Nørrekær

Der kendes ikke ret mange detaljer om tørlægningen af Nørrekær. I en artikel fra Randers Amtsavis den 26. april 1905 omtales projektet. Artiklen handler om planerne for en inddæmning af Udbyneder Enge, https://www.genskabelsen.dk/pumpelagene/de-aktive/udbyneder-enges-landvindingslag, men der står blandt andet: "Det paatænkte inddæmmede Areal udgør c. 3000 Tdr. Land, og Foretagendet var allerede paa Tale i 1878, da Nørrekær blev inddæmmet".

At området allerede blev tørlagt i 1870erne gør det til pionerprojektet langs den nedre del af Gudenåen, Randers Fjord og på Ommersyssel. Der blev gennemført et større projekt i Udbyneder Enge i slutningen af 1900erne, men derudover blev ingen af de andre projekter gennemført før i slutningen af 1910erne. 

Projektet ved Nørrekær blev formentlig gennemført af Overgård Gods alene. Jorden i området tilhørte godset, og det at projektet blev gennemført af en enkelt ejer kan også forklare, at der ikke har været behov for at oprette et pumpelag.

Det var dog Hedeselskabet der stod for projekteringen. I selskabets årsberetning fra 1879, som er gengivet i avisen Fædrelandet den 14. juli 1879 står der "Fremdeles er der projekteret en Inddigning af omtrent 250 Tdr L. Eng ved Overgaard i Randers Amt, og Arbejdet herved er paabegyndt i dette Foraar."

I Randers Amtsavis den 10. juli 1879, mens inddæmningen af Nørrekær var under udførelse, er der et referat af et møde i Landboforeningen for den nordøstlige Del af Randers Amt, hvor direktøren for Hedeselskabet Enrico Dalgas deltog. 

Referatet giver blandt andet et interessant indblik i projekteringen af inddæmningen af Nørrekær. Overvejelserne omkring dette adskiller sig ikke så meget fra de overvejelser vi har i dag, når vi vil genskabe naturen i et pumpelag. I referatet står der: "Mødet på Overgaard den 6te Juli. Formanden meddelte, at Hr. Kaptain Dalgas idag vilde tale om Inddæmningsforetagendet; til Efteraaret vilde Kaptainen komme og give veiledende Oplysninger med hensyn til Reolpløjning. Foreningen vilde søge tilveiebragt et Par Plove, hvormed der skulde giøres Forsøg.

Kaptain Dalgas gjorde opmærksom paa Hedeselskabets Formål, „at tage sig af Engvanding og Plantning”. Denne Selskabets Virksomhed var nu ogsaa tjendt her paa Egnen, idet ikke faa hidindtil og stadig flere Lodseiere begærede Assistance. 

Da det var bleven en Kjendsgjerning, at en 2 Hestes Plov bearbeidede Jorden i 17 Tommers Dybde, var det Talerens – ja man kunde sige enhver Erfarens – Overbevisning, at man ikke kultiverede – især magre Agre – paa nogen billigere Maade end ved Plantning.

Forinden Kaptainen gik over til at omtale Inddæmningsforetagendet bad han Forsamlingen mindes Festdagen den 6te Juli; - som Kampene i 1848-50 og 1864 førtes for at gavne Fædrelandets Sag, saa udførtes dette og lignende Foretagender ogsaa med Fædrelandets Vel for Øje, og der var den Fordel ved sidstnævnte Arbeide, at naar det førtes med Iver og Kjærlighed til Sagen, saa vil det altid lykkes, hvorimod Kamp med Sværd i Haand var Lotterispil. 

Det større Inddæmningsforetagende Udbyneder-Udbyhøi, hvorom der var Tale samtidig med dette, var foreløbig stillet i Bero, men ingenlunde opgivet; til stort Held for denne Plan var det, at Stamhusbesidderen lod dette Inddæmningsarbeide udføre; Beboerne fik Syn for hvor let Vanskelighederne beseiredes, og hvor store Fordele der indvandtes. Naar nærværende c. 210 Tdr. Land kunde inddæmmes med Gevinst, var det jo indlysende, at det langt betydeligere Areal maatte give langt større Fordele, eftersom selve Inddæmningen ikke frembød større Vanskeligheder og forholdsvis eiheller større Bekostning.

Et Dige, 5 Fod højt, vilde sikre det her inddæmmede Areal mod Høivande; til yderligere Sikkerhed mod særlig stærke paalands Storme, og andre Naturbegivenheder er det gjort 6½ Fod: til Gjengæld derimod kun en lav Krone – nemlig paa 3 Fod -; Digets Skraaning udadtil er 1 til 4, og indadtil derimod kun 1 til 2; en Græstørvbeklædning sikrer den mod Bølgeslag.

