Selvom der kun var tale om "sommerdiger" og ikke kunstig afvanding med pumper var digeprojektet i 1908 stort og spektakulært efter datidens standarder. Det er nok også grunden til, at Ingeniør Kristian Thomsen til Hedeselskabets tidsskrift den 25. maj 1908 skrev en lang artikel om projektet. Artiklen er ledsaget af en række billeder og en skitse af det projekterede dige. Den i artiklen omtalte plan over projektet er dog ikke fundet.

Artiklen giver et fascinerende indblik i projekteringen af de tidlige landvindingsprojekter i Danmark og processen omkring disse, og den er derfor gengivet i sin helhed herunder:

"Om Digeanlæget for Engdraget mellem Sødringholm og Overgaard. (Med en Plan.) 

Ud mod Kattegat mellem Mariager Fjord mod Nord og Randers Fjord mod Syd ligger mellem Hadsund og Udbyhøj et af Jyllands største sammenhængende Engdrag; for den Del af det, der ligger nord og vest for Sødringholm op imod Overgaard, har der gennem mange Aar været paatænkt opført et Dige til Beskyttelse mod Havets Oversvømmelser, der særlig om Vinteren jævnlig sætter Saltvandet ind over flere Tusinde Tdr. Land af de lave Arealer. 

Som det fremgaar af Hedeselskabets Tidsskrift for November 1880, blev der allerede i Vinteren 1877-78 rettet en Opfordring til Hedeselskabet om at undersøge, hvorvidt det for en rimelig Bekostning kunde lade sig gøre ved et Dige at udelukke Højvandet, som i høj Grad mindskede Arealets Produktionsevne og umuliggjorde dets Opdyrkning og Kultivering. 

Uagtet det fremgik af Hedeselskabets foreløbige Undersøgelse, at Forholdene var særdeles gunstige for en saadan Inddigning, idet ca. 4000 Tdr. Land med en Udgift af ca. 20 Kr. pr. Td. Land vilde kunne beskyttes mod Højvandets Indtrængen, blev den endelige Udarbejdelse af Projektet i 1879 dog foreløbig stillet i Bero, da den mindre gode Høst i de foregaaende Aar og de ugunstige Tider gjorde det usandsynligt, at der paa dette Tidspunkt kunde opnaas nogenlunde Enighed blandt de interesserede Lodsejere om at lade Foretagendet komme til Udførelse. 

Et Resultat kom der dog ud af denne Inddigningsbevægelse, idet Stamhusbesidder, Hofjægermester v. Arenstorff til Overgaard ved Hedeselskabets Assistance fik udført Inddigningen af det umiddelbart nord for Overgaard liggende ca. 230 Tdr. Land store „Nørkær", der vel stod i Forbindelse med det store Kær, men dog var saaledes beliggende, at det bekvemt lod sig inddige uafhængigt af dette. Nørkærets Inddigning, der blev fuldendt i Maj 1880 af Entreprenørerne Gunnersen og Hofmann, kostede, Arealets Udgrøftning indbefattet, ialt ca. 25,700 Kr. og findes beskrevet i Hedeselskabets Tidsskrift for November 1880. 

Gennem 80erne og 90erne var der herefter stille om Sagen, indtil den i Begyndelsen af Aarhundredet gennem Avisartikler atter kom paa Tale, og endelig i 1903 blev Inddigningsspørgsmaalet igen aktuelt, idet der fra 55 Lodsejere i Udbyneder og Sødring Sogne blev indsendt Andragende til Hedeselskabet om at genoptage Sagen. Som det fremgaar af Andragendet, paatænkte Underskriverne kun at faa realiseret et Digeanlæg fra Overgaard til Sødringholm; Arealerne mod Randers Fjord var ikke repræsenterede blandt Underskriverne. Ved Andragendet var en af Oberstl. Dalgas i sin Tid stillet Betingelse for Hedeselskabets Assistance opfyldt, idet Underskriverne udgjorde Flertallet af de i det eventuelle Digeanlæg interesserede Lodsejere, og da de tilmed ejede mere end de to Trediedele af det interesserede Areal og forpligtede sig til at indgaa i et Digelag for Foretagendet, maatte dette paa Forhaand anses for nogenlunde sikret. 

