Væth m.fl. Byers Pumpelag

På Original1-kortet kan man også læse, at jorden ejedes af Capitain Kelp. Der var formentlig tale om Didrik Gottlob von Kelp, som var kaptajn ved Det Jyske Dragonregiment i Randers, og som ejede Frisenvold da kortet blev lavet. 

Væth Enge var et af det første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.

Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".

På www.dettabteland.dk står der desuden følgende om projektet "I 1916 havde 24 Væth-bønder (af i alt 49) kontaktet Hedeselskabet for at få udarbejdet et projekt for inddigning af deres våde enge langs Gudenåen. Tilsammen ejede de 80 hektar på sydsiden, hvor engene strakte sig over ca. fire kilometer, men kun med 250-300 meter i dybden". Pumpelaget blev genskabt som et vådområde i 2006-2008. Dermed var næsten 100 års tørlægning af området slut. 

Afvandingen af Væth Enge var ikke ligefrem en succes. Projektet blev langt dyrere end beregnet og gevinsten langt mindre end forventet. Det førte til et langvarigt opgør mellem lodsejerne, pumpelagets bestyrelse og Hedeselskabet. En skandale, der gav genlyd i hele landet. Den 31. maj 1926 skriver Viborg Stifts Folkeblad blandt andet: "Landvæsenskommissionen, der er nedsat i Anledning af Afvandingen af Væth-Enge, havde i Lørdags indkaldt de interesserede Lodsejere til et Møde i Væth Forsamlingshus. Mødet, der blev ledet af Kommissionens Formand, Dommer Wiwel, Randers, fik et overordentlig livligt Forløb. Først forelagdes en Række Erklæringer om Arbejdet, og om Engenes Tilstand.

Hedeselskabets Ingeniører, Thalbitzer og Parboe, gør opmærksom paa, at i de samlede Udgifter, 306.000 Kr., er medregnet foruden de egentlige Anlægsudgifter ogsaa Drifts- og Vedligeholdelsesudgifter samt Renterne deraf i de 6-7 Aar, Arbejdet har staaet paa. Dernæst mener Ingeniørerne, at Arealerne, hvis de var bleven udnyttet paa bedste Maade, vilde have givet et saa stort Merudbytte, at dette vilde have oversteget Udgifterne.

Fra Vandbygningsdirektørerne forelaa der en Erklæring, hvori det først paapeges, at Arbejdet er foretaget i tre Afsnit; det første var oprindeligt anslaaet til 64.000 Kr., som man dog paa Forhaand var sikker paa vilde blive overskredet, hvilket ogsaa skete. Idet dette Afsnit kom op paa en Bekostning af 116.000 Kr. Derefter kom de to nye Projekter, der skulde afhjælpe Manglerne ved det første, og som kom til at koste henholdsvis 34.400 Kr. og 68.000 Kr. Dernæst foretages en Bedømmelse af Arbejdet og en Placering af Ansvaret for, at det ikke blev tilfredsstillende. Dette konkluderes derhen, at en væsentlig Del af de mange Uheld har været uforudseelige, saaledes at der ikke kan bebrejdes Hedeselskabet andet, end at det ikke efter det første Uheld har undersøgt Sagen til Bunds, hvorved der muligt kunde have været sparet et ikke ubetydeligt Beløb....

....Dommer Wiwel udtalte i Anledning af denne Erklæring, at det paa Grundlag af denne vilde være vanskeligt at gøre noget Ansvar gældende overfor Hedeselskabet, idet han samtidigt udtalte en Beklagelse af, at Arbejdet har lagt saa tunge Byrder paa lodsejerne, at det for nogle af dem virker katastrofalt. Han fandt det rigtigt, om Staten ogsaa gav Tilskud til de sidste Arbejder.... 

....Landsretssagfører Fabiansen, Aarhus protesterede som Repræsentant for 36 utilfredse Lodsejere imod, at disse kom til at betale mere end for det oprindelige Projekt af 1918, idet de ikke vilde betale for de senere Anlæg, som Bestyrelsen har ladet udføre uden den Bemyndigelse, Loven kræver. Engene er nu, hævdede han, i daarligere Tilstand, end de var, før Arbejdet blev paabegyndt. Engene er ikke blot bleven forringet, men er bleven beheftet med en Gæld, der er dobbelt saa stor som deres oprindelige Værdi".

Den 25. oktober 1927 skriver Morsø Folkeblad, at pumpelagets bestyrelse i Vestre Landsret er blevet frifundet i en sag anlagt af en række lodsejere i området. Men det var langt fra enden på den spegede sag. Den 14. oktober 1929 skriver Nordjyllands Social-Demokrat om den retsag i Højesteret som var startet samme dag: "En Landvæsenskommission bestemte i 1918, at der skulde foretages en Afvanding af Engstrækningerne ud mod Gudenaaen i Overensstemmelse med en af Hedeselskabet udarbejdet Plan. Tillige skulde der dannes et Dige- og Pumpeanlæg, som skulde betale Omkostningerne. Hedeselskabet anslog Omkostningerne til 64.000 Kr. og ansaa Arbejdet for absolut rentabelt. Arbejdet medførte imidlertid Skuffelse paa Skuffelse, og da det var færdigt i 1925 præsenterede man Lodsejerne for en Regning paa 300.000 Kr.

Lodsejerne protesterede overfor Landvæsenskommissionen og en Overlandvæsenskommission og anlagde sluttelig Sag mod Medlemmerne af Dige- og Pumpelagets foreløbige Bestyrelse, der paa egen Haand havde foretaget forskellige Dispositioner, og som krævedes dømt til selv at betale 169.000 Kr. af Beløbet".

Men lige lidt hjalp det. Den 17. oktober 1929 skriver Aarhus Amtstidende, at Højesteret havde stadsfæstet dommen i Vestre Landsret.