Assentoft m.fl. Byers Pumpelag

En genskabelse af naturen i Assentoft Enge vil være en stor gevinst for de næsten 4.000 beboere i Assentoft, som vil få Randers Fjord helt tæt på - og for de naturinteresserede i Randers, som nærmest er vokset sammen med Assentoft. Turister som bruger skinnecyklerne fra Allingåbro til Randers, vil også komme lige forbi det genskabte floddelta og strandengene.

Det ca. 335 ha store pumpelag ligger ca. 6 km øst for Randers centrum og lige nord for Assentoft på sydsiden af Randers Fjord.

Øverst på billedet kan man skimte den vestlige ende af pumpelaget. De rygende skorstene til højre i billedet er Daka ved Assentoft. I forgrunden af billedet ses et af Randers Havns slambede, hvor bundmateriale fra oprensning af sejlrenden i fjorden udlægges. Slambedet ligger i Romalt Enges Pumpelag, men der ligger et tilsvarende slambed i pumpelaget ved Assentofts østlige ende.

Det første målfaste kort over Drastrup Sogns jorde blev opmålt i 1785. Dengang bestod området af enge. Der var også en del tørvegravning langs fjordsænkningens skrænter.

Assentoft Enge var et af det første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.

Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".

Den 12. april 1918 skrev Randers Dagblad og Folketidende, at projektet var klar til at blive udbudt.

Senest i 1921 var tørlægningen af Assentoft Enge gennemført. Den 22. juni 1921 skriver Randers Dagblad og Folketidende en reportage om en udflugt som Randers Amtshusholdningsselskab havde været på til pumpelaget. Om besøget i Assentoft Enge (og Tjærby-Vestrup og Albæk Enge) står der: "Afsejlingen fra Randers.

Kl. 7½ lettede Baadene, efter at de over 100 Cykler var anbragte i den ene Motorbaad og alle Passagererne i den anden.

Nu gik Turen til de inddæmmede Enge ved Vestrup og Assentoft, og der blev gjort et Ophold paa ca. 1 Time

Delingerne modtoges af de Vestrup Mænd, Gaardejerne Jens Skjødt, Niels Skjødt og Chr. Bugge, der nu var Førere og viste rundt og gav Forklaring over de store, indvundne Fordele

Der var gode Afgrøder baade af Korn og Hø, og det betyder noget, naar man hører, at der paa denne Side af Fjorden alene var indvundet 700 Tdr. Land, der nu er sikret mod Fjordvandets Ødelæggelser. Selv om udgifterne har været ret betydelige - der nævnes mellem 3-400 Kr. pr. Td. Land - saa er de dog snart igen indvundet.

Turen gik nu til den anden Side. Her saa man ligeledes Resultaterne og bemærkede særlig to gode Kornmarker, en Havremark, tilhørende Bent Pedersen, Langagergaard, og en Hvedemark, tilhørende Søren Sørensen, Assentoft. Begge disse Marker var et flot Resultat af Inddæmningen.

Ved Afrejsen lagde man Mærke til de to Vindmotorer med meget store Vindroser der pumper Vandet bort af Hovedledningen. Der var almindelig Tilfredshed med hele Anlæget. Kun hørte man udtale, at Sluserne ikke var helt tætte, og det voldte nogen Forstyrrelse, men det kan jo nok rettes.

Man sejlede derpaa op ad Fjorden, og her saa man, at ogsaa Albæk nu var kommen med. De kunde jo ikke finde sig i, at deres Naboer gik tørskoet, naar deres Hø svømmede i Vand. Digearbejdet der er i fuld Gang og Motoren stillet an."

På et luftfoto kan man se, at det meste af området i dag er intensivt dyrket.

De dyrkede marker ligger adskilt fra det smalle løb i Randers Fjord af en smal bræmme af strandeng med tagrør og birkekrat.

Fra markerne løber der en lang række dræn ud i pumpekanalen. På billedet kan man lige skimte de små hvide pæle som markerer drænene. Når drænene fører vand ud i kanalen sænkes grundvandsstanden, hvilket betyder, at markerne kan dyrkes.

Pumpehuset er en ret fin rødstensbygning. Denne type pumpehus er ret typisk for de projekter som Hedeselskabet gennemførte. Fra pumpehuset løftes vandet op, så det kan løbe gennem en kort kanal og ud i Randers Fjord.

I et pumpelag er der jævnligt behov for at vedligeholde diger og drænsystemer. Den 18. marts 1931 skrev Randers Amtsavis, at digerne langs pumpelaget var sunket med op til 1 meter. Hedeselskabet stod for arbejdet med at hæve digerne.

På statens tørvekort kan man se, at næsten alt jorden i det 335 ha store pumpelag er tørvejord. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Det vil derfor give en stor klimagevinst at lave naturgenopretning i området.

Tørt tørv brænder ret godt. Derfor opstår der ofte naturbrande i pumpelag med tørvejord, hvor dræningen jo netop har udtørret tørven. Der har været brande i flere af pumpelagene langs Randers Fjord, og også i Assentoft Enge. Den 11. juli 1934 skrev Randers Amtsavis om brand i et 9 tønder land stort område i Dyrlæge Langermanns eng.

Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindelig vandstand. Sætninger har betydet, at store dele af pumpelaget vil stå under vand, hvis man fjerner diget.

Den østlige ende af området er tørt. Det skyldes, at der her er lagt opgravet materiale fra Randers Fjord ud i et slambed.

Selv i våde perioder er der markante "tørkerevner" i slammet i Randers Havns slambed. Måske skyldes det, at der organiske materiale i slammet bliver omsat, og at slammet derfor svinder ind. Der er mere end 3 m højdeforskel på terrænet inde i slambedet og på de dyrkede marker i pumpelaget. Højdeforskellen skyldes den kombinerede effekt, af at hæve terrænet med slam og sætningerne i tørvejorden som følge af dræningen.

Assentoft ligger på de skrænter, der afgrænser Randers Fjorddal. Ved Assentoft er Randers Fjord i virkeligheden mere en flod end en fjord. Området er Danmarks eneste rigtige floddelta.

Hvis man genskaber pumpelaget som naturområde, kan beboerne i Assentoft kigge ude over et floddelta, hvor vandspejlet går næsten helt hen til foden af bakken.

Assentoft Enge har været tørlagt i mere end 100 år, og det er lang tid. Der har derfor også været behov for at tilpasse projektet flere gange. Blandt andet er vindmotoren udskiftet med elektriske pumper. Som det ses på billedet til venstre har der også været behov for at flytte en del af diget. Billedet er fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63."

Page updated

Google Sites

Report abuse