Embedded Files
Storkene i Randers, og især på Helligåndshuset, var vigtige for byens selvforståelse. Derfor gjorde det også ondt på byens borgere, og turistforeningen, da de til sidst forsvandt.
Reden på Helligåndshuset er i særklasse den mest ikoniske storkerede i Randers. Hvert år var redens beboere genstand for stor interesse fra de lokale medier og byens borgere. Billedet af flyveøvelserne i reden er fra en artikel fra Randers Dagblad og Folketidende den 11. juli 1962.
Efterhånden som storkene forsvandt fra Danmark blev de tilbageværende storke godt nyhedsstof og selv relativt små nyheder nåede langt omkring. Her er det en notits i Lolland Falsters Folketidende den 27. august 1905 om en redningsaktion, hvor "en stakkels hjælpeløs Stork havde taget Plads paa Helligaandshusets Tag". Andre historier var endnu mere dramatiske. Bornholms Tidende bragte den 9. maj 1955 denne historie: "Storke sloges om en »lejlighed«
I luften over Randers udspilledes forleden et storke-drama. I storkereden paa taget af Jysk Kaffekompagnis bygning har i mange aar boet et ældre storkepar. De kommer hvert aar paa samme dato og tager reden i besiddelse. Efter at ungerne er udruget, flyver storkefar over til reden i Helligaandshuset, naar han trænger til at være i fred for ungernes knebren. Storkefamilien har saaledes i flere aar holdt to lejligheder, men tilsyneladende er der mangel paa storkereder i Randers i aar, for et ungt storkepar har taget Helligaandshusets rede i besiddelse, og det gamle storkepar gik straks til angreb. Kampen stod paa i flere timer, hvorefter først den unge hun og senere hannen tog flugten.
Sidste aar var et andet ungt par kommet til reden paa Jysk Kaffekompagnis tag en dag før den gamle stork, og da de unge ikke ville opgive deres lejlighed, gik den gamle, som er ikke saa lidt af en tyran, til angreb, og resultatet af den haarde kamp blev, at det unge ægtepar maatte lade livet".
Der var dog også fredeligere nyheder. Her er det for eksempel nyheden om en bjæffende, og sulten, storkeunge der er nået frem til Morgenavisen Jyllandspostens spalter den 4. december 1975.
I Randers By ventede man altid utålmodigt på storken - og dermed forårets - komme. I Randers Dagblad den 15. april 1958 stod der, at storken var kommet til Hornbæk Enge, og at der dermed forhåbentligt snart var et storkepar på Helligåndshuset.
Et andet eksempel på de årlige reportager er fra Randers Amtsavis fra den 11. april 1950, hvor der står: "Storken er kommet til Randers
I Lørdags nøjagtigt eet Aar efter sin Ankomst sidste Aar kom Storken atter til Randers og slog sig ned paa Helligaandshuset. Der er antagelig Tale om en Hanstork, idet denne som Regel melder sig først. Storken har taget Byen og Omegnen grundigt i Øjesyn og den er blevet observeret af mange Mennesker. Turistchef Svend Ovesen, der har Kontorer i Helligaandshuset, var den første, der bemærkede Storken. Og han vil ikke glemme det - da han kom hjem var Turistchefens Frue nedkommet med en Søn".
Når først storken var kommet var den næste mærkedag når æggene klækkede. Det var også en begivenhed som de lokale medier interesserede sig for. For eksempel skrev Socialdemokraten for Randers og Omegn den 6. juni 1936: "Torvets Stork har bragt 3 dejlige Unger til Verden.
Den største Sensation paa Torvet i Dag var, at Storkefamilien, der i Aar har taget Reden paa Helligaandshuset i Besiddelse, har faaet tre Unger".
Den tredje mærkedag var når ungerne begyndte at flyve og den fjerde og sidste mærkedag var når storkene og deres unger forlod reden. Her er det en historie om storkenes forberedelser til rejsen sydpå fra Socialdemokraten for Randers og Omegn den 5. september 1940.
