Hornbæk Enges Landvindingslag

Hornbæk Enge var et af de pumpelag, der fik kortest levetid som landbrugsjord. Der gik ikke mere end 50 år fra tørlægningen til området blev givet tilbage til naturen. På grund af store sætninger i den tørveholdige jord er området dog forandret for altid. I dag kendes området af de fleste randrusianere, hvoraf mange nyder gåturen fra Randers til Fladbro og tilbage igen.

Det ca. 140 ha store landvindingslag lå i den vestlige udkant af Randers på nordsiden af Gudenåen. Langs med landvindingslagets grænse, på Gudenådalens skrænter, ligger landsbyerne Over og Neder Hornbæk.

På det første målfaste kort fra 1791 består området af enge. I den østlige ende af området er der dog også et ret markant bagvandsområde, eller en engsø, kaldet Brenningen (Bredningen).

De fleste randrusianere kender Hornbæk Enge, og sådan har det været i generationer. Det skyldes ikke mindst, at Fladbro Kro, hvis historie strækker sig tilbage til det 15. århundrede, altid har været et yndet udflugtssted. Siden engene blev afvandet har man kunnet spadsere på diget fra Randers til Fladbro. Inden da måtte man gå på Fladbrovej eller sejle på Gudenåen og Nørreåen. I afsnittet "Kronjyder og Molboer" fra det store værk "Danmark i Skildringer og Billeder" skriver Henrik Pontoppidan i 1887 følgende om en sejltur i området ved sammenløbet mellem Nørreåen og Gudenåen ud for Hornbæk Enge: "Med fra Fladbro Kro kan man ogsaa ad anden Vej og til anden Kant trænge ind i Landets Indre. Ret ud for den slaar nemlig Skjern- eller Nørreaa sig sammen med sin store Broder efter et langt og mærkeligt Løb oppe fra Søerne om Viborg og Hald og mellem Sønderlyng og Middelsom Herreder. Naar man benævner den „Aa”, giver man den i øvrigt høfligst alt, hvad den paa nogen Maade kan taale at bære. Egentlig er den ikke for mer at regne end en stor Bæk, men saa til Gengæld en Bæk, der ikke findes snedigere, lumskere og mere ondskabsfuld i hele Verden. Dette er ikke alene det, at den krymper sig sammen og kror sig frem som en Bændelorm i den bløde, fede Engbund, hvori det har gnavet sig ned. Men som om det bevidst lagde an paa at drille og fortumle enhver, der lader sig skuffe af dens ringe Vækst og uanselige Udseende, skifter den hvert Øjeblik Karakter. Bedst som den kattesledsk, paa Fløjspoter, stryger sig hen langs Breddens Smaablomster, troskyldig missende op mod Solen, rejser den paa en Gang Børster, krummer Klør, hvæser og springer paa som et helt lille Vandfald. Andre Steder skyder den Ryg i Form af en stor Sandgrund tværs over Løbet, og ikke tyve Skridt derfra flyder den atter tung og dorsk som Olje hen over favnedybt Mudder, hvori ikke den længste Aare kan finde Bund. Besynderligt nok er der noget af det samme urolige, lunefuldt omskiftelige over det Land, som Aaen gennemstrømmer. Nede ved Udløbet breder Engene sig endog i usædvanlig Magelighed til begge Sider, og Drifter af stort, fedt Slagtekvæg sopper om til over Knæerne i det saftige Græs. Men snart trænger Bakkerne frem med bratte, visne Skrænter og høje, golde Toppe, hvor smaa, magre Faar møjsommelig søger deres Føde mellem Grus og Sten; ja, i Plettetal stikker endog Lyngen sit mørke Aasyn frem over dyrkede Agre, som strøg allerede her et Pust fra Heden hen over det frodige østjyske Landskab".

På de høje målebordsblade (1842-1899) er området fortsat engarealer. Det er tilsyneladende lykkedes at tørlægge Bredningen. Denne dræning må være sket uden hjælp fra pumper.

I første halvdel af 1900-tallet var der stadig ingen diger, der adskilte engene og Gudenåen, og der var derfor en mere naturlig overgang mellem engene og åen. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.