I Sommeren 1904 foretoges derefter Forundersøgelserne til Inddigningsprojektet af Ingeniørassistent Thalbitzer og Landinspektør Feilberg, og allerede i April 1905 blev det i Vinterens Løb udarbejdede Projekt forelagt for Lodsejerne paa et Møde, hvor det blev besluttet at indbringe Sagen for en Landvæsenskommission. Det Forslag, som i den Anledning blev fremsendt til Randers Amt med Projektets Planer, lød i Uddrag saaledes: 

Da Diget skal være i Stand til at holde selv de højeste Højvande ude fra de inddigede Arealer, er dets Højde bestemt saaledes, at Kronen ligger godt 1 Alen over den højeste Vandstand, der har kunnet paavises i Egnen. Diget bliver derefter ca. ½ Fod højere end Nørkær-Diget, men saavel dette som dets i Forhold til Nørkær-Digets noget større Kronebredde og Anlæg ud mod Havet er en Følge af Digets mere udsatte Beliggenhed. Digets Bredde i Kronen gøres 6 Fod, Anlægene udad og indad 6:1 og 1½:1; de tilsvarende Dimensioner ved Nørkær-Diget er henholdsvis 3 Fod, 4:1 og 2:1. Anlæget indad er foreslaaet saa forholdsvis stejlt for at reducere den Skade, som løsgaaende Kreaturer kan forvolde her, til det mindst mulige. 

Digets Krone skal ligge i Kote + 8, d. v. s. 8 Fod over Mariagerfjords daglige Vandstand, der er Nivellementets Nulpunkt, altsaa her Kote 0. Som det fremgaar af de dagligt foretagne Vandstandsmaalinger i Fjorden, har der i Tiden fra September 1904 til August 1905 ikke været noget Højvande over Kote 4,5. 

Idet Diget foreslaas bygget efter den paa Planen angivne Linie, vil der blive beskyttet et Areal paa godt tre Tusind Tdr. Land; Digets Plads bør jo bestemmes dels af Hensynet til de Arealer, der skal drages ind under dets Beskyttelse, dels af Hensyn til Udgifterne ved dets Opførelse. Som Diget er tænkt bygget, vil der foran det (mellem selve Forstranden og Diget) ligge et Bælte, mere eller mindre bredt, af Syltenge; disse vil ikke med Fordel kunne inddiges, da der derved kun vil opnaas en Kvalitetsforringelse af Afgrøderne, idet Syltgræsserne vil blive ødelagte, og Arealerne er for fattige og for lavt liggende til at kunne give værdifuldere Afgrøde. Omtrent paa den foreslaaede Digelinies Plads er i Marken afpælet en Linie med Pæl for hver 100 Alen, idet Pæl 0 er anbragt ved den nordlige Ende med stigende Numre mod Syd. 

Diget er, som det ogsaa er vist paa Planen, ikke kontinuerligt, idet det finder Støtte ved Holmene omkring Julianeholm; Digets mest udsatte Steder er Overgangene over Vejlerne; der bør ved Forøgelse af den udvendige Skraanings Anlæg og eventuelt ved Sikring af denne Skraanings Fod ved en Stenkastning eller Halmbeklædning drages Omsorg for, at Diget ogsaa her bliver tilstrækkelig solidt. 

Den til Digets Bygning nødvendige Fyld skal tages i en umiddelbart indenfor Diget liggende Fyldgrav, der kun er skilt fra dette ved en 4 Fod bred Banket. 

For at skaffe Lodsejerne Adgang til de udenfor Fyldgrav og Dige liggende Arealer, maa der paa de paa Planen angivne Steder opføres Ramper med passende Stigning (12:1) og Bredde (6 til 12 Alen). 

