En genskabelse af naturen i Assentoft Enge vil være en stor gevinst for de næsten 4.000 beboere i Assentoft, som vil få Randers Fjord helt tæt på - og for de naturinteresserede i Randers, som nærmest er vokset sammen med Assentoft. Turister som bruger skinnecyklerne fra Allingåbro til Randers, vil også komme lige forbi det genskabte floddelta og strandengene.
Det ca. 335 ha store pumpelag ligger ca. 6 km øst for Randers centrum og lige nord for Assentoft på sydsiden af Randers Fjord.
Øverst på billedet kan man skimte den vestlige ende af pumpelaget. De rygende skorstene til højre i billedet er Daka ved Assentoft. I forgrunden af billedet ses et af Randers Havns slambede, hvor bundmateriale fra oprensning af sejlrenden i fjorden udlægges. Slambedet ligger i Romalt Enges Pumpelag, men der ligger et tilsvarende slambed i pumpelaget ved Assentofts østlige ende.
Det første målfaste kort over Drastrup By i Essenbæk Sogns jorde blev opmålt i 1785. Dengang bestod området af enge. Der var også en del tørvegravning langs fjordsænkningens skrænter.
Fra syd ses det, at der er tegnet et lille slynget vandløb på. Der er ikke i statens vandområdeplan noget målsat vandløb på stedte i dag. I virkeligheden er der dog et lille kanaliseret vandløb ned gennem Assentoft Bakker.
Ca. 100 år senere, i den sidste halvdel af 1800-tallet, var Danmarks befolkning fordoblet fra ca. en til to millioner mennesker. De fleste steder i Danmark var man endnu ikke gået i gang med den såkaldte "kunstige" afvanding, hvor områder blev pumpet tørre., og det var man heller ikke i Assentoft Enge. Området afvandes af en række grøfter, der løber fra foden af Assentoft Bakker og ud i Randers Fjord.
Det lille vandkøb fra syd ses også på dette kort. Dalen som det lille vandløb kommer fra kaldes på kortet for Svendsdal. Ifølge en lokalplan for området i den tidligere Sønderhald Kommune har navnet "forbindelse til henrettelsen af sørøverkongen, Svend Høra. Sørøveren og hans mænd var sejlet ind i Randers Fjord og plyndrede landområderne herfra. Det blev for meget for bønderne, som spærrede hans skib tilbagevejen ud ad fjorden med træstammer. De mødte talstærkt frem, slog hans mænd ihjel på stedet og førte ham selv op på ”Øn Bjørre” (Øn Bjerge/Ørnebjerg), hvor han blev hængt i galgen".
Essenbæk Kloster ligger ved pumpelagets grænse i den vestlige ende af kortet på "Holmen". I dag ligger virksomheden Daka på stedet.
Assentoft Enge var et af det første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.
Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".
Projektet ved Assentoft Enge var et prestigeprojekt for Hedeselskabet, og faktisk gik de i gang med planlægningen noget før 1918. En af de første gange projektet er omtalt i de lokale aviser er i Randers Amtsavis den 9. august 1916. Under overskriften "Randers Fjordenges Regulering. - Mødet i Assentoft i Gaar, - Udmærket Tilslutning til Planen blandt Lodsejerne." står der blandt andet:
"Forpagter Poulsen, Risagergaard, bød på Amtshusholdningsselskabets Vegne velkommen til de mødte og til Ingeniør Thomsen. Denne holdt i alt væsentligt det samme klare Foredrag om Reguleringen som i Vestrup (dagen før). Taleren havde gentagne Gange rejst med Banen fra Randers til Allingaabro, og havde ved at betragte disse vældige Engarealer været forbandet over, at Hedeselskabet ikke hørte noget fra dem. Nu lader det jo til, at Interessen er vaagnet for at faa noget rugtigt ud af disse Arealer saa de ikke vedblivende faar Lov at ligge hen og give langt mindre, end de burde".
Sidst i referatet står der, at "Ogsaa i Assentoft (som i Vestrup dagen før) blev fremlagt en Liste paa hvilken alle de Interesserede med Undtagelse af to tegnede sig". Og så var man i gang.