Det har altid været lidt af et arbejde at gøre storkerederne i Randers klar. De to billeder er fra Randers Dagblad og Folketidende den 19. april 1966.
Storken har sin plads i mange folkeeventyr, men i virkeligheden er et storkeliv ikke altid ren idyl. Datidens aviser har mange eksempler på "storketragedier", og historierne nåede vidt omkring. Artiklen her er fra Folketidende Ringsted Sorø Haslev fra den 16. juni 1949.
De årlige storkeslagsmål har formentlig vækket en del opmærksomhed blandt byens borgere. Den 3. maj 1955 havde Randers Dagblad og Folketidende en hel billedreportage fra dramaet.
Turistchef Svend Ovesen var i mange år leveringsdygtig i store og små nyheder om storkene i Randers - til både lokale og nationale medier. Historien her er fra Randers Amtsavis den 7. juni 1969. Historien handler om en stork, der var kommet i klemme og måtte reddes.
Et andet eksempel på, at Turistchef Svend Ovesen var "storkenes specielle ven" er denne historie fra Randers Dagblad den 13. august 1971.
Selv efter, at han var stoppet som Turistchef i Randers måtte Svend Ovesen træde til som storkepasser. Udklippet om den udstødte unge er fra Aalborg Stiftstidende den 2. august 1976.
Det var ikke uden grund, at Turistchef Svend Ovesen passede godt på storkene. Turisterne kom langvejs fra for at se storke. I Randers Dagblad var der den 29. november 1956 en historie, der blandt andet handlede om turisternes forhold til byens storke: "Engang i sommer stod et ældre amerikansk ægtepar foran Helligaandshuset i Randers og kiggede op paa storkerederne. Lidt efter kom den ene stork flyvende, og da hun saa den, begyndte den amerikanske dame, der var graahaaret og velkonserveret og op mod de 60 aar, at hoppe paa fortovet og klappe i hænderne som en lille pige. »lt's true, it's true«, raabte hun, alt mens hun stirrede op paa storken, der fodrede sine unger. Der er ingen tvivl om, at det har været hendes store oplevelse paa den Europatur; at se, at storken var et levende dyr og ikke den eventyrfugl, som hun halvt om halvt havde troet.
Amerikanerne vildt begejstrede for storken
Dan-Weibel er medlem af turistforeningens bestyrelse, og han interesserer sig ikke blot for de store linier, men også for den enkelte turist. Nu kommer de fleste turister i Randers jo til Helligaandshuset og dermed i nærheden af Dan-Weibels forretning. Han har benyttet sig af den mulighed for kontakt dette giver og er kommet i snak med masser af turister. Dette har ikke alene beredt ham mange fornøjelige stunder, men ogsaa givet ham muligheden for at finde ud af, hvad turisterne interesserer sig for, hvad de er glade for, og hvad de savner i Randers.
Man kan altid se på folk om de er turister, siger Dan-Weibel, de har dette spørgende udtryk i ansigtet, naar de kigger på Houmeden, paa Helligaandshuset eller paa Lørdagstorvet, og de er glade, naar man kan sige et par ord til dem, og forklarer dem om det de ser.
Og hvad er det saa, de spørger om og interesser sig for?
Det kommer i høj grad an på hvem »de« er. Folk fra andre europæiske lande føler nok det hele mere velkendt end amerikanerne, hvem meget forekommer helt fremmedartet. Vi synes, det er de mærkeligste ting, amerikanerne undrer sig over og interesserer sig for.
Først og fremmest er det naturligvis storkene. Det er det første en amerikaner spørger efter, og det første han gaar efter. Der findes ikke storke i Amerika, og mange tror, det er en eventyrfugl opfundet af digterne, og de er vildt begejstrede, naar de ser en lyslevende stork.