Ved Digets Opførelse er kun den ene Del af Opgaven, at muliggøre en Kultivering af de lave Arealer, løst; lige saa vigtigt det er at holde de skadelige Oversvømmelser ude, lige saa nødvendigt er det, at der ved Sluser og Kanaler skaffes Afløb for de i det inddigede Areal værende Vandløb. 

Ved den foreliggende Sag paatvinger en Ordning af Vandafledningen sig med særlig Styrke, da der i Inddigningen findes store Arealer, der lider af Surhed paa Grund af de nuværende daarlige Afløbsforhold. Foruden at Uddybning og Regulering af Afløbene bidrager til en Vandstandssænkning særlig indenfor de lidet højere Partier i Inddigningen, vil Anbringelsen af selvregulerende Lukker for de Udløb, der skal være gennem Diget, direkte medføre en Sænkning af den i Inddigningen værende Vandstand i Forhold til den nuværende, idet der altid lukkes for Udløbene, naar Vandstrømmen i disse bliver indadgaaende. 

Hoved-Vandafledningen besørges i Øjeblikket af de to Bækløb, Storevejlebæk og Vadbæk, der gennem Lillevejle, Storevejle og Holmevejlens østlige og vestlige Gren har Udløb i Kattegattet og Mariager Fjord. 

Nu er Forholdet imidlertid det, at der udfor hele Diget med Undtagelse af udfor det nordligste Knækpunkt findes meget udstrakte Vatter, d. v. s. flade Arealer, der ved et ringe Lavvande ligge tørre; idet der henvises til Pejlingskortet og til, at Vatterne ligge tørre i en Strækning af 2-5000 Alen ved daglig Vande og Vandstande derunder, vil det forstaas, at det vil falde uhyre vanskeligt at skaffe Afløb gennem Vatterne med væsentlig større Dybde end efter Nul-Linien, idet et dybere Afløb vil være overmaade bekosteligt, ja maaske umuligt at holde vedlige. Hovedafløbet bør derfor sikkert anbringes paa det ovenfor nævnte Punkt i Digets nordligste Knæk, idet Afløbet gennem et noget hældende Vat her kun vil faa en Længde af ca. 350 Alen, inden den større Vanddybde i Sejlrenden (Dybet) i Mariagerfjord naas. 

Afledningen gennem Diget foreslaas derfor besørget af en Sluse med selvlukkende Porte, der opføres i det „Dybet“ nærmeste Punkt af Diget; Slusen bygges saa stor, at den alene under normale Forhold kan besørge Afvandingen; kun til Hjælp under særlige ugunstige Forhold lægges der i de paa Planen angivne Punkter 24" Monierrørs-Gennemløb gennem Diget; disse 4 Rørledninger (for Lillevejle, Storevejle, Afløbet gennem Julianeholmene og Holmevejlens østlige Gren) lægges ikke dybere, med Underkanten lidt under dgl. Vande, end at Afløbet fra dem kan holde sig selv, og de forsynes med Klap, der lukker for Højvande udefra. Hovedslusen foreslaas opført af Beton med 2 Vandslug paa 10 Fods Bredde; Bunden lægges saa dybt, at der kan drages Nytte af de laveste Vandstande; som det fremgaar af Vandstandsmålingerne, træffer det sig saa heldigt, at der i Marts og April (særlig Marts) er hyppigt Lavvande, og da det netop er paa den Tid, at Afvandingen af Hensyn til Jordernes Behandling skal være den størst mulige, skal Bunden i Slusen ligge i Kote -3,0 (3 Fod under dgl. Vande). Ud mod Fjorden anbringes Egeporte, der drejer sig om lodrette Hængsler, og som kun kan aabne sig ud efter. Naar Arbejdet skal bringes til Udførelse, skal det nærmere undersøges, om ikke en lettere Konstruktion af Monier eller Hennebique vil være at foretrække for massiv Beton. 

Slusen bør indrettes saaledes, at der ved den ogsaa kan lukkes for Afstrømning udad; ved den projekterede Sluse maa denne Opstemning af Vandet i det inddigede Areal ske ved Anbringelse af Stemmebjælker i de i Betonpillerne anbragte Udsparinger. 

