Vorup Enges Landvindingslag

Vorup Enge var blandt de første af de gamle Gudenåenge, der blev genskabt som naturområde. Naturgenopretningen kan være med til at danne skole for genskabelsen af strandengene langs med Randers Fjord. For eksempel kan vi lære noget om, hvordan vi skal sløjfe digerne langs med fjorden og beskytte de kolonihaveforeninger, der ligger på de inddigede områder.

Det ca. 112 ha store landvindingslag lå nærmest midt i Randers på sydsiden af Gudenåen. Som navnet siger lå landvindingslaget ud for landsbyen Vorup, som i dag er en del af Randers.

På det første målfaste kort består området af enge. I den nordøstlige ende af området er der dog også et ret markant bagvandsområde, eller en engsø. I Gudenåen, eller Randers Fjord, som det kaldes på kortet, er der en lang række små nummererede øer eller holme. Der ses desuden tydelig tørvegravningsaktivitet i området. Kortet er udateret, men er tegnet sidst i 1700-tallet eller først i 1800-tallet.

På de høje målebordsblade (1842-1899) er området fortsat engarealer. Det er tilsyneladende lykkedes at tørlægge engene i en vis grad ved hjælp af grøfter. Vejen i området kaldes Næsfærg. En gård ved navn Næsfærg i Randers kendes helt tilbage fra 1369 (www.historiskranders.dk). Det vides ikke om den har ligget i området, men det er vel nærliggende, at det har været en færgegård, hvor færgen har sejlet fra et næs.

Ved indgangen til 2. verdenskrig var Vorup Enge endnu ikke pumpet tørt. Projektet var dog i støbeskeen, som det kan ses af dette udklip fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63."

Projektet i Vorup Enge var en del af en heftig debat som fandt sted på et møde, hvor Turistforeningen for Randers og Omegn havde inviteret Ingeniør C. Schledermann Larsen fra Hedeselskabet til at holde foredrag om planerne for inddigning af Gudenåengene. Randers Amtsavis bragte den 1. maj 1941 et referat af mødet. Diskussionen handlede mest om Hornbæk Enge på den anden side af åen, men det planlagte projekt i Vorup Enge blev også omtalt.

Ingeniøren er blandt andet citeret for: "Ingeniøren mente, at Randers især maatte være interesseret i Inddigningen af Hornhæk og Vorup Enge, der vil skaffe meget Arbejde til Byens Borgere, og man vil kunne faa Dyrskueplads nær Banegaarden paa de inddæmmede Arealer, ligesom der kan anlægges Kolonihaver og Gartnerier, og der kan laves Cyklesti langs Gudenaaen til Fladbro. Der vilde ikke blive Tale om noget turistmæssigt Tab for Byen; den virkelige Gudenaa Stemning var i virkeligheden blevet ødelagt da Jernbanen blev anlagt og Kloakerne fra Randers blev ledet ud i Aaen. Endelig omtalte Ingeniøren OversvømmeIses Spørgsmaalet i Carolinegade, idet han hævdede, at Engenes Inddæmning ikke vilde faa Indflydelse paa eventuelt Højvande her".

Turistforeningen var ikke sådan at overbevise. Blandt andet sagde formanden: "Ja, Redaktør Stegenborg gik som den eneste af Bestyrelsens syv Medlemmer ind for Inddigningen. Jeg tror, dette Forhold nogenlunde dækker Stemningen i Byen. . . en af hver syv er maaske for Inddigningen".

Det nyttede dog ikke noget. Ingeniør Schledermann Larsen replicerede: "Det er den stedlige Landbefolkning, der har rejst disse Inddigningsplaner og Hedeselskabet kan derfor ikke lade dem ligge".

Og det gjorde de heller ikke.

Den 7. januar 1949 skrev Randers Dagblad og Folketidende, at arbejdet er frigivet og ventes påbegyndt i foråret 1950. Prisen er nu anslået til 335.000 kr., hvilket altså er mere end tre gange så meget som Hedeselskabets overslag på 100.000 kr. i 1942. På www.dettabteland.dk står der følgende om indvindingsprojektet "Udbruddet af Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark gav anledning til en række kriselove, og loven om statstilskud til landvinding blev Vorup-bøndernes gyldne chance. Ifølge loven ville staten dække totredjedele af alle udgifter til et dige,og staten ydede også garanti mod underskud. Væth-skandalen skulle ikke kunne gentage sig. Der blev dog først søgt om tilskud i efteråret 1945, og landvindingsarbejdet, der kom til at omfatte 88 hektar, blev afsluttet så sent som i 1952".