Projektet i Assentoft Enge var altså et af de allerførste projekter langs med Randers Fjord. Der var især to grunde til, at de første projekter blev sat i gang i 1918. Den første var, at pumpelagsloven af den 2. juni 1917 var blevet vedtaget. Loven gjorde det muligt at tvinge vrangvillige lodsejere til at deltage i projekterne, så man ikke længere behøvede at vente til, at alle lodsejere var enige.
Den anden var, at Ingeniør Kr. Thomsen hos Hedeselskabet var blevet færdig med den store plan for udtørring af Randers Fjordenge. Planen blev præsenteret i et særtryk af Hedeselskabets tidskrift i 1918. Det indsatte kort over engene langs de nedre dele af Nørreåen, Gudenåen og langs med Randers Fjord er fra Hedeselskabets plan.
Den 9. marts 1918 skrev Randers Dagblad og Folketidende et referat fra et møde som Hedeselskabet havde afholdt med lodsejerne i området. I referatet står der blandt andet: "I Gaar holdtes Møde i Assentoft Om Inddigning af Essenbæk Enge.
Herredsfoged Jørgensen bød Velkommen og gav nogle Oplysninger Sagen vedrørende, hvorefter Ordet blev givet til Ingeniør Parboe, der holdt et godt og klart Foredrag om Projektet. Arealet, der tænkes inddiget, strækker sig fra Skellet mellem Kristrup og Essenbæk i Vest til Uggelhuse i Øst, ca. 5 km, og har et interesseret Areal paa ca. 340 ha. Disse Enge er gennemgaaende af god Beskaffenhed, idet Jordbunden fra Fjorden og ind mod Land dels er Klæg, dels tørveagtig og klægblandet Jord, der ved Udelukkelse af Brakvandsoversvømmelser i Forbindelse med en Passende Afvanding og Behandling vil kunne give værdifulde Afgrøder. Højeste Vandstand i Fjorden er opgivet at være 1,5 Meter; for at være paa den sikre Side foreslaar vi da at give Diget en Højde af 1,9 Meter; dette vil selv under meget stærkt Højvande være tilstrækkeligt til at sikre Engene mod Oversvømmelser. - Da Afvandingen af det inddigede Areal skal ske ad kunstig Vej, nemlig ved en eller to Motorer, er det nødvendigt saa vidt muligt at hindre Tilløb fra Oplandet, hvorfor der tænkes gravet en Landkanal, der i Forbindelse med Volk Møllebæk skal opfange og bortlede Tilløbsvandet.
de Arealer, som medgaar til Diger, Banker og Fyldgrave maa købes af vedkommende Lodsejer. Endvidere foreslaar vi at ekspropriere de Arealer, som ligger mellem Fjorden og Diget paa de Strækninger, hvor Diget lægges saa tæt som muligt til Fjordkanten.
Overslaget over Omkostningerne ser saaledes ud: Jordarbejdet i og Græstørvbeklædning af Diget 42.160 Kr. 80 Øre, Jordarbejde i Landkanalen 6336 Kr., Besaaning og Sikring 3000 Kr., Jordarbejderne i Diget langs Møllebækken 2647 Kr. 80 Ø., Besaaning 1500 Kr., Ekspropriation 28.000 Kr., Ramper, Sluser, Motoranlæg m. m 41.000 Kr., forskellige Udgifter 11.955 Kr. 40 Ore. Ialt 115.000 Kr."
Regnestykket går ikke op, hvilket måske skyldes, at avisen er svær at læse.
Senere på mødet stemmer lodsejerne om, hvorvidt projektet skal fremmes. 40 stemte for og 15 imod.
Allerede den 25. marts 1918 holdt Landvæsenkommissionen og Hedeselskabet møde med lodsejerne igen. Randers Dagblad bragte den 26. marts et referat af mødet under overskriften "Inddigningen af Fjord-Engene - Projektet gennemføres med stor Majoritet for Essenbækengenes Vedkommende": "Projektet angaaende Inddigning og Afvanding af Essenbæk Enge var atter i Gaar til Behandling i Assentoft, hvor Landvæsenskommissionen havde indbudt til Møde. De fleste af Lodsejerne var mødt.
Herredsfoged Jørgensen bød Velkommen og gav Meddelelse om, at Aastedet nu var blevet befaret og besigtiget, og det var Meningen nu i Dag at se at komme til et Resultat. Gennem en Afstemning skulde det nu fastslaas, om Projektet skulde fremmes eller ej.
