Romalt Enges Pumpelag

Romalt Enge ligge lige mellem Kristrup Enge og Assentoft Enge som blev tørlagt med pumper allerede fra 1918. Der var dog tilsyneladende ingen planer om at pumpe Romalt Enge tørre før i 1933.

Den 24. juli 1933 skriver Randers Amtsavis et referat fra et møde i Romalt Forsamlingshus, hvor Ingeniør Schledermann-Larsen fra Hedeselskabet præsenterede projektet. 

I artiklen står der blandt andet: "Arbejdet omfatter Bygning af et Dige, Opstilling af et Pumpeanlæg, Gravning af en Hovedafvandingskanal og Afledning uden for Diget af en del af Oplandsvandet.

Diget begynder ved Jernbanen og gaar ud til Fjorden, det lægges her dels paa Havnens Opfyldning og dels paa Engene for til sidst at føres i Iand til højt Terræn. Diget gives en Kronebredde paa 1,5 m, og en Højde paa 190 cm over »daglig Vande«. Som Pumpeanlæg er der regnet med en Vindmotor og Snegl, men Betingelserne for et elektrisk eller motordrevet Anlæg bør undersøges. Som Hovedafvandingskanal tænkes benyttet Havnens Kanal bagved Opfyldningen og Fyldgraven indenfor Diget.

Udgifterne anslaas til 60.900 Kr., saafremt Diget føres helt til Kristrup Inddigning og 40.700 Kr. ved det mindre omfattende Projekt. Saafremt man oplægger Diget til 210 cm over daglig Vande, men med samme Grundflade, som ved det ovenfor omtalte Projekt, vil Udgiften blive 66.200 Kr. og 52.800 Kr.

En Sag som Afvandingen af Romalt Enge skal enten behandles af en Landvæsenskommission eller en Afvandingskommission. Den sidste betales af Landbrugsministeriet og dens Kendelse er endelig i Modsætning til Landvæsenskommissionens Kendelse, der kan appelleres til en Overlandvæsenskommission. Ønsker man et Arbejde fremmet mest muligt, skal man anmode Ministeriet om at faa nedsat en Afvandingskommission.

Kommissionen skal bestemme om Arbejdet skal gennemføres og paa hvilken Maade samt hvorledes Udgifterne skal fordeles. Endvidere skal Kommissionen godkende Vedtægter for det Pumpelag, som skal oprettes

I Henhold til Grundforbedringsloven af 31. Marts 1933 kan der ved Staten opnaas Laan til et saadant Arbejdes Gennemførelse. Laanet er rentefrit i 2 Aar og afdragsfri i 5 Aar, hvorefter det afdrages i 10 Aar. Renten er 4½ pCt. Endvidere kan der opnaas Tilskud paa ⅓ af Arbejdslønnen, naar der anvendes arbejdsløse. Saafremt dette kan udnyttes i fuldt Omfang, vil der kunne opnaas et Statstilskud paa ca. 11.200 Kr. og ca. 8.700 Kr., saaledes at Gennemsnitsudgiften for Inddigningsarbejdet kan anslaas til 610 Kr. pr. ha eller 335 Kr. pr. Td. Land".

For "det mindre omfattende Projekt" - som endte med at blive gennemført i 1950erne - stemte 19 lodsejere, 9 stemte imod, mens 5 enten ikke stemte eller ikke var mødt.

På trods af, at der var flertal blandt lodsejerne for at fremme projektet blev det ikke gennemført i 1930erne. Måske skyldtes det, at tilskudsmulighederne ikke var gode nok.

Den 14. november 1940 blev landvindingsloven vedtaget. Loven gjorde det muligt at give indtil ⅔ af udgifterne til et landvindingsprojekt som statstilskud. Staten hæftede desuden for eventuelle overskridelse af budgettet. Det betød, at en lang række projekter, som indtil da ikke havde givet økonomisk mening, kunne gennemføres.

Ved Romalt Enge skulle man dog op i 1950erne før der skete noget. Den 30. april 1952 skriver Socialdemokraten for Randers og Omegn, at 20 ud af 33 lodsejere har stemt for projektet.

Den 27. maj 1953 skriver Randers Dagblad og Folketidende, at Landbrugsministeriet har godkendt projektet som landvindingsarbejde, således at 60 % af udgifterne kan gives som tilskud.

Derefter gik det stærkt. Den 23. juli 1953 skriver Randers Dagblad og Folketidende følgende: "Inden Maj Maaned 1954 vil de sidste Engarealer langs Randers Fjord ud til Grund Fjord være omdannet til frugtbar Agerjord, og dermed vil et omfattende Landvindingsarbejde være afsluttet. Tidligere lå der langs Randers Fjord store Engarealer, der kun kunde udnyttes til Græsning. Med Aarene er de bedste, de bredeste, Arealer blevet afvandet, men indtil i Aar har Arealerne mellem Kristrup og Assentoft Digelaug ligget tilbage som Engstrækninger med jævnlige Oversvømmelser. Ganske vist har der for dette Areal eksisteret to Digelaug, et for Staanum og et for Romalt Enge, og disse har bygget et saakaldt Sommerdige med en Højde af 1,25 m over daglig vande. Men dels er dette en for ringe Højde, dels har man ikke raadet over nogen Pumpestation, men har kun anvendt en Frisluse, hvorigennem Vandet selv har skullet løbe ud. Afvandingen har følgelig ikke kunnet blive tilfredsstillende, idet man ikke har været Herre over Vandstanden. Det har knebet for de 31 Lodsejere, der ejer de paagældende Engarealer, at blive enige om at faa gennemført et rigtigt - og dyrt - Landvindingsprojekt, men i Foraaret 1952 naaede man til Enighed, ikke mindst takket være Initiativet fra den nuværende Formand for Lodsejerudvalget Gdr. Peder Christensen, Romalt.

To helautomatiske Pumper.

Projekteringen blev overladt Landinspektørfirmaet Olsson & Jørgensen, Randers, og dette Firma lavede et Projekt, hvorefter "det interesserede Areal", ca. 70 ha, kan afvandes for 165.000 Kr. I dette Foraar blev Projektet godkendt efter Landvindingsloven, hvorefter Staten betaler 60 pCt. af samtlige Udgifter og yder resten som et 20-aarigt Laan. Nu er man i fuld Sving med Arbejdet, hvis Hovedtræk er: Udbygning af Diget til en Højde af 2,10 Meter, Gravning af en Afvandingskanal paa den indvendige Side af Diget og opførelse af en Pumpestation. Stationen, der anbringes umiddelbart Øst for Vejen ved Romalt Landingssted, forsynes med to elektriske Pumper, der hver har en Kapacitet paa 75 Liter pr. Sekund. Naar Projektet er gennemført vil Vandstanden i Engene kunne sænkes til fuld Dræningshøjde, hvilket vil sige, at Grundvandet ligger i ca. 1 Meters Dybde, og Arealerne vil være tjenlige til Opdyrkning".

I 1950erne var landvindingsprojekterne ikke længere først og fremmest beskæftigelsesprojekter. Man kunne derfor helt eller delvist udskifte trillebør og skovl med gravemaskiner. På den måde gik arbejdet noget hurtigere. Billedet er fra Randers Dagblad og Folketidende den 23. juli 1953 og viser, hvordan en gravemaskine graver afvandingskanalen i Romalt Enge.