Afløbet fra Slusen til Dybet maa til en Begyndelse udgraves i 3 Fods Dybde, derefter vil det med nogen Vedligeholdelse kunne holde den en Gang givne Dybde ved Hjælp af den til Tider stærke udgaaende Strøm; for at retlede denne bør der dog paa det første Stykke anbringes Lededæmninger; det maa ligeledes ved passende Foranstaltninger hindres, at Slusen eller Afløbet kan stoppes med Tang.

Som Følge af, at der kun anbringes ét større Udløb gennem Diget, maa ogsaa de i det inddigede Areal værende Vandløb forenes her; som Hovedafledning skal Storevejlebæk derfor gennem Holmevejlen og dennes vestlige Gren føre Vandmasserne til Slusen. Foruden sit direkte Tilløb optager Storevejlebæk efterhaanden Afløbene fra Lillevejle, Storevejle og Holmevejlens østlige Gren samt Vadbækken. Tæt henne ved Slusen falder Storevejlebækken i Fyldgraven, der ogsaa virker som Afledning, idet der lægges Rørledninger gennem alle Ramper. 

Direkte Ved Fyldgravens nordlige Ende udmunder Kanalen fra Overgaards Jorder.  

I Arbejdslisterne findes opført de Dimensioner, som de forskellige Vandløb for Fremtiden skal have, idet de angivne Punkter og Pæls-Numre referere sig til Tallene paa Planen. 

Paa Vandløbenes nederste Strækning er Dybden bestemt af Hensynet til den mest mulige Udnyttelse af Lavvande i Fjorden; gennem det noget højere liggende Areal er søgt tilvejebragt en normal Afvanding paa 3 Fod, hvorfor Storevejlebæk og Vadbæk her er ca. 4 Fod dybe.

Over Vandløbene skal paa de paa Planen angivne Steder bygges i alt 6 Broer af de sammesteds opgivne Bredder; for Lillevejlen foreslaas lagt 3 Rørledninger af 24" Monierrør. 

I efterfølgende Overslag er der ikke taget Hensyn til, at Landvæsenskommissionen maaske vil paalægge Lodsejerne eller andre Andel i Udgifterne ved Broernes eller Rørledningernes Lægning; endvidere er der regnet med, at der ikke maa betales Lodsejerne Erstatning for Afsavn af det kun ubetydelige Jordareal til Afløbenes Udvidelse eller for den ved Uddybningen opkastede Fyld, da denne altid vil kunne finde udmærket Anvendelse. 

Diget skal saavel paa Skraaningerne som paa Kronen beklædes med Græstørv; der vil medgaa i alt ca. 28,000 Kv.-Favn, der maa tages paa Digets og Fyldgravens Plads. 

Arbejdet bør bortliciteres paa en saadan Maade, at alt staar for Entreprenørens Ansvar, til hele Anlæget er endelig antaget. 

Af Fladenivellementskortet fremgaar det, at der i alt er 3123,3 Tdr. Land interesseret Areal; den gennemsnitlige Udgift vil derefter blive ca. 30 Kr. pr. Td. Land. Hedeselskabet medsender et Forslag til en Fordeling paa de enkelte Lodsejere af de ved Anlægets Udførelse paaførte Udgifter, det er udarbejdet paa Basis af en Taksation, i Henhold til hvilken de over 5 Fod over dgl. Vande liggende Arealer ikke ere interesserede, medens Arealerne fra 5 til 4 Fods Kurven ere ansatte med Takst 2; Arealerne mellem 4 og 3 Fods Kurven med Takst 5 og endelig Arealerne under 3 Fods Kurven med Takst 10. Af de enkelte Matr.-Nr.'s Størrelse og Takst fremkommer derefter direkte en Partsfordeling, over hvilken flg. Oversigt kan opstilles : 

Mellem 4 og 5 Fods Kurven ligger 896,2 Tdr. Land med Takst 2, i alt 17924 Parter. 