Første gang der var snak om at tørlægge Hornbæk Enge var i starten af 1920erne. Den 3. september 1921 bringer Social-Demokraten for Randers og Omegn et referat fra et møde mellem Hedeselskabet og lodsejerne. Ingeniør Parbo præsenterede projektet, og det gik meget godt. Seks lodsejere stemte for, og tre imod, at der blev nedsat en landvæsenskommission. En del lodsejere afholdt sig dog fra at stemme.

Ved indgangen til 2. verdenskrig var Hornbæk Enge endnu ikke pumpet tørt, så der må være kommet grus i maskineriet i 1920erne. Projektet var dog stadig i støbeskeen, som det kan ses af dette udklip fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." I artiklen står der desuden, at "Projektet vil eventuelt blive udført i Forbindelse med Anlæggelse af en Spadseresti fra Randers til Fladbro."

Social-Demokraten for Randers og Omegn bragte den 9. november 1940 en invitation til et lodsejermøde på Hornbæk Kroen. Hedeselskabet ville naturligvis være til stede.

Den 15. november 1940 bringer Randers Dagblad og Folketidende et referat fra mødet. Der er stemning blandt lodsejerne for at gå videre. Der var kun fire der stemte imod.

Ingeniør Schledermann Larsen var nu med til at præsentere projektet for Hedeselskabet, mens Ingeniør Parbo, som præsenterede projektet i 1921, også stadig var med.

Bekymringen for oversvømmelser i Carolinegade blev kort diskuteret på mødet: "Gdr. Lerche. Hornbæk, udtalte sin Glæde over, at Forslaget om Afvandingen nu kom fra Randers, for da man sidst havde det fremme, strandede det dels paa Randers, der af Frygt for Oversvømmelser i Carolinegade ikke kunde gaa med til det. Han anbefalede.

Apoteker Kabell spurgte, om der var noget om det med, at Digerne skabte Oversvømmelserne i Carolinegade.

Distriktsingeniør Parbo svarede benægtende. Han vidste godt, at han ikke var populær i Carolinegade (!), men det var nu saadan, at Digerne havde dæmmet op for Vandet og sinket det paa Vej til Randers fra Fjorden".

De diger, der skulle have forsinket vandets vej til Randers fra fjorden, må have været digerne ved Tjærby-Vestrup, Albæk og Assentoft Enge.

Selv om borgmesteren stod bag planen om at tørlægge engene, var det ikke alle i byrådet, der var begejstrede. Randers Dagblad bragte den 26. november 1940 et referat fra et byrådsmøde. Direktør Holger Bach var blandt andet bekymret for at "Gennemførelse vil ødelæge det pragtfuldeste Stykke Natur i Danmark, og den vil ødelægge Landets eneste sejlbare Flod som Turistattraktion. Endvidere vil den ødelægge Vestparken, hvis fornemste Attraktion utvivlsomt er Udsigten over Aadalen."

I et referat fra samme møde i Social-Demokraten for Randers og Omegn var der dog også stor begejstring. Iver Pedersen er citeret for: "Iver Pedersen: At faa Jorden under Kultur, er livsvigtigt for Danmark. Man kan her faa de sure Engdrag forvandlet til gyldne Kornmarker og Kløvermarker, der heller ikke er uden Skønhedsværdi. Vigtigt er det at faa de sure Engdrag væk. Fra Naturens Side er Randers gjort til en usund By med høj Gigt- og Tuberkuloseprocent, som Engene af Lægerne i nogen Grad har faaet Skyld for. Kan vi gøre Byen sund, er det ogsaa af Værdi".

Der var også diskussion om hvorvidt digerne kunne øge risikoen for oversvømmelse i Carolinegade, som var en del af det nuværende Østervold. "Holger Bach: Det med at hente Værdier her, er vist ret problematisk; var det Tilfældet, havde man nok gjort det noget før. Men man har vel det Haab, at Lodsejerne, naar de opdager, at de selv skal være med til at betale, saa ikke gaar med. Det er ganske givet, at Digerne vil betyde Højvande, og saa kan Randers risikere at skulle ofre 80,000 Kr. til nyt Bolværk. Saa er der Haab om, at P. Simonsen kan faa Carolinegade gjort i Stand. (Munterhed.)