Den 19. september 1952 skrev Randers Dagblad og Folketidende, at projektet er afsluttet. Prisen er igen steget nogle tusinde kroner i forhold til det budgetterede.

Den 22. november samme år bragte Randers Amtsavis et interview med Amtsvandsinspektør K. Tylvad, som førte tilsyn med stort set alle landvindingsprojekter på egnen. I interviewet står der følgende om projektet i Vorup Enge: "Hvorledes går det med Afvandingen og Inddigningen af Vorup Enge? spørger vi Amtsvandsinspektør K. Tylvad.

Dette Arbejde er blevet afsluttet i Sommer. Det har kostet ca. 340.000 Kr. og omfatter et Areal på ca. 100 Hektarer, der er blevet afvandet og beskyttet mod Oversvømmelser. 50 Lodsejere er med her. Staten betaler ca. 60 pCt. af Udgifterne og Lodsejerne Resten.

Der fortælles, at der i Sommer på dette Areal skal være avlet op mod 3000 Tønder Havre

Jeg har godt nok hørt lidt derom, men jeg ved ikke, om det passer. Imidlertid er det en Gevinst for Produktionen, da der jo ikke tidligere har kunnet avles Korn på disse Arealer".

Desværre kunne jordbunden ikke bære digerne. I bogen "Det tabte land" skriver Kjeld Hansen: "Mest penible var dog sætningerne i Vorup Enge oppe vest for Randers by. Landvindingsarbejdet her, der omfattede 88 hektar, var afsluttet så sent som i 1952 med en udgift på 339.000 kr. (4,6 mio. kr. (2008)). Tylvad havde også været tilsynsførende på dette arbejde, som Hedeselskabet i Viborg havde stået for. Allerede to år efter viste det sig, at diget var for lavt på næsten hele strækningen ud mod Gudenåen. På de værste steder manglede der 30-35 cm i højden. Sætningerne havde også bevirket, at diget ikke længere var bredt nok. Tylvad antog, at det ny anlagte dige ville både synke og sætte sig yderligere i nogle år".

På den hjemmeside som er tilknyttet bogen, www.dettabteland.dk, skriver Kjeld Hansen: "Lodsejerne forsøgte så at leve med de sammensunkne diger, men i længden gik det ikke. I januar 1962 ansøgte de igen om støtte til både forhøjelse og forstærkning af digerne langs Gudenåen. Hedeselskabet havde atter projekteret, og overslagssummen lød på 80.000 kr. (851.000 kr. i 2009-værdi). Denne gang godkendtes projektet med 50 pct. i statstilskud og atter med amtsvandinspektør Tylvad som tilsynsførende".

På et luftfoto fra 2022 kan man se, at der efter genskabelsen står vand på store dele af arealerne i det gamle pumpelag. Større arealer er dækket af vand end inden afvandingen. Det skyldes, at dele af tørven blev omsat i de år, hvor jorden var drænet og dyrket. Man kan også se, at det gamle dige ligger som en række små holme i floddeltaet. Der er igen skabt kontakt mellem Gudenåen og de gamle enge. En undtagelse er dog kolonihaveområdet VorupkærParken, som er beskyttet af diger og kanaler.

På et dronefoto kan man se de genskabte enge og engsøen. Til venstre i billedet kan man se Gudenåens forløb og Randers By. Til højre i billedet kan man skimte VorupkærParken.

Pumpelaget blev genskabt som et vådområde i 2003-2004. Dermed var mere end 50 års dyrkning af området slut. Det blev muligt at genskabe vådområdet efter, at Aage V. Jensens Fonde i 2003, på opfording af Århus Amt, opkøbte arealet. Formålene med vådområdet var at reducere udledningen af kvælstof til Randers Fjord med 27 tons, at forbedre levevilkårene for planter og dyr, og at øge områdets rekreative værdi (www.avjf.dk).

At dyrkningen fik området til at sætte sig er ikke så underligt når man kigger på statens tørvekort. Næsten hele det gamle landvindingslag er tørvejord. De lyserøde område har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Da området blev genskabt, blev omsætningen stoppet, og der frigives derfor ikke længere (netto) klimagasser fra jorden til atmosfæren.

Som i mange andre pumpelag havde tørlægningen af Vorup Enge den uheldige konsekvens, at risikoen for naturbrande steg kraftigt. Når grundvandet sænkes, bliver tørven så tør, at den kan brænde. I Socialdemokraten for Randers og Omegn den 15. august 1959 beskrives en brand hos gdr. Skovgård i Vorup Enge, der er så kraftig, at der kan gå måneder inden den er nedkæmpet.

Page updated

Google Sites

Report abuse