Udbyneder Enges Landvindingslag

I Udbyneder Enge er der mulighed for at genskabe kæmpestore arealer med strandenge. Det er der dog foreløbigt ikke planer om.  Området danner ramme om Danmarks største vindmøllepark på land, og flere firmaer har planer om at sætte nye møller op kombineret med solceller på betydelige arealer. Som de fleste andre steder er der stor lokal modstand mod VE-anlæggene. Hvis man vælger at gå videre med at udbygge VE-anlæggene i området, bør man som minimum genskabe den oprindelige natur i området. Det gør man andre steder, både for at gøre VE-anlæggene mere spiselige for lokalbefolkningen og for at høste den biodiversitetsmæssige gevinst, der kan opnås, når områderne alligevel ikke længere skal bruges til landbrugsdrift. Og hvis vi kan bygge havvindmølleparker, kan vi også godt indrette VE-anlæg på land, så de kan tåle, at de arealer de står på bliver oversvømmet engang imellem. 

Der er sket landvinding ved Udbyneder af flere omgange. I "Historisk opgave om Udbyneder Sogn i Udbyneder-Kastbjerg Kommune", som er skrevet af en realskoleklasse fra Havndal Skole fra 1963-1979, står der bl.a. følgende: "I vinteren 1877-78 blev der rettet en opfordring til Hedeselskabet om at lade foretage en undersøgelse af det store kær, som ligger i egnen mellem Syd-Hadsund og Udbyhøj, i nord begrænset af Mariager Fjord, i øst af Kattegat og i syd af Randers Fjord, navnlig for at få konstateret om det for en rimelig udgift kunne lade sig gøre ved hjælp af et dige at udelukke højvandet, som jævnligt oversvømmede kæret og i høj grad vanskeliggjorde dets opdyrkning...I foråret 1878 blev der udarbejdet et projekt til en inddigning og udgrøftning af Nørrekær. Hele arbejdet blev udført i året 1879. Nørrekæret har et areal på ca. 260 tdr. land...Omkring århundredeskiftet begyndte man så igen at tænke på inddæmningen af hele det store kær beliggende mellem Overgaard og Sødringholm...I foråret 1908 forelå den endelige godkendelse af projektet, og man kunne gå i gang". 

En anden beskrivelse af det tidlige landvindingsprojekt i området kan læses i artiklen "Det meste er vokset op fra hav og fjord", der blev bragt i Landbrugsteknisk Magasin i 1964-65. I artiklen bliver godsejer Flemming Juncker interviewet og der står blandt andet: "Når de enkelte træk i "herregårdens ansigt" skal udpensles, siger godsejer Flemming Juncker. - Overgaard er en af de få herregårde, hvis hovedgårdsjord er vokset stærkt, og den vokser stadig. Kysten vokser udad ved „opgrøde" i aflejringer. Alene i de sidste 100 år er 150 tønder land kommet til på naturlig måde og siden 1962 er 1.000 tønder land indvundet ved inddæmning. I 1878 blev „Nørrekæret" mod nordvest inddæmmet. Disse ca. 200 tønder land var i mange år anset for gårdens bedste jord. I 1908 byggedes med offentlighedens hjælp et dige langs med fjordmundingen fra Overgaard til Sødringholm Skov, og derved blev ca. 1.000 tønder land af Overgaards jord beskyttet mod havets jævnlige oversvømmelser. Her var tidligere strandengs-græsning, nu er området opdyrket".

I 1940erne var tiden dog kommet til at opdatere landvindingsprojektet i Udbyneder Enge. Nu skulle der pumpes så al jorden i området kunne komme i omdrift. 

Teksten i artiklen er som følger: "Udbyneder m. fl. Enge, der er beliggende ud mod Kattegat mellem Mariager Fjord mod Nord og Randers Fjord mod Syd, er et af Jyllands største sammenhængende Engdrag.

I Aarene 1907—08 blev Engdraget beskyttet mod Højvande ved Inddigning. Vandafledningen gennem Diget er herefter foregaaet gennem en med selvlukkende Porte forsynet Sluse. Til Hjælp for Vandafledningen er endvidere ved de forskellige »Vejler« etableret 24” Rørgennemløb forsynet med Højvandslukker.

Hovedafvandingen af Arealet er foregaaet gennem et enkelt System af Afvandingskanaler, bestaaende af en nord—sydgaaende Hovedkanal med et vestligt og to østlige Tilløb. Samtlige Digeanlæg, Sluser, Vandløb m. v. henhører under og vedligeholdes af »Digelaget for Engdraget mellem Sødringholm og Overgaard«.