P. Simonsen: Derfor siger jeg heller ikke noget! (Ny Munterhed.)

Borgmesteren: Da vi lavede om paa Skovbakken, var der ogsaa Røre, og i Dag er alle enige om, at det var det bedste, der her blev lavet. Vedrørende Højvande, saa er der ingen af de sagkyndige, heller ikke Ingeniør Parbo, der tror, det bliver værre, fordi vi faar Diger ved Gudenaa. løvrigt har vi jo engang tilbudt Carolinegades Ejendomsbesiddere at faa Gaden hævet, men det vilde man ikke gaa med til.

P. Simonsen: Selvfølgelig gælder det om at faa Folk i Arbejde, men Diger vil skabe Højvande i Carolinegade og den nedre Bydel. Det er ganske givet - uanset hvad de sagkyndige ellers mener".

Hedeselskabet vidste godt, at projektet ikke var lige populært i alle kredse. Sidst i april 1940 tog Ingeniør Schledermann Larsen tyren ved hornene og holdt et foredrag om planerne i Randers Turistforening.

Det medførte en livlig diskussion, anført af Urmager Hjalmar Ussing: "Urmager Ussing, som blev præsenteret som Ingeniørens Fjende Nr. 1, holdt et varmt Forsvar for Gudenaaengene, som de er nu. Han betegnede Inddigningsplanen som fantastisk, hævdede, at der ikke var en af Tusinde, der var for Projektet, og var af den Opfattelse, at Jordboniteten var ringe, Afgrøderne vilde vanskeligt kunne modnes, fordi Gudenaaen var kold, og Taagen bliver vi aldrig af med. Det, der kan indvindes, staar ikke Maal med det, der tabes i Værdi. Vi har ikke, sagde han, Raad til at miste de Skønhedsværdier, Gudenaadalen og den enestaaende Flodfart rummer. Vi kommer til at se ud over kedelig Kultur, skæmmende Bebyggelse og Kolonihaver, hvis Projektet vedtages.

Rovsing Olsen spurgte, om det var nødvendigt for vort Lands Økonomi, at der tages fat her.

Redaktør Stegenborg meldte sig som en af de første Tusinde, der var uenig med Hr. Ussing. Det er et Spørgsmaal om Smag, hvad der er skønnest enten som nu sure Siv eller Have og Mark i rudret Tavl, Udsigten fra Bakkerne bevares, og Gudenaaen som Sølvbaandet, der saa smukt snor sig langs Engene, bevares ogsaa. Jeg har i Bestyrelsen gjort mit Standpunkt gældende og er gaaet imod en Protest med Projektet. Formanden spurgte, om det var nødvendigt med dette Projekt. Hvis nu de siger det samme alle andre Steder, ja, saa sker der intet. Hvert lille Bidrag til Landvinding er et Led i det store Hele.

Rovsing Olsen: Vi mener jo, der er ganske bestemte Forhold her ...

Stegenborg: Enhver elsker sin lille Hassan med de skæve Ben!

Schledermann Larsen slog i sit Svar fast, at man ikke vil røre ved Strækningen fra Frijsenvold Laksegaard til Øst for Tebbestrup Bredning. Jordboniteten vil blive undersøgt, og Hedeselskabet vil i hvert Fald ikke lokke Penge ud af Folk til noget unyttigt. Kornet vil faa senere Modning, men i Væth og Albæk Enge er det stadig muligt at faa det modnet. Afvandingen vil bevirke, at baade Kulde og Taage bliver mindre. løvrigt var han enig i Redaktør Stegenborgs Betragtninger, og han fremhævede, at Aaløbet ikke ændres, Digerne skal følge Aaens nuværende Sving. Naar Hr. Ussing siger, vi ikke har Raad til at ødelægge Skønhedsværdier, hvad jeg nu ikke kan se vil ske, saa kunde de, der sukker efter Arbejde, og de, der sukker efter Arealer til Afgrøder, med lige saa stor Ret spørge: Har vi Raad til at lade dette ligge?

