Holbækgaards Enge
På to længere strækninger af Randers Fjord er der ingen offentlige pumpelag. På den ca. 5 km lange strækning ved Grund Fjords sydkyst skyldes det muligvis, at Randers-Ryomgård Jernbanen var blevet anlagt allerede i 1876, og at denne løb lige igennem strandengene. På den ca. 6 km lange strækning fra landsbyen Holbæk og til Udbyhøj Skanse er der dog tilsyneladende ikke nogle gode grunde til at lade strandenge være strandenge. Og det har man da heller ikke gjort.
Der er ikke nogen pumpelag i Holbækgaards Enge. Der er dog alligevel et område, der holdes kunstigt tørt ved hjælp af en pumpe. Da herregården Holbækgaard formentlig var eneste jordejer i området da landvindingen fandt sted, har der bare ikke været behov for at oprette et pumpelag. Det areal, der har gavn af pumpningen er forsøgt indtegnet på kortet. Området er ca. 87 ha stort.
På et luftfoto kan man se, at stort set hele det inddigede område er landbrugsjord. Man kan også se, at Holbækgaard ligger umiddelbart op ad området.
Efter en meget våd vinter står der stadig vand på nogle af markerne i det pumpede område. Den intensive drift vidner dog om, at de er tørre i vækstsæsonen. I baggrunden af billedet kan man se avlsbygningerne på Holbækgaard.
Pumpehuset er måske ikke så imponerende som ved mange af de offentlige pumpelag, men pumpen gør sit arbejde og løfter vandet fra pumpekanalen op, så det kan løbe ned over strandengen på ydersiden af diget og ud i fjorden.
De store sten i diget kunne i forbindelse med en genskabelse af strandengene gøre god gavn som stenrev i Randers Fjord eller spredt ud på strandengene - som "varmepuder" for hugorm og firben.
På det første målfaste kort over området kan man se et bredt bælte af strandenge mellem Randers Fjord og Holbækgaard. Der er dog også et bredt bælte af agerjord tættest på Holbækgaard. Dette bælte har været muligt at dyrke - også inden området blev pumpet tørt. Kortet er baseret på opmålinger fra 1792.
På de høje målebordsblade (1842-1899) er der stadig et bredt bælte af strandenge med et bagvedliggende bælte af agerjord i området - fra Holbæk i syd til Udbyhøj i nord.
Det vides ikke præcist hvornår inddæmningen af det pumpede område i Holbækgaards Enge fandt sted. Den 26. februar 1931 blev der annonceret et inddigningsarbejde i engene i Socialdemokraten for Randers og Omegn. J.C. Tvergaard, der var inspektør på Holbækgaard indtil 1923, har dog tilsyneladende stået i spidsen for et større inddigningsarbejde i engene inden da.
Det vides, at J.C. Tvergaard var inspektør på Holbækgaard allerede i 1918. I hvert fald er det det år en Tvergaard, som er underskriver på en annonce efter en landvæsenselev, der blev lovet gode og lærerige forhold og som endda fik lov at spise inde. Annoncen er fra Jyllandsposten den 1. juni 1918.
J.C. Tvergaard overtog Strandet Hovedgaard ved Hjarbæk Fjord i 1923. Indvindingsarbejdet i Holbækgaards Enge må altså være gennemført inden da. Billedet af J.C. Tvergaard er fra Viborg Stifts Folkeblad den 16. februar 1953.
J.C. Tvergaard tog erfaringerne fra Holbækgaard med til Strandet Hovedgaard. Den 16. februar 1953 bragte Viborg Stifts Folkeblad et lille portræt af Tvergaard. I portrættet står der blandt andet: "Men det var ikke Marker, alt hvad der hørte til Strandet. Der var ogsaa Enge, og de var sure. Hjarbæk Fjord vandede dem en Gang imellem med en Omgang Saltvand, som det jo nu engang er de Enges Skæbne, der ubeskyttet ligger langs Limfjorden Der maatte gøres noget. Og paa dette Omraade stod Tvergaard ikke paa bar Bund. Erfaringerne fra Inddæmningen og Afvandingen paa Holbækgaard skulde nu udnyttes paa Strandet. Af flere Grunde mislykkedes det første Forsøg, men da Landvindings-Loven kom, var Vejen aaben, og Tvergaard gik nu i Spidsen for det store Inddæmningsprojekt, der under Det danske Hedeselskabs Ledelse i Løbet af faa Aar forvandlede de tue- og vandfyldte Strandet-Borup Enge til frugtbare Korn-, Græs- og Frømarker."