Bivejinspektøren fik derefter Ordet for en Del vejledende Bemærkninger. Den af Ingeniørerne fastsatte Takst paa Engene har Kommissionen i alt væsentligt fulgt. Men lidt her og der er der bleven forandret gennem Besigtigelse paa Aastedet. Dernæst har vi set paa Erstatningsspørgsmaalene og sat Pris paa den Jord, som medgaar til Dige og Grav. Det er en Selvfølge, at den nuværende Grøfts Areal fradrages, naar Talen bliver om, hvor megen Jord der er medgaaet i nævnte Øjemed. Der ydes ogsaa Erstatning for Digejorden ved Landsiden, idet man er gaaet ud fra, at selv om Lodsejerne her har Ret til Græsset paa Diget, det har de nemlig, saa vil der jo intet nævneværdigt Græs blive der de første Aar, og desuden har Lodsejerne Pligt til at istandsætte Diget, hvis deres Kreaturer gør det Skade. Endelig saa vi paa den Ulempe, som Diget kan afstedkomme, navnlig hvor det skærer en Eng over, saa der kun bliver en smal Strimmel uden for Diget. Det er Manden jo daarlig tjent med og maa enten have Erstatning, eller Digelaget maa købe en saadan Strimmel.
Sluttelig vilde Taleren bemærke, at Kommissionen saa godt som overalt havde fundet en saa udmærket Undergrund, at det var i høj Grad ønskeligt, om disse Enge kunde blive afvandede for i nogen Maade at kunne komme til at yde en Afgrøde, der svarer til deres Bonitet. - En Del Areal er gaaet fra ved Uggelhusene, men der er kommen lige saa meget til fra Vilstrup.
Gaardejer, Amtsraadsmedlem S. Pedersen, Egegaard, rettede paa Kommissionens Vegne en Tak til Ingeniørerne for det udmærkede Arbejde, de har lagt paa dette Projekt.
Vi har befaret Aastedet i to Dage og er kommen til det Resultat, at det vil være et endog meget stort Gavn for denne Egn, hvis denne Afvanding foretages. De interesserede Arealer vil efter min Mening kunne blive af lignende Beskaffenhed som f. Eks. Kolindsund. De yderste Enge er de bedste. Der kan af disse utvivlsomt blive fortrinlige Korn- og Frøarealer. Kommissionen har været glad ved at arbejde med Sagen, fordi det har skønnet, at her var der Værdier at indvinde. Vi har ladet grave mange forskellige Steder og overalt fundet fortrinligt Underlag. Tal. vilde paa det bedste anbefale Projektets Gennemførelse.
Ingeniør Thomsen: Landbrugsministeriet har ladet udarbejde en Normalvedtægt for Pumpe- og Digelag. Denne Lov siger, at Lodsejerne skal stemme i 3 Afdelinger: De mindre med 1 Stemme, de større med 2 og de største med 3. Men efter Indstilling har Ministeriet tilladt, at man her, som vedtaget paa sidste Møde, maa forholde sig saaledes, at hver har èn Stemme og kun èn.
Dernæst oplyste Ingeniøren ang. Statstilskud, at man kan forvente Halvdelen af Overskridelsen refunderet af de 250,000 Kr., som er stillet til Disposition for Ministeren. Det vil altsaa i dette Tilfælde sige - Overslaget er paa 115.000 Kr., men hvis Arbejdets Udførelse overskrider denne Sum med 30.000 Kr., da vil Staten betale de 15.000 Kr. At Staten kun betaler det halve, skulde jo være en Spore til Sparsommelighed.
Afstemningen.
Efter at der dernæst var rettet og besvaret mange Spørgsmaal, gik man til Afstemning. Denne blev imødeset med Spænding og blev i høj Grad til Gunst for Projektets Gennemførelse. Hele det interesserede Areal udgør 318 ha; imod stemte kun 40,1 ha. Efter denne Tilkendegivelse faldt Kommissionens Dom hurtigt og blev som ventet, at Inddigningen gennemføres. Kendelsens Ordlyd vil blive forkyndt i et nyt Møde, som holdes den 11. April i Assentoft, hvor der ogsaa vil blive valgt Pumpe- og Digelag
Herredsfogden sluttede Mødet med Tak til de Mødte.
