Udbyneder Enges Landvindingslag
Udbyneder Enges Landvindingslag
Embedded Files
Udbyneder Enges Landvindingslag ligger på Ommersyssels østlige ende. Området afvander faktisk slet ikke til Randers Fjord, men i stedet via Store Vejle Bæk til Kattegat. Nord for Udbyneder Enges Landvindingslag ligger dæmningen ved Overgård. Landvindingen ved Overgård blev gennemført i 1960'erne, og var den sidste store landvinding i Danmark. Landvindingen ved Overgård omtales ikke yderligere på denne side, da den ligger ved Mariager Fjord, og altså ikke har så meget med Randers Fjord at gøre. Dæmningen ved Overgård og Udbyneder Enges Landvindingslag i kombination betyder, at stort set hele Ommersyssels østlige ende er præget af landvinding.
På et luftfoto kan man se, at så godt som hele det 2.170 ha store landvindingslag er landbrugsjord.
På en vinterdag er der ofte mange svaner i området. Det er Udbyhøjvej nederst til højre. Under horisonten kan man skimte Kattegat. Man kan også se nogle af de mange vindmøller i området. Vindmøllerne forhindrer ikke, at der kan gennemføres naturgenopretning, men det er klart, at der skal tages hensyn til de mange tekniske anlæg.
På de høje målebordsblade (1842-1899) er der gravet en del grøfter i området, men området står stadig i forbindelse med Kattegat. Området afvander gennem Storevejle centralt i området, Lillevejle lidt længere mod syd, og Holm Vejle, med de to øer eller holme, mod nord. Mellem Storvejle og Lillevejle lå Hulmade med et utal af små søer. En made er en gammel betegnelse for et fugtigt engområde.
På det første målfaste kort over området fra 1802 kan man blandt andet se et mere detaljeret forløb af Storevejle og Lillevejle.
På billedet kan man se det dige, der adskiller landvindingslaget fra den smalle bræmme af tilbageværende strandenge ud mod Kattegat. Diget løber fra billedets nederste venstre hjørne og mod det øverste højre hjørne. Til venstre i billedet kan man se et stykke af den kanaliserede Lillevejle Bæk. Til højre i billedet kan man se det stykke af Lillevejle som ikke blev en del af landvindingslaget. Billedet illustrerer meget godt, hvilke naturværdier det var, der gik tabt ved landvindingen.
Der er sket landvinding ved Udbyneder af flere omgange. I "Historisk opgave om Udbyneder Sogn i Udbyneder-Kastbjerg Kommune", som er skrevet af en realskoleklasse fra Havndal Skole fra 1963-1979, står der bl.a. følgende: "I vinteren 1877-78 blev der rettet en opfordring til Hedeselskabet om at lade foretage en undersøgelse af det store kær, som ligger i egnen mellem Syd-Hadsund og Udbyhøj, i nord begrænset af Mariager Fjord, i øst af Kattegat og i syd af Randers Fjord, navnlig for at få konstateret om det for en rimelig udgift kunne lade sig gøre ved hjælp af et dige at udelukke højvandet, som jævnligt oversvømmede kæret og i høj grad vanskeliggjorde dets opdyrkning...I foråret 1878 blev der udarbejdet et projekt til en inddigning og udgrøftning af Nørrekær. Hele arbejdet blev udført i året 1879. Nørrekæret har et areal på ca. 260 tdr. land...Omkring århundredeskiftet begyndte man så igen at tænke på inddæmningen af hele det store kær beliggende mellem Overgaard og Sødringholm...I foråret 1908 forelå den endelige godkendelse af projektet, og man kunne gå i gang".
Den 26. april 1905 bragte Randers Amtsavis et referat fra et orienteringsmøde om projektet, som blev holdt på gæstgivergården ved Overgaard Gods. Referatet er gengivet her i en lidt mere letlæselig form: "Et Inddæmningsforetagende paatænkes fra Overgaards Enge til Sødringholm Skov, i hvilken Anledning der igaar Efterm. afholdtes et Møde paa den herværende Gæstgivergaard. Der var mødt interesserede Lodsejere fra Udbyneder, Sødring, Bjerre osv.
