det langt betydeligere Areal maatte give langt større Fordele, eftersom selve Inddæmningen ikke frembød større Vanskeligheder og forholdsvis eiheller større Bekostning.

Et Dige, 5 Fod højt, vilde sikre det her inddæmmede Areal mod Høivande; til yderligere Sikkerhed mod særlig stærke paalands Storme, og andre Naturbegivenheder er det gjort 6½ Fod: til Gjengæld derimod kun en lav Krone – nemlig paa 3 Fod -; Digets Skraaning udadtil er 1 til 4, og indadtil derimod kun 1 til 2; en Græstørvbeklædning sikrer den mod Bølgeslag.

Fyldningen tages indenfor Diget, og Fyldgravens Bund er noget dybere end Vandstanden, som man ønsker denne ved Land. Her, hvor Jorden skal anvendes til Agerland, maa Grøfterne være fri for Vand; de ere derfor 3 Fod, Fyldgraven 4 Fod under Engens Overflade. Afløbet føres gennem en Sluse, der lukkes mod Høivande. 

Som noget Interessant meddelte Taleren, at man har stødt paa en Dæmning nede i Engen – der maaske var 1000 Aar gammel – og hvoraf der ligeledes fandtes Spor i Klattrup-Engene; det godtgjorde, at vore Forfædre havde haft Tanke og Blik for samme Sag.

Kaptainen omtalte – sammenfattende – Inddæmningsarbeiderne i Holland, Belgien, Slesvig – før og nu - , og ligesaa det store Dige-Anlæg paa Lolland efter Vandfloden. Hedeselskabet havde konfereret med Ingeniørene for dette Anlæg inden Planen for nærværende var bleven lagt. Taleren fremviste Tegninger over Foretagendet og af Slusen, som nu skulde paabegyndes. Den bliver 4 Fod høi, 4 Fod bred, bliver lagt paa Tømmer-Underlag og bygget af Beton med en Port til at aabne sig og lukke sig for Vandet. Ved „Lavvande” ville alle Grøfterne blive tørre, og ved Høivande derimod tildels fyldte. Fordampningen spiller en Rolle, og kan – paa det indvendige Vand-Areal – bevirke en Forskel paa 1-2 Fod. Under Lavvande, almindelig Vandstand – men i Varmt Veir – vil Kæret saaledes være tørt i 2 a 3 Fods Dybde. „Høivande”, som sjelden kan paavises at have varet mere end 2 a 3 Dage – generer ikke, naar Slusen passes. Farligst er voldsom Tordenskyl, men Projektet er netop udarbeidet med denne Naturbegivenhed for Øje. Stikgrøfterne er nemlig istand til at optage den største Vandmasse, der kan falde i 24 Timer.

Sluttelig fremhævede Kaptajnen, at ligesom de Allerfleste – og heriblandt Taleren – vare bestemte Modstandere af enhver Slags Erobring fra Havet, ligesaa enige vare alle fornuftige Folk i at forsvare og lære Inddæmningsforetagender af den Slags som her forelaa.

Paa Foranledning af Formanden, der havde iagttaget, at der herskede Misforstaaelse med Hensyn til Ydelsen af Assistancen fra Hedeselskabets Side til den Enkelte, gav Kaptajnen i al Korthed en Redegørelse for Selskabets Virkeplan. 

Heraf fremhæves: Arealet som ønskes beplantet, maa være paa mindst 20 Tønder Land, - Beliggenhed og Jordbund egne sig til Skov – og Plantagen udelukkende arbejde efter Selskabets Plan. Assistancen der ydes, naar ovennævnte Betingelser ere fyldestgjorte, ere: at Udarbejdelsen af Plan, Kort, aarlig Budget, og hele Ledelsen sker gratis. Lodseierne have kun at logere og koste Selskabets Ingeniører og Assistenter saalænge de opholde sig ved Arbeidet, og at hente dem ved nærmeste Station, hvor offentlige Befordringsmidler slippe op.

Formanden takkede paa Forsamlingens Vegne Hr. Kaptain Dalgas for den Velvillie og betænksomhed, som Kaptainen saa gjentagende lod blive Foreningen til Del ved de interessante Foredrag, - hvorpaa Inddæmningsforetagendet besaaes."

