Holbækgaards Enge 

Det vides ikke præcist hvornår inddæmningen af det pumpede område i Holbækgaards Enge fandt sted. Den 26. februar 1931 blev der annonceret et inddigningsarbejde i engene i Socialdemokraten for Randers og Omegn. J.C. Tvergaard, der var inspektør på Holbækgaard indtil 1923, har dog tilsyneladende stået i spidsen for et større inddigningsarbejde i engene inden da.

Det vides, at J.C. Tvergaard var inspektør på Holbækgaard allerede i 1918. I hvert fald er det det år en Tvergaard, som er underskriver på en annonce efter en landvæsenselev, der blev lovet gode og lærerige forhold og som endda fik lov at spise inde. Annoncen er fra Jyllandsposten den 1. juni 1918.

Senest i 1921 var tørlægningen af Holbækgaards Enge gennemført. Den 22. juni 1921 skriver Randers Dagblad og Folketidende en reportage om en udflugt som Randers Amtshusholdningsselskab havde været på til blandt andet Holbækgaard. Om besøget i Holbækgaards Enge står der: "Efter denne korte Rast gik Turen til Holbækgaard over Voer-Kare. Det var noget besværligt, men det gik under munter Skæmt, og henved 11-Tiden naaedes Gaarden.

Under Godsejer Schouboes Førerskab og yderligere med Assistance af Konsulent Christensen, Rougsø Landboforening, der gav fyldestgørende Oplysninger særlig om kultiveringen af Engene - gik turen ud til disse, og det var ogsaa overraskende Resultater, Godsejeren havde naaet ved selv at lade disse store Grundforbedringsarbejder udføre.

Konsulenten berettede herom, at der indvandtes ca. 210 Tdr. Land Eng, der før næsten var værdiløs, og nu stod der prægtige Afgrøder, og saa var det fineste ved det hele, at det var udført meget billigt; der nævnedes 80 Kr. pr. Td. Ld., naar det hele blev færdigt".

J.C. Tvergaard overtog Strandet Hovedgaard ved Hjarbæk Fjord i 1923. Billedet af J.C. Tvergaard er fra Viborg Stifts Folkeblad den 16. februar 1953.

J.C. Tvergaard tog erfaringerne fra Holbækgaard med til Strandet Hovedgaard. Den 16. februar 1953 bragte Viborg Stifts Folkeblad et lille portræt af Tvergaard. I portrættet står der blandt andet: "Men det var ikke Marker, alt hvad der hørte til Strandet. Der var ogsaa Enge, og de var sure. Hjarbæk Fjord vandede dem en Gang imellem med en Omgang Saltvand, som det jo nu engang er de Enges Skæbne, der ubeskyttet ligger langs Limfjorden Der maatte gøres noget. Og paa dette Omraade stod Tvergaard ikke paa bar Bund. Erfaringerne fra Inddæmningen og Afvandingen paa Holbækgaard skulde nu udnyttes paa Strandet. Af flere Grunde mislykkedes det første Forsøg, men da Landvindings-Loven kom, var Vejen aaben, og Tvergaard gik nu i Spidsen for det store Inddæmningsprojekt, der under Det danske Hedeselskabs Ledelse i Løbet af faa Aar forvandlede de tue- og vandfyldte Strandet-Borup Enge til frugtbare Korn-, Græs- og Frømarker."

Skive Folkeblad, hvor billedet af de frodige marker er fra, omtaler den 7. august 1952 landvindingsprojektet ved Strandet Hovedgaard. Projektet blev betragtet som en stor succes og overskriften var: "SAA EN VÆRDI, som andre ikke havde regnet med - Da Strandet i Ørum kom i landbrugskyndige hænder efter godt 500 aars tvivlsom drift".

I artiklen omtaler J.C. Tvergaard projektet ved Holbækgaard: "Da jeg var inspektør paa „Holbækgaard” ved Randers, inddæmmede jeg 150 tdr. land der, fortæller proprietær Tvergaard. - Det gav mig appetit til at forsøge for mig selv, og da det var den tid, jeg ønskede at faa min egen virksomhed, begyndte jeg at se mig om efter en gaard med lavtliggende arealer, der trængte til en omgang afvanding."

Artiklen indeholder også en meget sigende eksempel på, hvordan Hedeselskabet ubønhørligt drev landvindingsarbejdet i hele landet fremad: "Derefter opgav jeg i første omgang (økonomi og lodejermodstand). Jeg maatte vente paa landvindingsloven, som var paa trapperne, men den kom jo ogsaa ret snart derefter. - Den dag, loven blev vedtaget, ringede direktør Basse fra hedeselskabet til mig og sagde, at nu kunne jeg faa mit projekt gennemført. Efter den nye lov kunne en enkelt lodsejer ikke mere modsætte sig et saadant projekt."