Vorup Enges Landvindingslag
Det ca. 112 ha store landvindingslag lå nærmest midt i Randers på sydsiden af Gudenåen. Som navnet siger lå landvindingslaget ud for den landsbyen Vorup, som i dag er en del af Randers.
På det første målfaste kort består området af enge. I den nordøstlige ende af området er der dog også et ret markant bagvandsområde, eller en engsø. I Gudenåen, eller Randers Fjord, som det kaldes på kortet, er der en lang række små nummererede øer eller holme. Der ses desuden tydelig tørvegravningsaktivitet i området. Kortet er udateret, men er tegnet sidst i 1700-tallet eller først i 1800-tallet.
På de høje målebordsblade (1842-1899) er området fortsat engarealer. Det er tilsyneladende lykkedes at tørlægge engene i en vis grad ved hjælp af grøfter. Vejen i området kaldes Næsfærg. En gård ved navn Næsfærg i Randers kendes helt tilbage fra 1369 (www.historiskranders.dk). Det vides ikke om den har ligget i området, men det er vel nærliggende, at det har været en færgegård, hvor færgen har sejlet fra et næs.
Ved indgangen til 2. verdenskrig var Vorup Enge endnu ikke pumpet tørt. Projektet var dog i støbeskeen, som det kan ses af dette udklip fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63."
Den 7. januar 1949 skriver Randers Dagblad og Folketidende, at arbejdet er frigivet og ventes påbegyndt i foråret 1950. Prisen er nu anslået til 335.000 kr., hvilket altså er mere end tre gange så meget som Hedeselskabets overslag i 1942. På www.dettabteland.dk står der følgende om indvindingsprojektet "Udbruddet af Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark gav anledning til en række kriselove, og loven om statstilskud til landvinding blev Vorup-bøndernes gyldne chance. Ifølge loven ville staten dække totredjedele af alle udgifter til et dige,og staten ydede også garanti mod underskud. Væth-skandalen skulle ikke kunne gentage sig. Der blev dog først søgt om tilskud i efteråret 1945, og landvindingsarbejdet, der kom til at omfatte 88 hektar, blev afsluttet så sent som i 1952".
På et luftfoto fra 2022 kan man se, at der efter genskabelsen står vand på store dele af arealerne i det gamle pumpelag. Større arealer er dækket af vand end inden afvandingen. Det skyldes, at dele af tørven blev omsat i de år, hvor jorden var drænet og dyrket. Man kan også se, at det gamle dige ligger som en række små holme i floddeltaet. Der er igen skabt kontakt mellem Gudenåen og de gamle enge. En undtagelse er dog kolonihaveområdet VorupkærParken, som er beskyttet af diger og kanaler.
På et dronefoto kan man se de genskabte enge og engsøen. Til venstre i billedet kan man se Gudenåens forløb og Randers By. Til højre i billedet kan man skimte VorupkærParken.
Pumpelaget blev genskabt som et vådområde i 2003-2004. Dermed var mere end 50 års dyrkning af området slut. Det blev muligt at genskabe vådområdet efter, at Aage V. Jensens Fonde i 2003, på opfording af Århus Amt, opkøbte arealet. Formålene med vådområdet var at reducere udledningen af kvælstof til Randers Fjord med 27 tons, at forbedre levevilkårene for planter og dyr, og at øge områdets rekreative værdi (www.avjf.dk).
At dyrkningen fik området til at sætte sig er ikke så underligt når man kigger på statens tørvekort. Næsten hele det gamle landvindingslag er tørvejord. De lyserøde område har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Da området blev genskabt, blev omsætningen af tørven stoppet, og der frigives derfor ikke længere (netto) klimagasser fra jorden til atmosfæren.
Som i mange andre pumpelag havde tørlægningen af Vorup Enge den uheldige konsekvens, at risikoen for naturbrande steg kraftigt. Når grundvandet sænkes, bliver tørven så tør, at den kan brænde. I Socialdemokraten for Randers og Omegn den 15. august 1959 beskrives en brand hos gdr. Skovgård i Vorup Enge, der er så kraftig, at der kan gå måneder inden den er nedkæmpet.