Mellem 3 og 4 Fods Kurven ligger 937,1 Tdr. Land med Takst 5, i alt 46855 Parter. 

Under 3 Fods Kurven ligger 1290,0 Tdr. Land med i alt 129,000 Parter. 

I alt: 3123,3 Tdr. Land og 193779 Parter. 

Saafremt Overslagssummen netop falder sammen med den endelige Sum for Arbejdets Udførelse, vil hver Part altsaa blive paa ca. 48½ Øre; regnes hver Part til 50 Øre, skal med andre Ord de i højst Takst ansatte Jorder betale 50 Kr. pr. Td. Ld.; de til Takst 5 ansatte 25 Kr. pr. Td. Ld. og endelig de til Takst 2 ansatte 10 Kr. pr. Td. Ld. 

Paa enkelte Punkter vil der maaske kunne være Anledning til at foretage mindre Rettelser i dette Fordelingsforslag; det foreslaas derfor offentlig fremlagt i ca. 14 Dage før Kommissionsmødet, for at de interesserede til dette kunde være bekendte med den Ansættelse, deres Arealer har været Genstand for. 

I Henhold til det til Hedeselskabet indsendte Andragende kan det betragtes som givet, at Anlæget, som det er foreslaaet, i sine Hovedtræk maa komme til Udførelse; Arbejdet for Kommissionen vil væsentlig bestaa i, at de mindre Ændringer, som under Forhandlingerne maa findes at være hensigtsmæssige, foretages i Projektet, men den endelige Kendelse for Anlægets Udførelse bør dog ikke affattes anderledes, end at der gives Anlægets Bygningsbestyrelse en vis Frihed til at foretage Ændringer fra Planen (f. Eks. med Hensyn til Slusens Bygningsform), som under selve Udførelsen maa findes praktiske. Det Arbejde, der antagelig vil optage Kommissionsforretningerne mest, bliver den endelige Udgiftsfordelings Vedtagelse. 

Aarhus, i August 1905. 

Kr. Thomsen, 

Det danske Hedeselskabs kulturtekniske Afdeling. 

Den ledende Ingeniør. 

Af Randers Amt blev der derefter til Paadømmelse af det fremkomne Forslag til en Inddigning nedsat en Landvæsenskommission bestaaende af Borgmester Prahl, Mariager, som Formand, og Landvæsenskommissærerne Justitsraad Hald, Randers, og Hofjægermester Krieger, Iisgaard. Kommissionen holdt Møde i September 1905 og afsagde derefter Kendelse for Anlægets Udførelse. Da der var en Del Misfornøjelse med den Maade, Udgifterne tænktes fordelt, og da der særlig blandt Lodsejerne syd for Bjerre var mange Modstandere imod selve Anlæget, blev Sagen indanket for en Overlandvæsenskommission. Denne, der bestod af Amtmanden for Randers Amt, Kammerherre Hoppe, som Formand, og Landvæsenskommissærerne Hofjægermester Juel, Meilgaard, Partikulier Froberg, Allestrup, Proprietær Blach, Nedergaard, og Proprietær P. Petersen, Langtoftegaard, holdt Møde i April 1906. Kendelsen stadfæstede med Hensyn til Anlægets Udførelse Landvæsenskommissionens Afgørelse; i Fordelingen af Udgifterne blev der derimod foretaget den Ændring, at de interesserede Arealer foruden efter Højdebeliggenhed ogsaa skulde betale efter selve Jordernes Bonitet, og endelig blev ca. 300 Tdr. Land af det sydligste interesserede Areal (Raaby og Dalbyneder Enge) fritaget for Andel i Udgifterne ved Digets Anlæg og Vandløbenes Regulering, foreløbig saalænge en ved Kommissionsbestemmelse anbragt Bundbjælke i Storevejlebæk ved Arealets Nordgrænse blev bibeholdt. 

