Assentoft m.fl. Byers Pumpelag

En genskabelse af naturen i Assentoft Enge vil være en stor gevinst for de næsten 4.000 beboere i Assentoft, som vil få Randers Fjord helt tæt på - og for de naturinteresserede i Randers, som nærmest er vokset sammen med Assentoft. Turister som bruger skinnecyklerne fra Allingåbro til Randers, vil også komme lige forbi det genskabte floddelta og strandengene.

Assentoft Enge var et af det første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.

Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".

"Forpagter Poulsen, Risagergaard, bød på Amtshusholdningsselskabets Vegne velkommen til de mødte og til Ingeniør Thomsen. Denne holdt i alt væsentligt det samme klare Foredrag om Reguleringen som i Vestrup (dagen før). Taleren havde gentagne Gange rejst med Banen fra Randers til Allingaabro, og havde ved at betragte disse vældige Engarealer været forbandet over, at Hedeselskabet ikke hørte noget fra dem. Nu lader det jo til, at Interessen er vaagnet for at faa noget rugtigt ud af disse Arealer saa de ikke vedblivende faar Lov at ligge hen og give langt mindre, end de burde".

Sidst i referatet står der, at "Ogsaa i Assentoft (som i Vestrup dagen før) blev fremlagt en Liste paa hvilken alle de Interesserede med Undtagelse af to tegnede sig". Og så var man i gang.

Allerede den 25. marts 1918 holdt Landvæsenkommissionen og Hedeselskabet møde med lodsejerne igen. Randers Dagblad bragte den 26. marts et referat af mødet under overskriften "Inddigningen af Fjord-Engene - Projektet gennemføres med stor Majoritet for Essenbækengenes Vedkommende": "Projektet angaaende Inddigning og Afvanding af Essenbæk Enge var atter i Gaar til Behandling i Assentoft, hvor Landvæsenskommissionen havde indbudt til Møde. De fleste af Lodsejerne var mødt.

Herredsfoged Jørgensen bød Velkommen og gav Meddelelse om, at Aastedet nu var blevet befaret og besigtiget, og det var Meningen nu i Dag at se at komme til et Resultat. Gennem en Afstemning skulde det nu fastslaas, om Projektet skulde fremmes eller ej.

Bivejinspektøren fik derefter Ordet for en Del vejledende Bemærkninger. Den af Ingeniørerne fastsatte Takst paa Engene har Kommissionen i alt væsentligt fulgt. Men lidt her og der er der bleven forandret gennem Besigtigelse paa Aastedet. Dernæst har vi set paa Erstatningsspørgsmaalene og sat Pris paa den Jord, som medgaar til Dige og Grav. Det er en Selvfølge, at den nuværende Grøfts Areal fradrages, naar Talen bliver om, hvor megen Jord der er medgaaet i nævnte Øjemed. Der ydes ogsaa Erstatning for Digejorden ved Landsiden, idet man er gaaet ud fra, at selv om Lodsejerne her har Ret til Græsset paa Diget, det har de nemlig, saa vil der jo intet nævneværdigt Græs blive der de første Aar, og desuden har Lodsejerne Pligt til at istandsætte Diget, hvis deres Kreaturer gør det Skade. Endelig saa vi paa den Ulempe, som Diget kan afstedkomme, navnlig hvor det skærer en Eng over, saa der kun bliver en smal Strimmel uden for Diget. Det er Manden jo daarlig tjent med og maa enten have Erstatning, eller Digelaget maa købe en saadan Strimmel.

Sluttelig vilde Taleren bemærke, at Kommissionen saa godt som overalt havde fundet en saa udmærket Undergrund, at det var i høj Grad ønskeligt, om disse Enge kunde blive afvandede for i nogen Maade at kunne komme til at yde en Afgrøde, der svarer til deres Bonitet. - En Del Areal er gaaet fra ved Uggelhusene, men der er kommen lige saa meget til fra Vilstrup.

Gaardejer, Amtsraadsmedlem S. Pedersen, Egegaard, rettede paa Kommissionens Vegne en Tak til Ingeniørerne for det udmærkede Arbejde, de har lagt paa dette Projekt.

Vi har befaret Aastedet i to Dage og er kommen til det Resultat, at det vil være et endog meget stort Gavn for denne Egn, hvis denne Afvanding foretages. De interesserede Arealer vil efter min Mening kunne blive af lignende Beskaffenhed som f. Eks. Kolindsund. De yderste Enge er de bedste. Der kan af disse utvivlsomt blive fortrinlige Korn- og Frøarealer. Kommissionen har været glad ved at arbejde med Sagen, fordi det har skønnet, at her var der Værdier at indvinde. Vi har ladet grave mange forskellige Steder og overalt fundet fortrinligt Underlag. Tal. vilde paa det bedste anbefale Projektets Gennemførelse.

Ingeniør Thomsen: Landbrugsministeriet har ladet udarbejde en Normalvedtægt for Pumpe- og Digelag. Denne Lov siger, at Lodsejerne skal stemme i 3 Afdelinger: De mindre med 1 Stemme, de større med 2 og de største med 3. Men efter Indstilling har Ministeriet tilladt, at man her, som vedtaget paa sidste Møde, maa forholde sig saaledes, at hver har èn Stemme og kun èn.

Dernæst oplyste Ingeniøren ang. Statstilskud, at man kan forvente Halvdelen af Overskridelsen refunderet af de 250,000 Kr., som er stillet til Disposition for Ministeren. Det vil altsaa i dette Tilfælde sige - Overslaget er paa 115.000 Kr., men hvis Arbejdets Udførelse overskrider denne Sum med 30.000 Kr., da vil Staten betale de 15.000 Kr. At Staten kun betaler det halve, skulde jo være en Spore til Sparsommelighed.

Afstemningen.

Efter at der dernæst var rettet og besvaret mange Spørgsmaal, gik man til Afstemning. Denne blev imødeset med Spænding og blev i høj Grad til Gunst for Projektets Gennemførelse. Hele det interesserede Areal udgør 318 ha; imod stemte kun 40,1 ha. Efter denne Tilkendegivelse faldt Kommissionens Dom hurtigt og blev som ventet, at Inddigningen gennemføres. Kendelsens Ordlyd vil blive forkyndt i et nyt Møde, som holdes den 11. April i Assentoft, hvor der ogsaa vil blive valgt Pumpe- og Digelag

Herredsfogden sluttede Mødet med Tak til de Mødte.

Kommissionen har arbejdet ualmindelig hurtigt. Der har været rettet et Udtal og (af) Forespørgsler og ønsket Forandringer baade her og der. Kommissionen har besvaret og taget Hensyn saa vidt muligt. Fra den langt overvejende Del af Lodsejerne har der kun lydt anerkendende Ord om dennes Fremgangsmaade og Optræden".