Den 7. maj 1880 var Kaptajn Dalgas igen på besøg. Nu var projektet ca. et år gammelt. Det er meget tydligt, at Kaptajnen gerne vil videre med projektet i Udbyneder Enge. Randers Amtsavis bragte den 15. og 18. maj 1880 et referat fra mødet. Herunder er et uddrag af referatet:

"Inddigningsarbeiderne i Overgaards-Nørkjær ere nu fuldførte og Aflevering fandt Sted i Fredags, den 7de.

Hr. Kaptain Dalgas indfriede ved denne Lejlighed et tidligere givet Løfte, og gav en fuldstændig Oversigt over Foretagendet fra det Tidspunkt, da Hedeselskabets Assistance tilkaldtes og indtil nu, da dets virksomhed var afsluttet.

Foredraget blev holdt i Lørdags for en ret talrig Forsamling, mest bestaaende af Medlemmer af Landboforeningen for den nordøstlige Del af Randers Amt.

Forinden Kaptainen begyndte Foredraget, mindede Landboforeningens Formand, Propr. Jørgensen til Fuglsø, de tilstedeværende Medlemmer om, at det var første Gang de havde Kaptainen i deres Midte som Æresmedlem af Foreningen; det var en liden Anerkjendelse Landboforeningen ønskede at give Hr. Kaptainen ved at optage ham som Æresmedlem, til Tak for de mange udmærkede Tjenester, han havde ydet Landbruget. Et „Leve Kaptain Dalgas" besvaredes med kraftige Hurraer.

Kaptain Dalgas takkede Landboforeningen for den Ære, den havde vist ham, takkede ei alene for sin egen Person, men især paa Hedeselskabets Vegne, som særlig kunde tilkomme Æren; han udtalte sin Glæde over den Anerkjendelse, Selskabets Virken høstede overalt, og nu ogsaa i denne Egn, hvor man gav et synligt Bevis herpaa ved at optage en af Direktørerne som Æresmedlem af Foreningen. Idet han modtog Æren i al Beskedenhed, bad han Foreningen være overbevist om, at han ikke skulde glemme, at en slig Ære gav Forpligtelser, hvad han haabede at kunne vise i Gjerning.

Da dernæst Hr. Jørgensen til Fuglsø havde bragt Stamhusbesidder Arenstorff en Tak for Indbydelsen til at bese Foretagendet samt ønsket Stamhusbesidderen megen Lykke og Fornøielse med det fuldførte Anlæg, begyndte Kaptainen sit Foredrag. Taleren vilde strax bemærke, at det var ham en Fornøielse at give en Oversigt over det nu tilendebragte Foretagende, da det var anerkjendt som udmærket vellykket, saavel af Eieren som af Hedeselskabet, og iøvrig af Alle, der havde gjort Bekjendtskab med Arbeidet; tillige kunde han med endnu større Sikkerhed udtale sig om lignende Arbeider andre Steder, f. Ex. det tidligere paatænkte, og med dette nærbeslægtede Inddigningsarbeide til Beskyttelse af en del af Arealet, som mellem Mariager Fjord og Randers Fjord beskylles af Kattegattet.

Af Nørkjærets 260 Tdr. Land et der inddiget 208 Tdr., hvoraf 17 Tdr. ere bevoxede med Skov; tidligere overskylledes en hel Del af Arealet af Saltvand; for at undgaa dette, blev Havdiget anlagt; c. 30 Tdr. Land nærmest Fjorden er af fortrinlig Beskaffenhed, hvorfor ogsaa disse ligge udenfor Diget; det Øvrige, som var mindre godt, skulde derimod bringes til at give et forøget Udbytte. Hovedarbeidet ved Anlæget falder paa Diget, som er 5100 Alen langt (4100 Alen langs Stranden, Armene 1000 Alen); Høiden 6½ Fod (Engen Høide 1½, 2 og 2½); Kronebrede 3 Fod; Skråningen ud mod Fjorden 1,4, mod Land 1,2; Breden ved Engens Overflade 26-32 Fod. Fylden til Diget er tagen i en Fyldgrav langs Digets indre Side; i denne, hvis Bund er 2½ Fod under dagligt Vande og har en Brede af 20-30 Fod, samles vandet fra alle Grøfterne, for gjennem den at føres til Slusen. Slusen er 16 ▢ Fod, er bygget af Beton, funderet paa en Rist af Fyrretræ. Indtræder Højvande, da lukker Slusen sig selv, under modsatte Forhold da aabner Klappen sig og vandet strømmer ud. Diget er omhyggelig beklædt med Græstørv og er tildels strax groet sammen; høieste Vandstand op ad Diget har hidtil kun været 1-2 Fod, og saa vidt vides er det nok sjeldent at denne Vandstand overstiges; det skulde være med en paalands (Østen) Storm, men Taleren var overbevist om, at Arbeidet, der ei var Børneværk, nok skulde staa sin Prøve, og, naar det blev ordentlig vedligeholdt og ikke blev misbrugt – f. Ex. blev kjørt paa -, nok skulde holde og vare. Arbeidet var af samme Beskaffenhed som de lollandske Digeanlæg, og disse have vist sig at være fortrinlige.