Med Overlandvæsenskommissionskendelsen var Digeanlægets Betimelighed definitivt fastslaaet, og det stod herefter enhver Lodsejer frit for at lade Anlæget udføre. Praktisk set var Anlægets Udførelse ved et saa stort Foretagende som det foreliggende imidlertid først sikret, naar der oprettedes et Digelag. I Henhold til Digeloven af 10. April 1874 kan et Amtsraad godkende et Digelags Oprettelse, naar over Halvdelen af de i et Diges Anlæg interesserede Lodsejere, der ejer mere end ⅔ af det interesserede Areal, ønsker Digelaget dannet. Hedeselskabet udarbejdede derfor et Udkast til det eventuelle Digelags Vedtægter i Forbindelse med en Partsfordeling af Udgifterne saavel til Anlægets Udførelse som til den fremtidige Vedligeholdelse; denne Partsfordeling udarbejdedes paa Grundlag af en i Overensstemmelse med Overlandvæsenskommissionens Kendelse foretagen Taksation og Arealopmaaling. Paa et Møde den 9. November 1906 i Havndal blev Vedtægter og Partsfordeling forelagt Lodsejerne, og der blev her valgt en „Anlægsbestyrelse" bestaaende af Hofjægermester v. Arenstorff, Proprietær Niels Erikstrup, Anton Hjulmann, Chr. Christensen Tøgersen og Jørgen Petersen. 

Bestyrelsen valgte Proprietær N. Erikstrup til Formand. Efter et ikke ringe Arbejde kunde Bestyrelsen endelig i Randers Amtsraads Møde den 13. Marts 1907 fremlægge Andragende om Oprettelsen af et Digelag fra saa mange Lodsejere, at Amtet, der fra første Færd har omfattet Digesagen med megen Velvilje, efter den lovbefalede offentlige Fremlæggelse af Vedtægter og Udgiftsfordeling, godkendte Digelagets Dannelse. 

Hermed var det første Afsnit af Digeanlægets Historie afsluttet, selve Arbejdet med Digets Opførelse og de lave Arealers Afvanding kunde nu tage sin Begyndelse, og da Hedeselskabet i den siden Overlandvæsenskommissionskendelsens Afsigelse forløbne Tid havde gjort alt det med Anlægets Bortlicitering forbundne Arbejde færdigt, saa Licitationen med Forbehold af Amtets Sanktion var afholdt allerede den 28. Februar, kunde Arbejdet paabegyndes umiddelbart efter Amtsraadsmødet midt i Marts. Det i Overensstemmelse med Hedeselskabets foranstaaende Forslag udbudte Arbejde, der faldt i 3 Parceller, blev i samlet Entreprise overdraget Entreprenør, Cand. polyt. N. Esbjerg for 84,126 Kr., nemlig for 

Parcel I: Diget med Græstørvbeklædning og Gennemløb 58,012 Kr. 

Parcel II: Uddybning og Regulering af Afvandingskanalerne med Opførelse af Broer 15,277 Kr. 

Parcel III: Bygning af Sluser med tilsluttende Stenglacis og Slusekanal 10,837 Kr. 

Jordarbejdet i Diget andrager i alt ca. 14,000 Kubfv., der betales med 3 Kr. 55 Øre pr. Kubfv.; Græstørvbeklædningen, der udføres over et Areal paa ca. 28,400 □ Favn (ca. 18 Tdr. Ld.), betales med 24 Øre pr. □ Favn; under Parcel I hører desuden 4 Stk. 24" Monierrørsgennemløb. 

Jordarbejdet ved Regulering af Afvandingskanalerne omfatter i alt ca. 3700 Kubfv. à 3 Kr.; Parcel II omfatter endvidere Bygning af 7 Vejbroer samt Lægning af 3 Rørledninger under Veje. 

