Romalt Enges Pumpelag
Det ca. 78 ha store pumpelag ligger lige øst for Randers og lige nord for Romalt på sydsiden af Randers Fjord.
På det første målfaste kort fra 1816 er området inddelt i mange smalle matrikler. Der blev formentlig slået hø og græsset på arealerne.
Der var planer om at pumpe engene tørre i 1918 og igen i 1933, men først i 1953 blev projektet gennemført. Den 23. juli 1953 skriver Randers Dagblad og Folketidende følgende: "Inden Maj Maaned 1954 vil de sidste Engarealer langs Randers Fjord ud til Grund Fjord være omdannet til frugtbar Agerjord, og dermed vil et omfattende Landvindingsarbejde være afsluttet. Tidligere lå der langs Randers Fjord store Engarealer, der kun kunde udnyttes til Græsning. Med Aarene er de bedste, de bredeste, Arealer blevet afvandet, men indtil i Aar har Arealerne mellem Kristrup og Assentoft Digelaug ligget tilbage som Engstrækninger med jævnlige Oversvømmelser. Ganske vist har der for dette Areal eksisteret to Digelaug, et for Staanum og et for Romalt Enge, og disse har bygget et saakaldt Sommerdige med en Højde af 1,25 m over daglig vande. Men dels er dette en for ringe Højde, dels har man ikke raadet over nogen Pumpestation, men har kun anvendt en Frisluse, hvorigennem Vandet selv har skullet løbe ud. Afvandingen har følgelig ikke kunnet blive tilfredsstillende, idet man ikke har været Herre over Vandstanden. Det har knebet for de 31 Lodsejere, der ejer de paagældende Engarealer, at blive enige om at faa gennemført et rigtigt - og dyrt - Landvindingsprojekt, men i Foraaret 1952 naaede man til Enighed, ikke mindst takket være Initiativet fra den nuværende Formand for Lodsejerudvalget Gdr. Peder Christensen, Romalt.
To helautomatiske Pumper.
Projekteringen blev overladt Landinspektørfirmaet Olsson & Jørgensen, Randers, og dette Firma lavede et Projekt, hvorefter "det interesserede Areal", ca. 70 ha, kan afvandes for 165.000 Kr. I dette Foraar blev Projektet godkendt efter Landvindingsloven, hvorefter Staten betaler 60 pCt. af samtlige Udgifter og yder resten som et 20-aarigt Laan. Nu er man i fuld Sving med Arbejdet, hvis Hovedtræk er: Udbygning af Diget til en Højde af 2,10 Meter, Gravning af en Afvandingskanal paa den indvendige Side af Diget og opførelse af en Pumpestation. Stationen, der anbringes umiddelbart Øst for Vejen ved Romalt Landingssted, forsynes med to elektriske Pumper, der hver har en Kapacitet paa 75 Liter pr. Sekund. Naar Projektet er gennemført vil Vandstanden i Engene kunne sænkes til fuld Dræningshøjde, hvilket vil sige, at Grundvandet ligger i ca. 1 Meters Dybde, og Arealerne vil være tjenlige til Opdyrkning".
Området er i dag intensivt dyrket. Øverst i billedet ses Randers Fjord. Til højre ses pumpehuset.
Drængrøfter fører vandet fra markerne til pumpekanalen.
Fra pumpehuset løftes vandet fra pumpelaget og ud i Randers Fjord.
I 1950erne var landvindingsprojekterne ikke længere først og fremmest beskæftigelsesprojekter. Man kunne derfor helt eller delvist udskifte trillebør og skovl med gravemaskiner. På den måde gik arbejdet noget hurtigere. Billedet er fra Randers Dagblad og Folketidende den 23. juli 1953 og viser, hvordan en gravemaskine graver afvandingskanalen i Romalt Enge.
På statens tørvekort kan man se, at store dele af det 78 ha store pumpelag er tørvejord. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Sætninger har betydet, at store dele af pumpelaget vil stå under vand, hvis man fjerner diget.
Romalt ligger på de skrænter, der afgrænser Randers Fjorddal. Ved Romalt er Randers Fjord i virkeligheden mere en flod end en fjord. Området er Danmarks eneste rigtige floddelta. Hvis man genskaber pumpelaget som naturområde, kan beboerne i Romalt kigge ude over et floddelta, hvor vandspejlet går næsten helt hen til foden af bakken.
Den østlige ende af området er tørt. Det skyldes, at der her er lagt opgravet materiale fra Randers Fjord ud i et slambed.
Romalt Enge er et af de pumpelag langs fjorden, hvor der er en officiel vandresti på diget. På den ene side af diget er der rørskov på det meste af strækningen, mens pumpelagets dyrkede marker ligger på den anden side.
En enkelt sted på diget kommer man helt ud og gå langs en af fjordens små bugter. Det bør overvejes at bevare diget som en vandresti, hvis der laves naturgenopretning i området. Da pumpelaget mod syd er afgrænset af den gamle Randers-Ryomgård Jernbane ville det betyde, at man kan gå hele vejen rundt om det genskabte naturområde, og også fortsat kan komme helt ud til fjorden.
Hvis man vælger at bevare muligheden for at vandre på diget, kan man med fordel grave den øverste del af diget af og bruge jorden til at fylde pumpekanalen. Digets top ligger i dag ca. 1,8 m over havets overflade. Vandrestien ved Randers Regnskov ud mod Gudenåen ligger ca. 80 cm over havets overflade. Hvis man graver toppen af diget ved Romalt og laver en vandresti i ca. samme højde, bliver det muligt for beboerne i Romalt og på den anden side af fjorden, at kigge ud over et ubrudt floddelta. I dag betyder diget, at man slet ikke kan se fjorden.
I den østlige ende af pumpelaget ligger et af Randers Havns slambede. Det er tilsyneladende forbundet med livsfare at færdes i området. Det gælder dog formentlig kun, hvis man bevæger sig ud i selve slambedet.