En omhyggelig Udgrøftning er foretagen og naar man ser Arealet nu, vil man erfare at det tildels er tørt. Under Høivande har det vist sig, at enkelte Grøfter have været aldeles tørre, medens der i andre var 2 ja 4 Fod til Vandet.

Langs Sydsiden af Kjæret er der gravet en 4 Fod dyb Landkanal, bestemt til at opfange det Vand, der fra høiere liggende Agermarker skal have Afløb ned til Kjæret; fra denne føres Vandet gjennem syv 4 Fods dybe Hovedgrøfter ud til Fyldgraven, og mellem disse Hovedgrøfter er der – for at bortføre det Vand, der ved Nedslag tilføres selve Kjæret - gravet et System af 3 Fod dybe Stikgrøfter, ligeledes med Afløb til Fyldgraven. Stikgrøfterne ligge 45 Alen fra hinanden; hver Ager er paa c. 3 Tdr. Land, 7 a 8 Agre danne en Vang, ialt 8 Vange paa altsaa c. 190 Tdr. Land. Foruden dette Agerland og 14 Tdr. Land Skov er der 3 Tdr. Land Eng, indrettede efter St. Pauls Methoden, og 3 Tdr. Land Bevandingseng, som en lille Mølle (anskaffet for c. 100 Kr.) betjener.

Inddigningsarbeidet har saaledes givet Anledning til, at et mindre godt Eng-Areal er forandret til 1) Agerland, 2) St. Pauls Enge og 3) Bevandingsenge. Det maatte være interessant nu at se Resultaterne, og han vilde udtale en Tak til Stamhusbesidderen, som har havt klart Blik for og Mod til, for egen Regning at udrette hvad der kan gjøres; at have Nogen, som kan og vil gaa foran og vise Vei, er godt, og Stamhusbesidderen tilkommer Ære og Tak.

Cirka 120 Tdr. Land ere nu pløiede, 2 Vange ere harvede, hvoraf 3 Tdr. Land ere besaaede med Havre, 3 Tdr. med 6-rd. Byg og 42 Tdr. med Sommerrybs. Man har nu havt Leilighed til at se Jordbundens Beskaffenhed, som har vist sig at være tildels Ler- og Mergelunderlag, kun lidt af Arealet indeholder Sand.

Bekostningen har været: for de 5100 Alen Dige 7 Kr. pr. løbende Favn, Slusen c. 1000 Kr., Grøfterne (Landgrøfterne 1280 Favne, Hovedgrøfterne 2400, Stikgrøfterne 16,500; Prisen pr. Favn af mindre Gr. 45 Øre og de større 110 Øre) 10,800 Kr.; hele Anlæget 23,700 Kr. eller c. 113 Kr. pr. Td. Land, en Sum som kan synes stor, men som Taleren var overbevist om nok skulde forrente sig.

Naar nu Nørkjær-Anlæget kunde betale sig, hvor Arealet var langt, men smalt, hvor meget mere turde man da ei vente sig af et Areal af større Dybde, men forholdsvis kortere Dige-Anlæg, f. Ex. det omtalte Areal mellem Overgaard-Sødringholm og Demstrup-Vase. Til Nørkjær behøvedes 1700 Favne Havdige; til det andet Areal, som er c. 20 Gange saa stort, kun 3000 Favne.

Da Taleren paa et tidligere Møde havde gjort udførlig Rede for Hedeselskabets Deltagelse i det paatænkte Dige-Anlæg, skulde han her kun i al Korthed berøre, hvorledes Selskabets Assistance paakaldtes af en Komite, bestaaende af N. Erikstrup, J. Bak og P. Riegels af Udbyneder; at Undersøgelser foretoges og løseligt Overslag angaaende Bekostningen blev udarbejdet, men at Resultatet blev, indtil videre at lade Foretagendet hvile, af Grunde, som Taleren ogsaa paa det forrige Møde havde gjort bekjendte. 