Direktør Holger Bach: Randers Byraad har vedtaget at bevilge en Sum Penge til Forarbejder, men Projektet er ikke vedtaget. Digerne vil forhindre alt Udsyn fra Baade paa Gudenaaen, og hvis Projektet vedtages, er det ensbetydende med, at der skal bruges 900,000 Kr. til nyt Bolværk ved Havnen af Hensyn til Oversvømmelserne.

Schledermann Larsen: Det er Meningen, der skal være et naturligt Forland til Digerne, saa man undgaar at sejle lige op ad de ensformige Diger. Han gentog iøvrigt, at Aarsagen til Højvandet var foranlediget af Kattegat".

Referatet er fra Social-Demokraten for Randers og Omegn den 1. maj 1941. I et referat fra samme møde i Randers Dagblad og Folketidende er Hjalmar Ussing blandt andet citeret for følgende: "Jeg synes ikke, at Randers By har Raad til at støtte en saadan fantastisk Plan. Saaledes som Arealerne ligger nu, er der adskillige Steder ganske god Græsning, og der avles en Del Hø. Højvandsperioderne betyder en hel Del. Vandet skal have Lejlighed til at brede sig et Sted og Urmager Ussing mente, at det vilde blive ved Fladbro og Frijsenborg samt i Randers Havnekvarter.

Ser man æstetisk paa Sagen og udfra et turistmæssigt Synspunkt, saa ligger Dalen endnu, som Istiden formede den. Den er enestaaende i Danmark, det er et Syn, som henrykker selv de mest kræsne Turister. Alt det vil man altsaa pietetløs ødelægge eller i hvert Fald decimere.

Urmager Ussing fremhævede endvidere, at Inddigning vilde betyde Tab i fiskerimæssig Retning samt forudsagde, at en skæmmende Bebyggelse vilde følge efter, hvis Inddigningen foretages. Taleren sluttede sit varmfølte Indlæg med at sige: Gudenaadalen er en vidunderlig Gave, som Randers fik af Naturen. Vi har Pligt til at overlevere den i original Form til vore Efterkommere".

Projektet gik i stå igen og blev først gennemført i slutningen af 1950erne. Den 13. marts 1956 skriver Randers Dagblad og Folketidende, at projektet er blevet godkendt "med tilsagn om de sædvanlige ⅔ tilskud". Samme dag skriver Randers Amtsavis blandt andet følgende: "Det drejer sig om engene nord for Gudenaaen paa strækningen inde fra Randers og ud til den gamle jernbanebro ved Fladbro. Nogen ny tanke er der absolut ikke tale om. Allerede i 1920 blev der af hedeselskabet udarbejdet et projekt, men det lykkedes ikke at faa det ført igennem, heller ikke ved senere forsøg herpaa, i 1934 og i 1940, men saa i 1954 kom der for alvor gang i tingene, og lodsejerne indkaldtes til et møde for at tage stilling til det nye projekt, udarbejdet af hedeselskabet. Og det lykkedes lodsejerselskabet, hvis formand er gaardejer Peter Jensen, Hornbæk, at opnaa det fine resultat af 82 pct.'s tilslutning fra samtlige lodsejeres side. - Og projektet er vel stærkt tiltrængt? spørger vi gaardejer Jensen. - Ja, i allerhøjeste grad. Det har faktisk været saadan, at vi ofte, efter at have sat kreaturerne ud i engene om foraaret, har fået dem mere magre hjem igen om efteraaret, og det er jo ikke nogen god forretning. Nu bliver engene helt afvandet og vandet vil blive pumpet ind i Gudenaaen."