Det paatænkte inddæmmede Areal udgør c. 3000 Tdr. Land, og Foretagendet var allerede paa Tale i 1878, da Nørrekær blev inddæmmet.
Ingeniør Thomsen ved Hedeselskabet var tilstede og gav forskellige Oplysninger, hvoraf det det fremgik, at Omkostningerne ved Anlæget vil andrage 90,000 Kr. Lodsejerne driver selv det indvundne Areal og Omkostningerne afholdes ved et Laan, der forrentes og afdrages i 40 Aar.
Foretagendet vil blive ledet af Ingeniør Thomsen, medens en Landvæsenskommission nu skal foretage det videre Arbejde og føre Forhandlingerne med Lodsejerne.
Hofjægermester Arenstorff ønskede Diget fortsat omkring 65 Tdr. Land, som han ellers mente vilde være truede, men dette Spørgsmaal henvistes til Kommissionen.
Der arbejdes nu videre paa Sagens Fremme, og søges yderligere Tilslutning af interesserede Lodsejere".
Til venstre ses et kort fra realklassens historieopgave. Kortet viser landvindingstiltagene i området frem til ca. 1910. Det er dog usikkert om der allerede blev pumpet i området i 1910.
Senere er der blevet foretaget forbedringer af afvandingen i området. Bl.a. er der installeret elektrisk drevne pumper. Ifølge vedtægterne er landvindingslagets kendelse stadsfæstet den 1. marts 1949 af afvandingskommissionen. I vedtægterne står der følgende om den tekniske indretning af landvindingslaget: "Pumpeanlægget bestående af 3 stk. elektrisk drevne pumper installeret i et grundmuret hus. Afløbet fra pumpeanlægget bestående af ca. 2,3 km kanal med tilhørende diger med tilslutning til havdiget. Digeanlægget bestående af ca. 6,9 km dige mod Kattegat samt 1,4 km dige langs landkanalen, hovedvandløb Udbyneder Landkanal i Randers Kommune. Afdæmning med nord bestående af en ca. 50 m lang dæmning over Holmevejlekanalens begyndelse mod nord".
Den forbedring af afvandingen af området med moderne pumpeanlæg og et omfattende system af kanaler, som blev gennemført i 1940'erne, blev indviet i september 1946. Det var en, ifølge Randers Dagblad den 25. september 1946, "meget sød, ung fransk Studine", der satte pumperne i gang. Det fremgår også, at forbedringerne af afvandingen betød, at "Ca. 2000 Hektar Land bliver bragt under Kultur paa et af Jyllands største sammenhængende Engdrag".
Det store projekt i 1940erne blev ikke gennemført uden lodsejermodstand. Den 23. november 1943 bringer Randers Dagblad og Folketidende et referat af et møde som Afvandingskommissionen holdt med lodsejerne. I referatet står der blandt andet: "For dette Projekts Gennemførelse er der af de 198 Lodsejere stemt saaledes: 76 Ja-Stemmer, repræsenterende et Areal paa 1341 ha., hvilket svarer til 61,7 pCt. af det interesserede Areal, 80 Nej-Stemmer, repræsenterende et Areal paa 582 ha (26,7 pCt)". Gdr. Jul. Møller, Udbyover udtalte desuden: "De Mennesker, der har hele Risikomentet ved dette Arbejde, har intet at skulle have sagt. Afgørelsen er truffet af det jydske Underudvalg, men det er uforstaaeligt, at den kan foretages ved den Besigtigelse af Engene, som foregik i Løbet af 40 Minutter. Der er ikke set nogen af de protesterende Lodsejeres Arealer. Jeg har - til ingen Nytte - protesteret mod den Besigtigelse. Hedeselskabet - og andre - kan have Fordel af Arbejdets Gennemførelse, men det er os, der maa bære Risikoen. (Kraftige Hør-Raab og Klapsalver.)"
På statens tørvekort kan man se, at der ikke er meget tørvejord i området. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Hvis området naturgenoprettes vil Holm Vejle og Storevejle blive genskabt. Derimod vil Lillevejle fortsat kun være en smal kanal. Måske er Lillevejle gennem årene blevet opfyldt, eller måske har den bare ligget højere i terrænet end de to andre vejler.
Page updated
Google Sites
Report abuse