Kommissionen har arbejdet ualmindelig hurtigt. Der har været rettet et Udtal og (af) Forespørgsler og ønsket Forandringer baade her og der. Kommissionen har besvaret og taget Hensyn saa vidt muligt. Fra den langt overvejende Del af Lodsejerne har der kun lydt anerkendende Ord om dennes Fremgangsmaade og Optræden".
Den 30. marts 1918 blev det annonceret i Randers Amtsavis, at der den 11. april samme år ville blive afsagt landvæsenskommissionskendelse på et møde i forsamlingshuset i Assentoft.
Projektet blev i starten de fleste steder omtalt som Essenbæk Enge, hvilket også gav god mening, da området ligger i Essenbæk Sogn og Essenbæk Kloster ligger på grænsen til området.
Den 12. april 1918, dagen efter landvæsenskommissionskendelsen, skrev Randers Dagblad og Folketidende, at projektet var klar til at blive udbudt: "Nu vil saa dette mægtige Arbejde hurtigst blive udbudt og paabegyndt, og hermed vil et Projekt, der i mangfoldige Aar har været paa Tale, træde ind i Virkeligheden".
I 1919 rejstes vindmotoren på diget. ved den smalle fjord, var der ikke langt over til den tilsvarende motor ved Tjærby og Vestrup Enge. Billedet er fra "Hedesagen under forvandling - det danske Hedeselskabs historie 1914-1966" af Erik Helmer Pedersen.
Ingeniør ved Hedeselskabet Kristian Thomsen, som deltog på møderne med lodsejerne i Assentoft, var arkitekten bag den store plan for udtørring af strandengene langs med Randers Fjord. Ved et skæbnens tvist nåede han ikke, at se nogle af projekterne blive færdige.
Han døde 44 år gammel den 17. december 1918 af den spanske syge, som havde medført komplikationer som lungebetændelse, lungehindebetændelse og til sidst hjernebetændelse.
I nekrologen, i Viborg Stifts Tidende den 18. december 1918, nævnes det, at han var en central person i afvandingen af Nørreåen og Skals Å, indæmningen af Ribe Marsk og etableringen af Gudenåcentralen - i dag bedre kendt som Tangeværket.
Inden dyrkningssæsonen i 1920 var tørlægningen af Assentoft Enge gennemført. Den 22. juni 1921 skriver Randers Dagblad og Folketidende en reportage om en udflugt som Randers Amtshusholdningsselskab havde været på til pumpelaget. Om besøget i Assentoft Enge (og Tjærby-Vestrup og Albæk Enge) står der: "Afsejlingen fra Randers.
Kl. 7½ lettede Baadene, efter at de over 100 Cykler var anbragte i den ene Motorbaad og alle Passagererne i den anden.
Nu gik Turen til de inddæmmede Enge ved Vestrup og Assentoft, og der blev gjort et Ophold paa ca. 1 Time
Delingerne modtoges af de Vestrup Mænd, Gaardejerne Jens Skjødt, Niels Skjødt og Chr. Bugge, der nu var Førere og viste rundt og gav Forklaring over de store, indvundne Fordele
Der var gode Afgrøder baade af Korn og Hø, og det betyder noget, naar man hører, at der paa denne Side af Fjorden alene var indvundet 700 Tdr. Land, der nu er sikret mod Fjordvandets Ødelæggelser. Selv om udgifterne har været ret betydelige - der nævnes mellem 3-400 Kr. pr. Td. Land - saa er de dog snart igen indvundet.
Turen gik nu til den anden Side. Her saa man ligeledes Resultaterne og bemærkede særlig to gode Kornmarker, en Havremark, tilhørende Bent Pedersen, Langagergaard, og en Hvedemark, tilhørende Søren Sørensen, Assentoft. Begge disse Marker var et flot Resultat af Inddæmningen.
Ved Afrejsen lagde man Mærke til de to Vindmotorer med meget store Vindroser der pumper Vandet bort af Hovedledningen. Der var almindelig Tilfredshed med hele Anlæget. Kun hørte man udtale, at Sluserne ikke var helt tætte, og det voldte nogen Forstyrrelse, men det kan jo nok rettes.