Ventede 4½ time for at filme storkene
Jeg havde engang besøg af en amerikaner, der gerne ville smalfilme storkene paa Helligaandshusets tag. Jeg skaffede ham adgang til Grønlunds lejlighed lige overfor storkereden, og her laa han i 4½ time ud af et tagvindue i køkkenet, fordi han ville have filmet begge storkene sammen. Til sidst stod de da ogsaa begge paa reden, og han fik 15 meter film. Han var nede hos mig bagefter og takkede, fordi han havde faaet lov at være i lejligheden, og jeg sagde, at nu ville jeg da haabe, at filmen blev god. Han sagde, at det ville han ogsaa, for ellers var han nødt til at komme igen næste aar. Han ville have de storke."
Det var ikke kun amerikanske turister, der var interesserede i storkene. Da storken forsvandt fra store dele af landet, kom folk langvejs fra for at se rederne i Randers. Den 20. august 1951 skriver Randers Amtsavis om byens seks reder, hvoraf der godt nok kun var unger i to. I artiklen står der blandt andet: "Der har altid staaet særligt Ry af den smukke Stork Langeben. Det er ikke blevet mindre i Tidens Løb, efter at saa mange danske Vandløb er udtørret, saa Storken har vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med Føde, og derfor bliver mere og mere sjælden under vore Himmelstrøg.
Mange Københavnere har aldrig set en Stork før, naa de kommer til Randers, og navnlig imponerer det Folk, at man her i Byen har beboede Storkereder i Byens Midte. Ogsaa norske Turister og andre Udlændige ofrer Film efter Film paa Storkene under deres Ophold her.
Hvad Randrusianerne angaar, findes der ogsaa blandt disse en hel »Menighed«, som nøje agter paa Storkenes Færden. Man noterer omhyggeligt, hvornaar Storken kommer, hvornaar der er lagt Æg, naar Ungerne begynder at flyve, og hvornaar Forældre og Børn stikker af mod Syden.
Før i Tiden havde man mange beboede Reder i de nedre Byer ved Randers: Østrup, Vestrup, Albæk osv., men Engene er afvandede, og Storken kvitterer pænt ved at blive væk, naar Kosten bliver for mager og vanskelig at skaffe. Men endnu findes der Strækninger i Byens vestlige Opland, som afgiver velegnede Jagtmarker for den populære Fugl".
Efterhånden som landvindingen tog fart blev der færre og færre storke. Ikke mindst for turistforeningerne var det en bekymrende tendens. Randers Dagblad og Folketidende skrev den 12. august 1967 blandt andet: "Det ser ud til at være en kendsgerning, at storken er lige ved at uddø i Danmark. Det kan i hvert fald ikke blive meget ringere, hvis man i Danmark stadig vil regne storken med blandt ynglefuglene. I Nordjylland nord for linien Randers-Skive-Thisted er der denne sommer kun født 16 storkeunger i syv reder, det mindste nogen sinde, og 22 »faste« storkeværter er blevet skuffede. Man har måske nok set én stork i aar - men heller ikke mere, og saa ser det jo sløjt ud med yngel.
Nogle byer slaar ret haardt paa storken i turistpropagandaen. Det gælder ikke mindst Randers, der jo ikke ligefrem er forsynet med trestjernede turistattraktioner. Mange turister vil imidlertid meget gerne se storken, det gælder ikke mindst amerikanske turister. Det kan turistchef Svend Ovesen, Randers, for alvor tale med om. Hver eneste dag maa han ud paa Erik Menveds Plads for at vise storkene frem".
Senere i artiklen skriver Dagbladet desuden: "Det er imidlertid ikke blot os, der klager over tilbagegangen i storketallet. H.C. Andersen beklagede allerede nedgangen i storketallet, saa det kan være, vi blot er ved at opleve bunden, i den kurve, der har været nedadgaaende i flere menneskealdre".
Men bunden var ikke helt nået endnu. Først i 1990 ynglede storken for, foreløbigt, sidste gang i Randers.
Page updated
Google Sites
Report abuse