Tjærby-Vestrup og Albæk Pumpelag

Der er potentiale for at genskabe et næsten 900 ha stort naturområde i pumpelagene ved de nedre byer. På grund af kraftige sætninger i tørvejorden kan man godt nok ikke genskabe de vidtstrakte strandenge. Før tørlægningen var Randers Fjord udfor de nedre byer ca. 100 m bred. Ved naturgenopretning vil man få et ca. 2.800 m bredt vandspejl. Strandengene er altså forsvundet for altid. Til gengæld vil naturgenopretningen være en kæmpe gevinst for Danmarks eneste rigtige floddelta.

Inden engene blev afvandet har der været et mylder af fugle. Henrik Pontoppidan skriver i 1887, i afsnittet "Kronjyder og Molboer" fra det store værk "Danmark i Skildringer og Billeder" følgende om storkene i området: "I det hele hører disse Fugle Egnen til, ligesom Hjejlerne til Heden, Gøgen til Skovene. Thi Storken er de riges Fugl, Velstandens og det gode Levneds selvbudne Gæst. Der, hvor der er Overflødighed, bygger den helst sit Bo; og selv et Storkeøje behøver blot at kigge hen over denne tætte Række af store, rige Landsbyer, der ligger der mellem Klosteret og Randers - Østrup, Albæk, Vestrup, Tjæreby, Gimming, Harritslev - for at forstaa, at her maa der kunne føres et fedt og mageligt Sommerliv.

I Hundredtal strømmer de ogsaa om Foraaret her til Dalen og overbygger alle Byerne med et Buskads af Reder, ofte fire, fem Stykker paa en og samme Gaard. Med kræsen Mine spankulerer de om Dagen omkring over Engenes og Sumpenes rigt dækkede Taffel. Men ved Solnedgangstid sidder de rækkevis paa Tagene over alle Byerne, med Hovedet og Næbet trykket ned i Kroppen, og knebrende mæt og søvnig - som Forsamlinger af fornemme Fraadsere, der med omhyggeligt Velbehag "repeterer" Middagens forskellige Lækkerbiskener af Frølaarsfrikaseer og Tudsepostjer".

Tjærby-Vestrup og Albæk Enge var nogle af de første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.

Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".

I Socialdemokraten for Randers og Omegn stod der den 27. februar 1918 følgende: "I Gaar fortsattes i Albæk Forsamlingshus Behandlingen af Sagen om et Dige udenom Engene ved Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup....Afstemningen foregik ved Navneopraab. Først stemtes om Projektet vest for Albæk Møllebæk og derefter om Projektet øst for Bækken. Der var stor Majoritet for de vestlige Enge."

På et skilt sat op af Randers Kommune i landsbyen Albæk står der desuden følgende om landvindingen i de to pumpelag: "I 1922 begyndte man at bygge diger langs fjorden, først i Vestrup og Albæk, og fra 1940'erne ved Mellerup og hele vejen ud langs fjorden. Herved blev engene forvandlet til agerjord og gode græsningsområder. De inddæmmede arealer var delt op i god og dårlig eng, land- og fjordeng, og hvert enkelt område var delt op i mindre lodder, som blev fordelt mellem bønderne langs fjorden. I 1931 begyndte digelagene at opføre moderne pumpeanlæg, som ledte vandet ud i fjorden. Dette førte til, at de tidligere våde og naturligt gødede enge blev til tørre kornmarker."

I 1931 var det nødvendigt både at udskifte vindmotoren og forhøje digerne. Vindmotoren blev udskiftet efter, at den var væltet under en storm. Randers Dagblad og Folketidende skrev den 2. marts 1931: "Adskillige Steder ind langs Fjorden gik det galt, og Vandet satte ind over de lavtliggende Arealer, der hurtigt omdannedes til mægtige Søer. Da Gaardejer A. K. Knudsen og Arbejdsmand Jac. Hulvej, Albæk, i Gaar Eftermiddags var gaaet en Tur ud ad Fløj diget ved Albæk Møllebæk, opdagede de, at der var gaaet Brud paa Diget dér. Møllebækken adskiller Albæk og Vestrup Digelag og har Diger paa begge Sider. De to Mænd fik hurtigt Bud til Albæk og Vestrup efter Mandskab, og man fik alarmeret Digelagsformændene, Gdr. Niels Møller, Vestrup, og Gdr. Chr. Winther, Albæk. Mandskabet fik den værste Skade udbedret paa Albæk-Siden, men paa Vestrup-Siden var der flere Meter brudt Løb gennem Diget, og Vandet strømmede ud over de Inddæmmede Enge. Det var umuligt at udbedre Skaden, saa længe Vandet stod saa højt i Fjorden. Digerne for Vestrup og Albæk Enge har holdt. Vindmotoren i Albæk Enge blæste ned Natten mellem Lørdag og Søndag. Motoren, som det har kostet 32.000 Kroner at bygge, var lige blevet repareret, og man havde kostet 3.000 Kr. paa den omfattende Reparation. Nu vil der blive holdt en ekstraordinær Generalforsamling, hvor der formentlig vil blive taget Bestemmelse om at gaa over til elektrisk Drift".

Årsagen til, at digerne skulle forhøjes var sætninger i den bløde tørvejord forårsaget af udtørring og formentlig også af digets vægt. Den 11. april 1931 skrev Randers Dagblad og Folketidende: "I Gaar holdt Tjærby-Vestrup Digelag ekstraordinær Generalforsamling i Tjærby Forsamlingshus. Formanden. Gdr. Niels Møller, Vestrup, bød Velkommen og aflagde Beretning, idet han oplyste, at Grunden til Generalforsamlingen var, at Statens Tilsynsførende har paabudt, at Digerne skal forhøjes. Ved Eftersyn af Digerne sidste Sommer forlangte Statens Tilsynsførende, at Digernes Højde skulde maales. Ved Opmaaling, som foretoges af Hedeselskabet, viste det sig, at Digerne, der skulde have en Højde af 1,90 m, mange Steder kun maalte 1,50 m. Digerne var oprindelig opført med en Højde af 2,20 m, men Svindet havde været uforholdsmæssig stort. Bestyrelserne for samtlige Digelag har sammen med Statens Tilsynsførende, Ingeniør Dyhr, og Ingeniør Parbo fra Hedeselskabet holdt Møde for at drøfte Sagen. Bestyrelserne foreslog, at Istandsættelsen paa Grund af den økonomisk vanskelige Tid maatte udsættes et Aars Tid; men Statens Mand forlangte, at Istandsættelsen skulde foretages snarest".