Da Størstedelen af Engdraget kun ligger 30—80 cm over »Daglig Vande« og derfor ikke kan afvandes rationelt undtagen ved Pumpning, har enkelte Lodsejere søgt at forbedre Afvandingsforholdene ved lokalt at etablere kunstige Afvandingsanlæg, ligesom der blandt de øvrige Lodsejere har været en gennem Aarene stadig voksende Interesse for en tilfredsstillende kunstig Afvanding af Arealerne.

I 1933 udarbejdede Hedeselskabet efter Anmodning fra Digelaget et Forslag til en samlet kunstig Afvanding af hele Engdraget, men dette Forslag blev stemt ned paa en Generalforsamling, omend med en ret ringe Majoritet. Da de af enkelte Lodsejere etablerede kunstige Afvandingsanlæg gennem Aarene dels blev noget forfaldne, dels ikke virkede helt tilfredsstilstillende, bl. a. paa Grund af Oversvømmelser fra Afvandingskanalerne, og da der stadig var stor Interesse blandt de øvrige Lodsejere for en tilfredsstillende Afvanding, anmodede Digelaget ved Landvindingslovens Fremkomst igen Hedeselskabet om at udarbejde et Forslag til kunstig Afvanding af Arealerne. Forslaget gik i Hovedtrækkene ud paa at grave en ca. 7 km lang Landkanal til Afskæring af en Del af Oplandsvandet, at opføre et elektrisk, automatisk Pumpeanlæg til Udpumpning af Vandet fra det inddigede Areal og at uddybe ca. 23 km Afvandingskanaler. Pumpeanlæget, der foresloges bygget ved den østlige Front af Havdiget omtrent midt ud for Arealerne, skulde have en samlet Ydeevne paa 4000 l/sek, fordelt paa 3 Pumper, hvoraf to med en Ydeevne paa 1000 l/sek og en med en Ydeevne paa 2000 l/sek.

Udgifterne til Forslagets Gennemførelse var anslaaet til 1 350 000 Kr., og det interesserede Areal opgivet til 2175 ha, saaledes at den gennemsnitlige Udgift udgjorde 620 Kr. pr. ha. Driftsudgifterne var anslaaet til 21 Kr. pr. ha aarlig. Dette Forslag blev forelagt de interesserede Lodsejere ved en Række Møder i Oktober og November 1942, og Resultatet af en foretaget Afstemning blev, at Projektet indbragtes for Statens Landvindingsudvalg, som indstillede Projektet til Gennemførelse efter denne Lov, idet Tilskudets Størrelse blev fastsat til ⅔ af de samlede Udgifter, dog at der foretoges en mindre Ændring af Afvandingskanalernes Dybde, hvorved de samlede Udgifter reduceredes til 1 240 000 Kr. Denne Indstilling godkendtes i Juli 1943 af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri. Lodsejernes Andel i Anlægsudgifterne skulde herefter blive ca. 415 000 Kr. eller gennemsnitlig ca. 190 Kr. pr. ha. 

Under Sagens videre Forløb har Landvindingsudvalget indstillet og Ministeriet for Landbrug og Fiskeri godkendt, at Projektet — efter Andragende fra Ejeren af Overgaard — ændres, saaledes, at kun 131 ha af Overgaards interesserede Areal paa ialt 472 ha faar Afvanding til de ny Pumpeanlæg, idet de resterende 341 ha er afvandet eller kan afvandes tilstrækkeligt til det eksisterende, lokale, under Overgaard hørende Pumpeanlæg. Overslagssummen bliver herefter reduceret med 150 000 Kr. til 1 080 000 Kr., hvilket stort set giver den samme Gennemsnitsudgift for saavel Anlæg som Drift som før Ændringen.

Paa Grund af Arbejdets forskelligartede Karakter har man fundet det hensigtsmæssigt at udføre det i flere Tempi, saaledes at man først gravede Landkanalen, derefter opførte Pumpestationen med Afløbet og endelig uddybede Afvandingskanalerne. Arbejdet med Gravning af Landkanalen blev paabegyndt i Februar 1944 og afsluttet i Marts 1945. Foruden at Landkanalen tjener til at lede en Del af Oplandsvandet uden om Pumpeanlægget, bevirker Gravningen af denne Kanal, at et Areal paa ca. 90 ha, beliggende uden for Landkanalen, faar en betydelig Forbedring af Afvandingsforholdene, hvorfor disse Arealer deltager i Udgifterne ved Landkanalen.

