Vivild-Hevring Enges Landvindingslag

Vivild-Hevring Landvindingslag sydøst for landsbyen Hevring. Området afvander faktisk slet ikke til Randers Fjord, men i stedet via Hevring Å til Hevring Bugt i Kattegat.

På et luftfoto kan man se, at så godt som hele det 263 ha store landvindingslag er landbrugsjord. 

Til venstre i billedet kan man se Hevring Ås kanaliserede forløb og pumpehuset i landvindingslagets nordligste ende. I horisonten kan man skimte Hevring Bugt.

På det første målfaste kort over området fra 1813 slynger Hevring Å sig gennem området. Det er desuden tydeligt at se voldanlægget ved Hevring Voldsted. I dag er voldstedet landbrugsjord.

På de høje målebordsblade (1842-1899) løber Hevring Å stadig gennem området. I dag fungerer dele af det oprindelige forløb som en pumpekanal. Hevring Å løber nu som en randkanal langs med landvindingslagets grænse. 

Øverst til venstre på billedet kan man se, at der på en våd efterårsdag igen står vand i Hevring Ås gamle forløb. Centralt i billedet kan man se Hevring Ås forløb som en randkanal. Til venstre i billedet ses de dyrkede marker i Vivild-Hevring Enges Landvindingslag, og til højre i billedet ses den nordligste ende af Hejbækkens Landvindingslag.

Projektet blev gennemført i 1950erne. I Rougsø-Sønderhald Herreders Landboforenings jubilæumsskrift 1926 — 1976 hedder det blandt andet om projektet: "Efter flere forsøg under og umiddelbart efter 2. verdenskrig lykkedes det i 1951 at samle tilslutning til et af Hedeselskabet udarbejdet projekt, dækkende 256 ha. Dette omfattede bygning af et 4 km langt dige mod Hevring Å, bygning af en pumpestation med en kapacitet på 350 l/sek. og uddybning og nyetablering af et kanalsystem på 8 km længde. Anlægssummen blev 550.000 kr., hvoraf opnåedes 324.000 kr. i tilskud efter landvindingsloven. Arbejdet blev påbegyndt 1954 og var færdigt 1956. Detaildræning har kun været nødvendig på en mindre del af arealet, forårsaget af trykvand fra skråningerne langs med arealet. Jorden er af meget forskellig bonitet, strækkende sig fra dyndjord til sandmuld; men anlægget fungerer tilfredsstillende og har gjort arealet dyrkningssikker og værdifuld for lodsejerne. De årlige driftsudgifter er for tiden på ca. 30.000 kr., som betales efter partsfordeling". 

Den 4. april 1955 bringer Randers Dagblad og Folketidende en artikel om projektet. De skriver blandt andet, at gravearbejdet blev påbegyndt i november 1954 og skal være færdigt i løbet af to år.

På statens tørvekort kan man se, at der ikke er meget tørvejord i området. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %.