Assentoft m.fl. Byers Pumpelag

Det ca. 335 ha store pumpelag ligger ca. 6 km øst for Randers centrum og lige nord for Assentoft på sydsiden af Randers Fjord.

Øverst på billedet kan man skimte den vestlige ende af pumpelaget. De rygende skorstene til højre i billedet er Daka ved Assentoft. I forgrunden af billedet ses et af Randers Havns spulefelter, hvor bundmateriale fra oprensning af sejlrenden i fjorden udlægges.

Det første målfaste kort over Drastrup Sogns jorde blev opmålt i 1785. Dengang bestod området af enge. Der var også en del tørvegravning langs fjordsænkningens skrænter. 

Assentoft Enge var et af det første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.

Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".

Den 12. april 1918 skrev Randers Dagblad og Folketidende, at projektet var klar til at blive udbudt.

I dag er det meste af området intensivt dyrket.

I et pumpelag er der jævnligt behov for at vedligeholde diger og drænsystemer. Den 18. marts 1931 skrev Randers Amtsavis, at digerne langs pumpelaget var sunket med op til 1 meter. Hedeselskabet stod for arbejdet med at hæve digerne.

På statens tørvekort kan man se, at næsten alt jorden i det 335 ha store pumpelag er tørvejord. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Det vil derfor give en stor klimagevinst at lave naturgenopretning i området.

Tørt tørv brænder ret godt. Derfor opstår der ofte naturbrande i pumpelag med tørvejord, hvor dræningen jo netop har udtørret tørven. Der har været brande i flere af pumpelagene langs Randers Fjord, og også i Assentoft Enge. Den 11. juli 1934 skrev Randers Amtsavis om brand i et 9 tønder land stort område i Dyrlæge Langermanns eng.

Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindelig vandstand. Sætninger har betydet, at store dele af pumpelaget vil stå under vand, hvis man fjerner diget. Den østlige ende af området er tørt. Formentlig fordi, at der her er lagt opgravet materiale fra Randers Fjord ud.

Assentoft Enge har været tørlagt i omkring 100 år, og det er lang tid. Der har derfor også været behov for at tilpasse projektet flere gange. Blandt andet er vindmotoren udskiftet med elektriske pumper. Som det ses på billedet til venstre har der også været behov for at flytte en del af diget. Billedet er fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63."