Fyldningen tages indenfor Diget, og Fyldgravens Bund er noget dybere end Vandstanden, som man ønsker denne ved Land. Her, hvor Jorden skal anvendes til Agerland, maa Grøfterne være fri for Vand; de ere derfor 3 Fod, Fyldgraven 4 Fod under Engens Overflade. Afløbet føres gennem en Sluse, der lukkes mod Høivande. 

Som noget Interessant meddelte Taleren, at man har stødt paa en Dæmning nede i Engen – der maaske var 1000 Aar gammel – og hvoraf der ligeledes fandtes Spor i Klattrup-Engene; det godtgjorde, at vore Forfædre havde haft Tanke og Blik for samme Sag.

Kaptainen omtalte – sammenfattende – Inddæmningsarbeiderne i Holland, Belgien, Slesvig – før og nu - , og ligesaa det store Dige-Anlæg paa Lolland efter Vandfloden. Hedeselskabet havde konfereret med Ingeniørene for dette Anlæg inden Planen for nærværende var bleven lagt. Taleren fremviste Tegninger over Foretagendet og af Slusen, som nu skulde paabegyndes. Den bliver 4 Fod høi, 4 Fod bred, bliver lagt paa Tømmer-Underlag og bygget af Beton med en Port til at aabne sig og lukke sig for Vandet. Ved „Lavvande” ville alle Grøfterne blive tørre, og ved Høivande derimod tildels fyldte. Fordampningen spiller en Rolle, og kan – paa det indvendige Vand-Areal – bevirke en Forskel paa 1-2 Fod. Under Lavvande, almindelig Vandstand – men i Varmt Veir – vil Kæret saaledes være tørt i 2 a 3 Fods Dybde. „Høivande”, som sjelden kan paavises at have varet mere end 2 a 3 Dage – generer ikke, naar Slusen passes. Farligst er voldsom Tordenskyl, men Projektet er netop udarbeidet med denne Naturbegivenhed for Øje. Stikgrøfterne er nemlig istand til at optage den største Vandmasse, der kan falde i 24 Timer.

Sluttelig fremhævede Kaptajnen, at ligesom de Allerfleste – og heriblandt Taleren – vare bestemte Modstandere af enhver Slags Erobring fra Havet, ligesaa enige vare alle fornuftige Folk i at forsvare og lære Inddæmningsforetagender af den Slags som her forelaa.

Paa Foranledning af Formanden, der havde iagttaget, at der herskede Misforstaaelse med Hensyn til Ydelsen af Assistancen fra Hedeselskabets Side til den Enkelte, gav Kaptajnen i al Korthed en Redegørelse for Selskabets Virkeplan. 

Heraf fremhæves: Arealet som ønskes beplantet, maa være paa mindst 20 Tønder Land, - Beliggenhed og Jordbund egne sig til Skov – og Plantagen udelukkende arbejde efter Selskabets Plan. Assistancen der ydes, naar ovennævnte Betingelser ere fyldestgjorte, ere: at Udarbejdelsen af Plan, Kort, aarlig Budget, og hele Ledelsen sker gratis. Lodseierne have kun at logere og koste Selskabets Ingeniører og Assistenter saalænge de opholde sig ved Arbeidet, og at hente dem ved nærmeste Station, hvor offentlige Befordringsmidler slippe op.

Formanden takkede paa Forsamlingens Vegne Hr. Kaptain Dalgas for den Velvillie og betænksomhed, som Kaptainen saa gjentagende lod blive Foreningen til Del ved de interessante Foredrag, - hvorpaa Inddæmningsforetagendet besaaes."

Enrico Mylius Dalgas var en af Hedeselskabets stiftere og dets første direktør. Det er blandt andet ham, der fejlagtigt er tillagt frasen: "hvad udad tabes, skal indad vindes". Selvom han aldrig sagde det, er der dog ingen tvivl om, at han mente, at opdyrkningen af heden og tørlægningen af den våde natur i Danmark var vigtigt for landets fremtid.

Ved Randers Fjord og på Ommersyssel var Nørrekær det eneste projekt som Enrico Mylius Dalgas nåede at se gennemført. Han døde i 1894. Men planlægningen af de næste projekter var i gang, som man også kan se i referatet ovenfor. Og Kaptajn Dalgas ånd hvilede over landvindingsindsatsen helt frem til slutningen af 1960erne, hvor det endeligt var slut med at opdyrke naturområder i Danmark.