Med den, ikke lille, Erfaring, man nu havde høstet, vilde det formentlig være interessant at se, hvorledes den tidligere afgivne Erklæring nu passede. Det var Taleren en Glæde at kunne meddele, at Erklæringen passede uden i et Punkt, Bekostningen betræffende, da Overslaget var for høit. Det var paatænkt at anlægge Diget under eet, eller, hvis man ikke kunde faa alle Lodseierne med, da at dele Anlæget i flere mindre Foretagender; Diget skulde anlægges lig det i Nørkjæret med en stor og 5 smaa Sluser. Overslaget lød paa 50-80,000 Kr.; nu derimod kunde man gaa ned til 40,000 Kr. for Dige og Sluser, forudsat de samme Priser blive staaende paa Arbeidskraft og Materiale. Da der indenfor Diget vilde findes Arealer der vare for tørre, medens andre skulde udgrøftes for at kunne opdyrkes, vilde der til disse Arbeider medgaa c. 20,000 Kr. efter det tidligere Overslag, og ved denne Sum turde Taleren ikke røre; ialt blev Anlægssummen saaledes nu 60,000 Kr. mod c. 90,000 Kr. tidligere.

Det store Foretagende kan baseres paa Dige-Loven af 1878, som siger, at naar ¾ af Lodseierne med ¾ af Arealet begjærer en saadan Inddigning, da kan det ske, og Foretagendet nyde de Begunstigelser, som Loven tilsiger; det er en udmærket Lov, som betrygger de usikre Arealer, og vil særlig bringe dette Foretagende disse Fordele. 

Taleren fandt derfor nu Anledning til at opfordre Landboforeningen til, gjennem dens Formand at tage sig af Sagen. Beboerne bør udnævne en Komite til at lede Sagen; hvis ønskes er Hedeselskabet villig til uden Udgift for Beboerne at lægge Planen, og naar det modtager et Andragende, undertegnet af en større Del af de interesserede Lodseiere, som alvorlig ville tage fat paa Sagen, da at række en hjælpende Haand.

Taleren sluttede Foredraget med at mindes den Mand, som har givet Anledning til Hedeselskabets Virksomhed her paa Egnen, hvad der formentlig atter havde bevirket, at Landboforeningen havde vist Taleren og dermed Hedeselskabet den Ære at blive optaget som Æresmedlem af Foreningen, Manden med de gode Ideer – og af dem havde han mange – Proprietær Riegels, tidligere Charlottendal (nu i Kbhvn.), men samtidig ei glemme den, der har havt Mod til at gaa i Spidsen, Stamhusbesidder Arenstorff".

I Hedeselskabets eget tidsskrift nr. 12 fra den 15. september 1953 står der følgende om projektet: "Ajstrup bugt i Mariager fjord er undersøgt fra isen i vinter, men i øvrigt på omtrent tilsvarende måde som for Venø bugt.

Jordbunden er også her af fortrinlig beskaffenhed. Det undersøgte vandareal udgør ca. 730 ha, hvoraf en større del ligger tørt ved lavvande, idet vanddybden (i forhold til dansk normal nul) kun er 50—60 cm. Udefter mod fjordens sejlrende er vanddybden dog noget større.

Efter den foretagne undersøgelse fordeler arealerne sig således: 630 ha er klægjord med lidt skaller, 30 ha er svær lerjord og 70 ha er sand eller klægblandet sand. Såvel klæg- som lerarealerne er ofte dækket af ca. 5—20 cm sand.

Selv om arealet skønnes at være af fortrinlig beskaffenhed vil man dog regne med, at klægen i Venø bugt i påkommende tilfælde vil vise sig at være den frugtbareste.

det omhandlede areal ligger i Mariager fjords sydside og omtrent ude ved udløbet i Kattegat. I tilslutning til det således undersøgte vandareal findes ca. 225 ha vandlidende eng og lav agermark (området vest for Nørrekær), som bør medtages under den samlede plan for eventuel inddigning og tørlægning.

Som de her omtalte fjordarealer findes der mellem 100 000 og 200 000 ha vanddækkede arealer fordelt ud over landet, så der vil endnu et stykke tid fremover være muligheder for at modvirke afgangen i landbrugsjord, selv om hedeopdyrkningen går mod slutningen.

Inddigning og tørlægning er ikke noget nyt arbejde her i landet, men hidtil har man mest holdt sig til lave enge, søer og mindre vige, så landvindingen på dette område har haft et noget lokalt præg. Udviklingen vil gøre det nødvendigt og teknikken gør det muligt, at der fremefter tages fat på større opgaver.