Som anført foran, opføres Hovedslusen ud imod Sejlløbet i Mariager Fjord som en selvregulerende Afvandingssluse med to Vandslug à 10 Fod, mod Fjorden forsynes disse med 2 Par Porte og mod det inddigede Areal med Stemmeindretninger, ved hvilke Vandstanden i Arealet kan reguleres. Slusen bygges af Beton og funderes paa Pæle; Hovedslusens Bund er lagt 3 Fod under daglig Vande; begge Slusens Gennemløb overdækkes med Hvælvinger. Idet Cementen leveres Entreprenøren, er Enhedsprisen for Betonarbejdet 45 Øre, 50 Øre og 60 Øre pr. Kubfd. eftersom Blandingsforholdet er 1:4:8 Singel, 1:3:6 Singel og 1:3:6 Granitskærver. I Betonmurenes Yderflader anvendes Iblanding af Tras i Forholdet 1 S + ½ C + ½ Tras for at give, Betonen saa stor Modstandsevne mod Saltvandets Angreb som muligt. 

Med Slusearbejdet er forbunden Anlæg af Granitglacis (12"), der betales med 25 Kr. pr. □ Favn; Udgravningen i Byggegruben og Slusekanalen betales med 5 Kr. pr. Kbfv. 

Samtlige Arbejder skal være afsluttede inden Efteraaret 1908; paa nærværende Tidspunkt er Slusen helt færdig; under Piloteringen viste det sig, at det Sandlag, som efter Boreundersøgelserne laa under den bløde Klæg i en Dybde af ca. 14 Fod under daglig Vande, ikke var egentlig „fast Bund", men da dets Mægtighed er 2 à 3 Alen og derover, og da Funderingspælene ikke rammedes gennem Laget, er der sikkert ingen Fare for, at Slusen skal „sætte" sig; hidindtil har det saaledes ikke været muligt at paavise nogen Sætning. Trasblandingen kunde vist uden Skade have været noget mindre fed, antagelig vilde Blandingsforholdet 2 S + ½ C + ½ Tras have været fuldt tilfredsstillende. Selve Digearbejdet er nu saa godt som udført; da Entreprenøren har hele Risikoen for Arbejdet, til det er endelig antaget, har han været stærkt interesseret i at faa Digearbejdet fremmet med størst mulig Kraft, idet Risikoen for Ødelæggelser ved Vinterens Højvande først var fjærnet, naar Havet var hindret i at trænge ind i Arealet bag ved Diget. Skønt Entreprenøren ved Opførelse af Barakker søgte at raade Bod paa de uheldige Arbejdsforhold, der skyldes Arbejdspladsens isolerede Beliggenhed, og som det sludfulde Vejr sidste Sommer yderligere forværrede, var det ikke lykkedes ham at faa Diget langs hele Linien ført op i fuld Højde, 8 Fod over daglig Vande, inden Vinteren. De i Efteraaret fuldendte Digestykker blev derfor forbundne ved lavere Diger med en Højde af 4 à 5 Fod over daglig Vande. Disse Digestykker opførtes med et saadant Profil, at de senere kunde indgaa som det yderste Parti af det egentlige Dige; de beklædtes derfor kun med Græstørv paa udvendig Skraaning, hvis Anlæg var 6:1. Naar undtages Digestrækningen vest for Slusen og et ca. 1000 Alen langt Stykke nord for Julianeholmene, til hvilke Digestykker Fyld fra høj Jord førtes ud ved Tipvognspor med Hestetræk, toges Fylden i Fyldgrav paa Digets Inderside, og Arbejdet er udelukkende udført ved Trillebør. Den totale Arbejdsstyrke, der har været beskæftiget ved Anlæget, har i Almindelighed været paa ca. 60 Mand. 

De samlede Udgifter ved Anlægets Udførelse vil antagelig andrage ca. 100,000 Kr., Digelagets Bestyrelse har derfor med Amtets Garanti forskaffet sig en Kredit paa indtil 100,000 Kr.; de udlaante Beløb forrentes med 4½ % og afdrages gennem 30 Aar. Randers Amt yder Digeanlæget et direkte Tilskud paa 1900 Kr., fra de interesserede Kommuner, Udbyneder-Kastbjerg og Raaby-Sødring, er tilsagt Tilskud paa henholdsvis 1600 Kr. og 300 Kr. 