Den oprindelige Placering af Pumpeanlægget ved Havdiget blev grundet paa detaillerede Jordbundsundersøgelser opgivet og i Stedet valgtes en Placering ca. 2 km inden for Havdiget, hvor Jordbundsforholdene var bedre egnet til Rygning af det store Pumpe- og Transformatorhus. Arbejdet vedrørende Afløbet fra Pumpeanlægget med tilhørende Diger paa begge Sider med Tilslutning til Havdiget blev paabegyndt i November 1943 og afsluttet i Oktober 1945, medens Bygningen af selve Pumpehuset paabegyndtes i Marts 1944. Dette sidste Arbejde skulde have været færdigt i Løbet af 1945, men er paa Grund af Vanskeligheder med Fremskaffelse af Materialer og Arbejdskraft, Vejrlig, Vejforhold, Standsning af Landvindingsarbejder og nu sidst Strejke blevet forsinket.

Endelig er Arbejdet vedrørende Afvandingskanalerne paabegyndt i Juli 1945 ved Maskinkraft, dog kun for de Strækningers Vedkommende, der ligger nærmest ved Pumpeanlægget, og hvor Kanalernes Dimensioner er saa store, at Maskinkraft med Fordel kan anvendes. Uddybningen af den øvrige, langt overvejende Del af Afvandingskanalerne vil blive paabegyndt, saa snart Pumpehuset er færdigt og Pumperne er installeret og i Funktion.

Efter Arbejdets Afslutning vil der i Henhold til Landvindingsloven blive oprettet et Landvindingslag, hvis Medlemmer er Ejerne af samtlige interesserede Arealer. For Landvindingslaget vil der blive udarbejdet en Vedtægt, som indeholder Love for Laget med Bestemmelser om Anlæggenes Vedligeholdelse og Drift, Udgiftsfordeling m. m."

Ifølge vedtægterne er landvindingslagets kendelse stadsfæstet den 1. marts 1949 af afvandingskommissionen. I vedtægterne står der følgende om den tekniske indretning af landvindingslaget: "Pumpeanlægget bestående af 3 stk. elektrisk drevne pumper installeret i et grundmuret hus. Afløbet fra pumpeanlægget bestående af ca. 2,3 km kanal med tilhørende diger med tilslutning til havdiget. Digeanlægget bestående af ca. 6,9 km dige mod Kattegat samt 1,4 km dige langs landkanalen, hovedvandløb Udbyneder Landkanal i Randers Kommune. Afdæmning med nord bestående af en ca. 50 m lang dæmning over Holmevejlekanalens begyndelse mod nord".

Det store afvandingsprojekt blev indviet i september 1946. Det var en, ifølge Randers Dagblad den 25. september 1946, "meget sød, ung fransk Studine", der satte pumperne i gang. Det fremgår også, at forbedringerne af afvandingen betød, at "Ca. 2000 Hektar Land bliver bragt under Kultur paa et af Jyllands største sammenhængende Engdrag".

Det store projekt i 1940erne blev ikke gennemført uden lodsejermodstand. Den 23. november 1943 bringer Randers Dagblad og Folketidende et referat af et møde som Afvandingskommissionen holdt med lodsejerne. I referatet står der blandt andet: "For dette Projekts Gennemførelse er der af de 198 Lodsejere stemt saaledes: 76 Ja-Stemmer, repræsenterende et Areal paa 1341 ha., hvilket svarer til 61,7 pCt. af det interesserede Areal, 80 Nej-Stemmer, repræsenterende et Areal paa 582 ha (26,7 pCt)". Gdr. Jul. Møller, Udbyover udtalte desuden: "De Mennesker, der har hele Risikomentet ved dette Arbejde, har intet at skulle have sagt. Afgørelsen er truffet af det jydske Underudvalg, men det er uforstaaeligt, at den kan foretages ved den Besigtigelse af Engene, som foregik i Løbet af 40 Minutter. Der er ikke set nogen af de protesterende Lodsejeres Arealer. Jeg har - til ingen Nytte - protesteret mod den Besigtigelse. Hedeselskabet - og andre - kan have Fordel af Arbejdets Gennemførelse, men det er os, der maa bære Risikoen. (Kraftige Hør-Raab og Klapsalver.)"

Dengang var det altså muligt at gennemføre projekter selvom et flertal af lodsejerne var modstandere og på trods af, at lodsejerne selv skulle finansiere en del af udgifterne til projektet. Det sætter nutidens udfordringer med at gennemføre naturgenopretning i de samme områder, blandt andet fordi, at der som udgangspunkt kræves 100 % opbakning fra lodsejerne, i perspektiv.