Skive Folkeblad, hvor billedet af de frodige marker er fra, omtaler den 7. august 1952 landvindingsprojektet ved Strandet Hovedgaard. Projektet blev betragtet som en stor succes og overskriften var: "SAA EN VÆRDI, som andre ikke havde regnet med - Da Strandet i Ørum kom i landbrugskyndige hænder efter godt 500 aars tvivlsom drift".
I artiklen omtaler J.C. Tvergaard projektet ved Holbækgaard: "Da jeg var inspektør paa „Holbækgaard” ved Randers, inddæmmede jeg 150 tdr. land der, fortæller proprietær Tvergaard. - Det gav mig appetit til at forsøge for mig selv, og da det var den tid, jeg ønskede at faa min egen virksomhed, begyndte jeg at se mig om efter en gaard med lavtliggende arealer, der trængte til en omgang afvanding."
Artiklen indeholder også en meget sigende eksempel på, hvordan Hedeselskabet ubønhørligt drev landvindingsarbejdet i hele landet fremad: "Derefter opgav jeg i første omgang (økonomi og lodejermodstand). Jeg maatte vente paa landvindingsloven, som var paa trapperne, men den kom jo ogsaa ret snart derefter. - Den dag, loven blev vedtaget, ringede direktør Basse fra hedeselskabet til mig og sagde, at nu kunne jeg faa mit projekt gennemført. Efter den nye lov kunne en enkelt lodsejer ikke mere modsætte sig et saadant projekt."
Udenfor det pumpede område varierer naturtilstanden af Holbækgaards Enge meget. To områder på ca. 5 og 23 ha er omgivet af "sommerdiger" mens resten af de historiske enge er mere eller mindre effektivt afvandet af grøfter. Der er dog også områder, der er næsten lige så våde som de oprindeligt var fra naturens hånd. På fotoet kan forskellene i drift tydeligt ses på markernes tilstand. I baggrunden kan man skimte landsbyen Udby.
Nogle steder afvander ret markante grøfter de gamle enge. Selvom de ikke pumpes tørre, er grøfterne årsag til, at områderne ikke er så våde som de oprindeligt var.
I områder, der ikke er særligt effektivt afvandede, er strandengene ret fine med et varieret system af loer og saltpander.
Nogle steder på engene ved Holbækgaard er der ingen diger, og heller ingen hegn, der forhindrer kreaturer i at græsse tagrørene ned. På de steder kan man få et glimt af, hvordan kysten ved Randers Fjord så ud før i tiden.
På kortet er det pumpede område (grøn signatur) og de to områder med "sommerdiger" (orange signatur) vist. Desuden er de eksisterende strandenge (hvid signatur med grønne aftegninger) vist. Som nævnt er en stor del af området, der ikke er pumpet eller sommerdiget, påvirket af afvanding fra grøfter. Hvis man gennemfører naturgenopretning i hele det 384 ha store "interesseområde" (blå signatur), kan man ved hjælp af sløjfning af dræn og grøfter og ensartet pleje sikre en markant forbedring af naturværdierne i hele området - fra den nordlige ende af Kare Holme Landvindingslag og helt til Udbyhøj Skanse. Interesseområdet omfatter alle arealer indtil ca. 2 m over daglig vande. Det vil sikre, at strandengene kan vandre længere ind i landet, hvis vandstanden i havet stiger.
I dag er Holbækgaards Enge opdelt i mange små marker. Nogle dyrkes, nogle græsses og andre græsses ikke. Forskellene ses tydeligt.
De steder i Holbækgaard Enge, hvor der ikke er diger, kan en vinterstorm skylle fortøjningspæle og meget andet langt ind i land. Pælen på billedet lå sammen med en stor mængde tagrør næsten en km inde på engene. Det illustrerer meget godt, at der på de inddigede enge langs Randers Fjord er et stort potentiale for at beskytte Randers By mod oversvømmelser.