Oksenbækken Pumpelag
Oksenbækken er i dag omgivet af intensivt dyrkede marker.
På det første målfaste kort over området fra 1816, kan man, i den vestlige ende af pumpelaget, se hvordan Oksenbækken starter ved sammenløbet af to små snoede bække. Man kan også se, at der blev gravet tørv både inde i og udenfor det nuværende pumpelag.
At de store engarealer langs Oksenbækken dengang har summet af insekt- og paddeliv er der ingen tvivl om. Der er heller ingen tvivl om, at insekterne og padderne har været fødegrundlag for et righoldigt fugleliv. På Virring Præstegård, som ligger et par hundrede meter fra de gamle enge, talte præsten og forfatteren Steen Steensen Blicher i 1811 hele 64 beboede storkereder. Det er vistnok danmarksrekord for det største antal storkereder på en enkelt ejendom.
Allerede i starten af 1920erne, altså for mere end 100 år siden, blev Oksenbækken kanaliseret og uddybet. Udklippet er fra Jyllandsposten den 12. juli 1922.
I 1955 var det på tale at pumpe engene langs Oksenbækken tørre med 60 % tilskud fra staten. Der var dog for stor lodsejermodstand, og projektet måtte skrinlægges. Udklippet er fra Randers Dagblad og Folketidende den 6. april 1955.
Udtørring af området ved hjælp af pumper blev først gennemført i 1967-68. I Rougsø-Sønderhald Herreders Landboforenings jubilæumsskrift 1926 — 1976 hedder det blandt andet om projektet: "Arealet, der er på ca. 320 ha, var inden afvandingen meget vandlidende, og ved høj vandstand i Allingåen kunne vandet brede sig ind i området gennem Oxenbækken, hvilket kunne give oversvømmelser på de lavest liggende områder. I regnfulde perioder kunne man også komme ud for at måtte så meget sent om foråret. Et enkelt år såede man således i juni måned. Planerne om afvanding af arealet forelå første gang i 1954 og var udarbejdet af et landinspektørfirma i Randers. Planerne måtte dog på dette tidspunkt opgives. I 1963 blev der nedsat et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for igen at forsøge projektet realiseret. Dette udvalg arbejdede videre med sagen, bl. a. ved at besøge hver enkelt lodsejer. Der var stor interesse for sagen, men også store vanskeligheder, idet man fik afslag fra Landbrugsministeriets Grundforbedringsudvalg om tilskud til arbejdet.
Projektet, der lå til grund for udvalgets arbejde, omfattede 400 ha med en anlægssum på 1,2 mill, kr., d.v.s. 3.000 kr. pr. ha. Ved et lodsejermøde i maj 1965 opgav man dette projekt. Nu udarbejdedes et reduceret projekt, som omfattende 325 ha og anlægssum 600.000 kr. Dette projekt vandt tilslutning hos lodsejerne og blev vedtaget ved et møde i Fausing Forsamlingshus den 3. maj 1966. Arbejdets hovedpunkter var uddybning af Oxenbækken på en ca. 5 km lang strækning, anlæg af et mindre dige mod Alling Å, anlæg af fløjdige mod øst og bygning af en pumpestation med en kapacitet på 2.000 l/sek. fordelt på 2 pumper. Arbejdet blev påbegyndt i august 1967 og var færdigt i efteråret 1968.
Projektet adskiller sig på et meget væsentligt punkt fra andre lignende sager, idet det er gennemført uden tilskud af nogen art og financieret gennem banklån. Driftsudgifterne er for tiden ca. 25.000 kr., hvortil kommer renter og afdrag af anlægssum, i alt ca. 73.000 kr., hvilket giver en udgift på ca. 300 kr./ha.
Der er stor tilfredshed med projektet, der har gjort arealet meget dyrkningssikkert, og jorden er af særdeles god bonitet. Efter færdiggørelsen har det vist sig, at detaildræning er unødvendig, og det giver så kompensation for den usædvanlige finansiering af så stort et arbejde".
Først i 1968 var projektet gennemført og altså uden tilskud fra staten, hvilket var ret usædvanligt. Udklippet er fra Randers Amtsavis den 7. maj 1968. I artiklen i avisen står der blandt andet: "Landinspektør Olsson understreger, at det er lodsejerne selv, som bekoster projektets gennemførelse. Afvandingen vil ikke forandre de naturlige tilstande i det lange brede engdrag, bortset fra at man fremtidig slipper for de store oversvømmelser. Det er selve vandløbet, Oksenbækken, der i realiteten bruges som afvandingskanal. - Vi hjælper faktisk kun naturen lidt på vej til gavn for landbruget på denne egn, tilføjer landinspektøren".
Landinspektøren mente altså, at man med projektet "hjalp naturen lidt på vej". Storken var dog ikke enig. Af hjemmesiden www.storkene.dk fremgå det, at de lokale beboere i Virring "mener, at kunne huske, at storkereden på en af Dalagergårds avlslænger var beboet til først i 1970’erne, og flere kan huske storkereden, der var den sidste beboede storkerede i Virring". Storken havde nok mere ret end landinspektøren. I hvert fald er engdraget i dag intensivt dyrket og har en meget begrænset naturmæssig værdi.
På statens tørvekort kan man se, at hele det 324 ha store pumpelag er tørvejord. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lyseblå områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Der er også områder med tørv uden for pumpelaget.
Området er i dag intensivt drænet og dyrket. Dette, kombineret med tørvejorden, betyder, at naturgenopretning i området vil være særdeles effektivt i forhold til at reducere frigivelsen af klimagasser. Naturgenopretningen vil ikke skabe strandenge, som i mange af de andre områder langs Randers Fjord. I stedet vil et kæmpestort område med ferske enge og moser blive genskabt.