En første betingelse for tørlægning er imidlertid, at jordbunden er velegnet til dyrkning, og for at få tilvejebragt fornøden oversigt over landvindingsmuligheder på dette område, har hedeselskabet som tidligere nævnt søgt landbrugsministeriet om en bevilling til gennemførelse af undersøgelse af jordbundsforholdene i de vandarealer, som på forhånd skønnes at kunne få interesse som grundlag for ny landvinding.

Man er klar over, at en hvilken som helst tørlægning af et sø- eller fjordareal vil vække hård modstand, ganske på samme måde, som det vækker modstand, når man anlægger en ny sø i forbindelse med kraftværker.

Tiden gik og selvom det gik op for cementfabrikken Dania, at det formentlig var lettere at få fat på leret, hvis området var blevet tørlagt, så viste det sig, at projektet var for besværligt. Sidste gang de omtaler projektet i deres tidsskrift er i nr. 9 fra den 20. juli 1959. "Ajstrup bugt. Efter landvindingsudvalgets anmodning har Hedeselskabet fortsat arbejdet med projekt til tørlægning af Ajstrup bugt i sydsiden af Mariager fjord øst for Hadsund på strækningen mellem Ajstrup og Overgaard. Det interesserede areal omfatter 530 ha vandareal og 150 ha lavtliggende randareal. I henhold til de udførte jordbundsundersøgelser består jordbunden i vandarealet i hovedsagen af klæg og ler under et tyndt lag sand. Randarealerne er stærkt vandlidende og består i hovedsagen af ret god sandmuld eller sandblandet humusjord. Der påregnes ikke at blive noget større salt- eller giftstofproblem, så jordbundens bonitet kan betegnes som fortræffelig.

Hverken fiskeriministeriet eller cementfabriken Dania, der ligger ved Assens ved Mariager fjord, og som har interesse i området, vil sætte sig imod tørlægningen. Cementfabriken påregner at grave ler indenfor en mindre del af området efter en eventuel tørlægning. 

Der er foretaget geotekniske undersøgelser med særlig henblik på projekteringen af de dæmninger, der skal beskytte det indvundne land. På en strækning af ca. 1,5 km er underbunden imidlertid så blød og dyndlaget så tykt, at anlæg af en dæmning vil blive yderst vanskelig og i bedste fald meget bekostelig.

Statens landvindingsudvalg har derfor i oktober 1958 anmodet Hedeselskabet om at indstille projekteringen af inddæmningssagen under hensyn til, at det efter de foretagne undersøgelser er konstateret, at projektet ikke lader sig gennemføre på en forsvarlig økonomisk basis. Der har derefter været afholdt møde med interesserede parter i inddæmningssagen. Foranlediget af dette møde har Hedeselskabet udarbejdet et responsum om sagen, herunder navnlig om de tilbageblevne muligheder for landvinding i Ajstrup bugt og på de tilgrænsende engarealer.

Af dette responsum fremgår, at for så vidt angår inddæmning af søterritorium, vil der, såfremt strækninger med blød undergrund skal undgås, kun være mulighed for en inddæmning af den østligste del af Ajstrup bugt udfor det under Overgaard inddæmmede »Nørrekær«, ialt ca. 320 ha, med en dæmningslinie på ca. 5 km. På grund af den lange dæmningslinie i forhold til det interesserede areals størrelse må udgiften pr. ha antages at blive relativt stor. Udover den nævnte mulighed for inddæmning på søterritoriet nævnes muligheden for landvinding på de til Ajstrup bugt grænsende lavtliggende engarealer, vest for »Nørrekær«-inddæmningen, ialt ca. 190 ha.

Efter at de lokalt interesserede i inddæmningssagen er blevet gjort bekendt med dette responsum, har Hedeselskabet fået meddelelse om, at den skitserede mulighed for inddæmning af fjordarealet næppe for tiden kan vinde tilslutning.

Og det blev heldigvis enden på den historie. Ajstrup Bugt fik lov til at forblive en del af Mariager Fjord, og ligger i dag blot og venter på at få sine strandenge tilbage.

Leret blev heller ikke brugt til cementproduktion. Dania drejede nøglen om i 1984. Fabrikken kunne ikke længere følge med modervirksomheden Aalborg Portland Cement Fabrik ved Aalborg, og de store skibe kunne efterhånden ikke komme ind i den lavvandede fjord for at afhente cementen.