Til Ministeriet for offentlige Arbejder indgav Digelagets Bestyrelse Andragende om et Statstilskud paa 20,000 Kr., af hvilke 10,000 Kr. tænktes anvendt særlig til Forbedring af Færdselsforholdene. Andragendet blev imidlertid afslaaet under Henvisning til Digeanlægets Rentabilitet; rimeligvis vil der dog blive indsendt fornyet Andragende. Det er meget at ønske, at Rigsdagen vil bevilge dette Tilskud, der i Forhold til Anlægets almene Betydning og store Værdi er meget ringe, og det vil have særlig Betydning, at der, naar selve Anlæget er udført, er et Beløb til Raadighed til at forbedre de elendige Færdselsforhold i det inddigede Areal, thi det vil egentlig først efter en saadan Forbedring være muligt at faa den rette Fart i Arealets Kultivering; muligvis vil det vise sig hensigtsmæssigt at benytte Afvandingskanalerne som Transportveje for Høafgrøder, der skulle forsendes videre pr. Skib. 

At det nu er lykkedes Hedeselskabet at opfylde det i Andragendet af 1903 fremsatte Ønske om „at sætte Foretagendet i Scene", skyldes den Forstaaelse, de i Anledningen nedsatte Kommissioner har behandlet Sagen med, og særlig bragte Overlandvæsenskommissionen under vanskelige Forhold Sagen ind i det rette Spor; men ogsaa Randers Amts velvillige Stilling har været bestemmende for den ret enestaaende hurtige Fremgang, som denne Sag har haft; som Formand i Overlandvæsenskommissionen og som Amtmand kan Kammerherre Hoppe derfor tilskrives afgørende Fortjeneste af Sagen. 

Men den egentlige Baggrund for hele Foretagendet er selvfølgelig dets ivrige Venner indenfor de interesserede Lodsejere, og den største Betydning har det i den Forbindelse haft, at de store Ejendomsbesiddere, Ejeren af Overgaard, Hofjægermester v. Arenstorff, der ejer ca. ⅓ af hele det inddigede Areal, og fhv. Ejer af Charlottendal M. Jørgensen, fra første Færd har arbejdet for Inddigningen. Som den, der har rejst hele Sagen og med utrættelig Iver ført den frem, og som den, hvis Navn er uløselig forbundet til dette Digeanlægs Gennemførelse, skal endelig nævnes Digelagets Bestyrelses Formand, fhv. Folketingsmand Niels Erikstrup. 

Viborg, i Maj 1908. 

Kr. Thomsen".

Som så mange andre steder langs med Gudenåen og Randers Fjord, har digerne ved Udbyneder Enge sat sig. Det er ikke langtidsholdbart at anlægge diger på blødbund. I Randers Amtsavis den 14. februar 1948, står der følgende om problemerne med digerne: "Digelauget restaurerer for 55,000 Kroner. 

Overgaard-Udbyneder-Sødring Digelaug holdt Torsdag Generalforsamling paa Afholdshotellet i Havndal. Sogneraadsformand Jens Hjorth, Udbyneder, valgtes til Dirigent. Formanden, Gaardejer Chr. Larsen, udtalte, at det store Spørgsmaal er, om man skal hæve Dæmningen op til sin oprindelige Højde, saaledes som den var ved Anlæggelsen for 40 Aar siden. Nordpaa ved Havndal er den sunket 50 cm paa en Strækning af 1700 m, medens Diget er sunket 30 om i den østlige Del ved Sødring i Længde af 400 Meter. Hedeselskabet har anslaaet Udgifterne til 55.000 Kr.

Amtsvandinspektør Tylvad, Randers, redegjorde for Planen om Dæmningens eventuelle Restaurering og understregede, at nu, hvor Afvandingen er saa vidt fremskredet, var der end mere Grund til at hæve Diget til den gamle Højde. Formanden, Gaardejerne Vissing Jørgensen, Amaliengaard, Jens Jørgensen, Bjerre, Dirigenten m. fl. anbefalede. Det vedtoges ligeledes at sammenslutte Digelauget og Afvandingslauget. Der søges Statstilskud til Arbejdets Gennemførelse".