Hvordan skal vi genskabe Randers Fjord?
Der er ikke genskabt meget natur langs Randers Fjord endnu, men langs med Gudenåen, på strækningen mellem Randers og Langå, er der gennemført naturgenopretning i (det meste af) fire gamle pumpelag. Disse naturgenopretninger betyder, at der er nogle gode erfaringer at trække på, når man forhåbentlig går i gang med at genskabe strandengene langs Randers Fjord. Ved projekterne langs Gudenåen kunne man f.eks. ikke bare genskabe de gamle enge. Dræning og dyrkning har betydet, at noget af tørvejorden er blevet omsat. Derfor står der i dag vand på dele af de arealer, hvor der engang var enge. Det vil også blive tilfældet flere steder langs Randers Fjord.
Ved mange af projekterne langs Randers Fjord er der tekniske udfordringer. Det kan være luftledninger, der skal lægges i jorden eller vindmøller, som ikke må stå under vand. Det kan også være landsbyer, kolonihaver eller industriområder, der skal beskyttes, hvis digerne ud mod fjorden fjernes. Disse udfordringer er dog ikke anderledes end ved andre naturgenopretninger og vi ved derfor, hvordan vi løser dem. I forhold til finansiering af naturgenopretningerne er der heller ikke behov for at opfinde den dybe tallerken. Mange steder kan projekterne gennemføres som almindelige kvælstofvådområder eller lavbundsprojekter igennem eksisterende statslige ordninger. Da Randers Fjord er et stærkt beskyttet Natura2000-område er det formentlig også muligt at sikre EU-midler til at genskabe store arealer af strandeng, som er en hårdt presset naturtype.
Ved nogle af pumpelagene, som her ved Dronningborg, fungerer digerne som populære vandrestier. Her vil der formentlig være et stærkt ønske om at bevare muligheden for at gå tur i området efter, at der er sket naturgenopretning. På disse steder kan det være mest hensigtsmæssigt at skabe kontakt mellem de gamle enge og Randers Fjord ved at lave en række åbninger i diget med små broer henover. Præcis ligesom det er gjort ved flere af de projekter, der er gennemført langs med Gudenåen mellem Randers og Langå.
Andre steder, som her ved grænsen mellem det nedlagte Vorup Enges Landvindingslag og Gudenåen, kan det måske bedst betale sig at skabe kontakt mellem de gamle enge og Randers Fjord ved at lave åbninger i diget, men uden at etablere broer. Hvis man bruger materialet i digerne optimalt, kan man skabe en række små holme, som vil være værdifulde fugleområder, men hvor der også vil opstå områder med strandeng på trods af, at tørvejorden bag ved diget er brændt af. Med denne løsning får naturen fred for mennesker. Det betyder godt nok, at man så ikke kan bruge digerne som vandrestier, men i stedet kunne man måske lave nye vandrestier eller bruge eksisterende veje som vandreruter længere inde mod fjordsænkningens skrænter. Herfra vil det være muligt at nyde en storslået udsigt over den genskabte fjord.
Man kan ikke bare fjerne digerne, der inddæmmer Randers Fjord og så forvente, at de gamle strandenge kommer tilbage af sig selv. Uden pleje risikerer man, at store arealer gror til i rørskov. Der er som sådan ikke noget galt med rørskov, som i sig selv også kan have en stor naturmæssig værdi, men der er både biodiversitetsmæssige og rekreative grund til, at man også gerne vil have nogle lysåbne strandenge. Erfaringer fra de genskabte enge langs med Gudenåen og mange andre naturgenopretningsprojekter viser, at det ofte er nødvendigt at afgræsse de genskabte naturområder. Alternativt kan man lave høslæt eller rørskæring.
I mange tilfælde kan det også være relevant at kombinere genskabelse af strandenge med egentlige marine naturgenopretningstiltag som udlægning af stenrev eller udplantning af ålegræs. Mulighederne er nærmest uendelige og med lidt held lykkes det i de kommende år at genskabe noget af det, der engang var Randers Fjord.
Rørskæring har tidligere været en hel lille industri ved Randers Fjord. Det er ikke sikkert, at den bliver det igen, men rørskæring kan muligvis være et alternativ til afgræsning langs dele af fjorden. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.