Fra 1919 til ca. 1970 blev alle større strandenge langs Randers Fjord inddæmmet og opdyrket. Udklippet er fra Jyllandsposten den 10. august 1920. Artiklen beskriver resultatet af den første inddigning som blev foretaget i efteråret 1919.
Den største enkeltstående faktor bag det store landvindingsarbejde var det danske Hedeselskab, som blev stiftet den 28. marts 1866 anført af ingeniør Enrico Dalgas (1828-1894). Som navnet antyder var det primære formål, at sikre opdyrkningen af de ufrugtbare danske heder, men hurtigt kom det også til at handle om plantning af klitplantager, læhegn og afvanding af den våde natur. På www.denstoredanske.lex.dk står der blandt andet følgende: "Da Dalgas døde i 1894, var Hedeselskabet en unik blanding af forenings-, plantnings- og erhvervsvirksomhed, nu overvejende finansieret af det offentlige. Dalgas fik imidlertid ingen efterfølger af tilsvarende format, og interne stridigheder lammede selskabet. En fløj, anført af sønnen Christian Dalgas, ville fastholde hedesagen, en anden med moseingeniør Th. Claudi Westh som talsmand ville i første række udvide drænings- og kultiveringsarbejdet til gavn for bønder og husmænd.
Til sidst brød Westh ud og dannede med radikal og socialdemokratisk støtte Statens Grundforbedringsvæsen (1918-22). Da Venstre i 1920 igen fik regeringsmagten, blev Hedeselskabet atter enerådende på området, men nu med statslig repræsentation i bestyrelsen, hvis formand blev fhv. konseilspræsident J.C. Christensen.
Man påbegyndte nu en omfattende dræning, ikke bare af markerne, men også af de lavtliggende enge. Dræningsarbejdet nødvendiggjorde ofte en regulering af vandløbene; de uddybedes og rettedes ud, så vandet kunne blive ledt hurtigere bort. Afvandingen medførte en væsentlig udvikling i landbrugsproduktionen, fordi dyrkningsarealerne blev udvidet og markerne lettere at dyrke".