Man sejlede derpaa op ad Fjorden, og her saa man, at ogsaa Albæk nu var kommen med. De kunde jo ikke finde sig i, at deres Naboer gik tørskoet, naar deres Hø svømmede i Vand. Digearbejdet der er i fuld Gang og Motoren stillet an."
På et luftfoto kan man se, at det meste af området i dag er intensivt dyrket.
De dyrkede marker ligger adskilt fra det smalle løb i Randers Fjord af en smal bræmme af strandeng med tagrør og birkekrat.
Fra markerne løber der en lang række dræn ud i pumpekanalen. På billedet kan man lige skimte de små hvide pæle som markerer drænene. Når drænene fører vand ud i kanalen sænkes grundvandsstanden, hvilket betyder, at markerne kan dyrkes.
Pumpehuset er en ret fin rødstensbygning. Denne type pumpehus er ret typisk for de projekter som Hedeselskabet gennemførte. Fra pumpehuset løftes vandet op, så det kan løbe gennem en kort kanal og ud i Randers Fjord.
I et pumpelag er der jævnligt behov for at vedligeholde diger og drænsystemer. Den 18. marts 1931 skrev Randers Amtsavis, at digerne langs pumpelaget var sunket med op til 1 meter. Hedeselskabet stod for arbejdet med at hæve digerne.
Tørt tørv brænder ret godt. Derfor opstår der ofte naturbrande i pumpelag med tørvejord, hvor dræningen jo netop har udtørret tørven. Der har været brande i flere af pumpelagene langs Randers Fjord, og også i Assentoft Enge. Den 11. juli 1934 skrev Randers Amtsavis om brand i et 9 tønder land stort område i Dyrlæge Langermanns eng.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindelig vandstand. Sætninger har betydet, at store dele af pumpelaget vil stå under vand, hvis man fjerner diget. Sætningerne kunne tyde på, at der er eller har været organisk jord i området.
Det passer godt med, at jordbundsforholdene i Hedeselskabets store plan for opdyrkningen af strandengene langs med Randers Fjord (Særtryk af Hedeselskabets Tidsskrift nr. 1, 1918 - Randers Fjordenge), blev beskrevet sådan her: "Arealernes Jordbundsforhold er meget forskelligartede, men i Hovedsagen kan Arealerne langs Nørreaaen betegnes som Dyndenge med Karakter af Tørveenge omkring Aalum og ved Fladbro; langs Gudenaa er Arealerne hovedsagelig Dyndenge, dog findes ogsaa her mindre Mosepartier, og endelig langs Randers Fjord er Arealerne i stor Udstrækning Klægenge med Overgang gennem Tørvklægenge til mindre Partier af Tørveenge; længst ude mod Kattegat findes ogsaa sandet Jordbund". Statens tørvekort tyder desuden på, at der stadig er store arealer med organisk jord i området. Det vil derfor give en stor klimagevinst at lave naturgenopretning i området.
Den østlige ende af området er tørt. Det skyldes, at der her er lagt opgravet materiale fra Randers Fjord ud i et slambed.
Selv i våde perioder er der markante "tørkerevner" i slammet i Randers Havns slambed. Måske skyldes det, at der organiske materiale i slammet bliver omsat, og at slammet derfor svinder ind. Der er mere end 3 m højdeforskel på terrænet inde i slambedet og på de dyrkede marker i pumpelaget. Højdeforskellen skyldes den kombinerede effekt, af at hæve terrænet med slam og sætningerne i tørvejorden som følge af dræningen.
Assentoft ligger på de skrænter, der afgrænser Randers Fjorddal. Ved Assentoft er Randers Fjord i virkeligheden mere en flod end en fjord. Området er Danmarks eneste rigtige floddelta.
Hvis man genskaber pumpelaget som naturområde, kan beboerne i Assentoft kigge ude over et floddelta, hvor vandspejlet går næsten helt hen til foden af bakken.
Assentoft Enge har været tørlagt i mere end 100 år, og det er lang tid. Der har derfor også været behov for at tilpasse projektet flere gange. Blandt andet er vindmotoren udskiftet med elektriske pumper. Som det ses på billedet til venstre har der også været behov for at flytte en del af diget. Billedet er fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63."