I slutningen af 1950erne spillede landvindingens betydning for beskæftigelsen stadig en rolle selvom maskinerne, på dette tidpunkt, var ved at tage over. Billedet af gravemaskinen, der etablerede diget mellem Hornbæk Enge, Nørreåen og Gudenåen er fra Randers Amtsavis den 12. januar 1957. I artiklen står der blandt andet: "Helt ude ved vandkanten, hvor Nørreaaen løber ud i Gudenaaen, er en stor gravemaskine i færd med at grave jord op til det lange dige, der skal beskytte de afvandede omraader mellem den gamle jernbanedæmning ind mod Randers og Gudenaaen. Omraadet strækker sig helt fra Nørreaaen og op til »Brændingen« ved LAB's jorder, ikke langt fra remisen, hvor en række kolonihaver ligger paa kommunens jord."

Diger på tørvejord har det med at sætte sig med tiden. Når de gør det skal de forhøjes, hvis de afvandede område skal beskyttes. Det har også været tilfældet ved Hornbæk Enge. Udklippet er fra Licitationen den 2. august 1976.

På et luftfoto fra 2022 kan man se, at der i dag står vand på store dele af arealerne i det gamle landvindingslag, og ikke kun i den oprindelige bredning. Det skyldes, at dele af tørven blev omsat i de år, hvor jorden var drænet og dyrket. Sætningerne passer godt med, at jordbundsforholdene i Hedeselskabets store plan for opdyrkningen af strandengene langs med Randers Fjord (Særtryk af Hedeselskabets Tidsskrift nr. 1, 1918 - Randers Fjordenge), blev beskrevet sådan her: "Arealernes Jordbundsforhold er meget forskelligartede, men i Hovedsagen kan Arealerne langs Nørreaaen betegnes som Dyndenge med Karakter af Tørveenge omkring Aalum og ved Fladbro; langs Gudenaa er Arealerne hovedsagelig Dyndenge, dog findes ogsaa her mindre Mosepartier, og endelig langs Randers Fjord er Arealerne i stor Udstrækning Klægenge med Overgang gennem Tørvklægenge til mindre Partier af Tørveenge; længst ude mod Kattegat findes ogsaa sandet Jordbund".

På dronefotos kan man også se den genskabte enge og engsøer. Nederst i billedet kan man se Gudenåens forløb og engsøen adskilt af den populære vandresti mellem Randers og Fladbro Kro. Øverst til venstre i billedet kan man se sammenløbet mellem Gudenåen og Nørreåen. Desuden kan man se dele af landsbyen Over Hornbæk, som i dag er vokset sammen med Randers.

En anden del af engsøen. Øverst i billedet kan man se dele af landsbyen Over Hornbæk. Yderst til højre i billedet krydser motorvej E45 Gudenådalen. Man kan desuden se en lille del af landsbyen Neder Hornbæk, som i dag er vokset sammen med Randers.

Den sidste del af den langstrakte engsø ligger vest for motorvej E45. Nederst i billedet kan man se Gudenåens forløb. Øverst til venstre kan man se Neder Hornbæk, og centralt til højre kan man se kolonihaveområdet Vasen.

De ni kajakker på billedet illustrerer meget godt, hvor populært området er.

Landvindingslaget blev genskabt som et vådområde i 2009-12. I stort set hele området blev der skabt kontakt mellem de gamle enge og Gudenåen. Omkring motorvej E45 er det dog fortsat nødvendigt at holde en kunstig lav vandstand for at beskytte bropillerne. Især om vinteren. I den nordøstlige ende af landvindingslaget er kolonihaveområdet Vasen desuden beskytte af diger og kanaler. Arbejdet med at beskytte motorvejen og Vasen var ikke helt let. I et referat fra et følgegruppemøde fra januar 2010 står der følgende: "Peder Iversen fortalte, at anlægsarbejdet i Hornbæk Enge ikke former sig helt som planlagt. Der er problemer med sætninger af de 3 diger, der bygges op henholdsvis øst og vest for motorvejen samt langs kolonihavekvarteret Vasen. Sætningerne er størst og mest alvorlige, de 3 steder, hvor digerne krydser den oprindelige pumpekanal. Her forsvinder jorden som digerne opbygges af ned i kanalen. Diget fremstår lige nu ca. 1,3 m. over terræn ved kanalen, men jorden, som digerne opbygges af, ligger i flere meters dybde under terræn".

Page updated

Google Sites

Report abuse