Hornbæk Enges Landvindingslag
Det ca. 140 ha store landvindingslag lå i den vestlige udkant af Randers på nordsiden af Gudenåen. Langs med landvindingslagets grænse, på Gudenådalens skrænter, ligger landsbyerne Over og Neder Hornbæk.
På det første målfaste kort fra 1791 består området af enge. I den østlige ende af området er der dog også et ret markant bagvandsområde, eller en engsø, kaldet Brenningen (Bredningen).
De fleste randrusianere kender Hornbæk Enge, og sådan har det været i generationer. Det skyldes ikke mindst, at Fladbro Kro, hvis historie strækker sig tilbage til det 15. århundrede, altid har været et yndet udflugtssted. Siden engene blev afvandet har man kunnet spadsere på diget fra Randers til Fladbro. Inden da måtte man gå på Fladbrovej eller sejle på Gudenåen og Nørreåen. I afsnittet "Kronjyder og Molboer" fra det store værk "Danmark i Skildringer og Billeder" skriver Henrik Pontoppidan i 1887 følgende om en sejltur i området ved sammenløbet mellem Nørreåen og Gudenåen ud for Hornbæk Enge: "Med fra Fladbro Kro kan man ogsaa ad anden Vej og til anden Kant trænge ind i Landets Indre. Ret ud for den slaar nemlig Skjern- eller Nørreaa sig sammen med sin store Broder efter et langt og mærkeligt Løb oppe fra Søerne om Viborg og Hald og mellem Sønderlyng og Middelsom Herreder. Naar man benævner den „Aa”, giver man den i øvrigt høfligst alt, hvad den paa nogen Maade kan taale at bære. Egentlig er den ikke for mer at regne end en stor Bæk, men saa til Gengæld en Bæk, der ikke findes snedigere, lumskere og mere ondskabsfuld i hele Verden. Dette er ikke alene det, at den krymper sig sammen og kror sig frem som en Bændelorm i den bløde, fede Engbund, hvori det har gnavet sig ned. Men som om det bevidst lagde an paa at drille og fortumle enhver, der lader sig skuffe af dens ringe Vækst og uanselige Udseende, skifter den hvert Øjeblik Karakter. Bedst som den kattesledsk, paa Fløjspoter, stryger sig hen langs Breddens Smaablomster, troskyldig missende op mod Solen, rejser den paa en Gang Børster, krummer Klør, hvæser og springer paa som et helt lille Vandfald. Andre Steder skyder den Ryg i Form af en stor Sandgrund tværs over Løbet, og ikke tyve Skridt derfra flyder den atter tung og dorsk som Olje hen over favnedybt Mudder, hvori ikke den længste Aare kan finde Bund. Besynderligt nok er der noget af det samme urolige, lunefuldt omskiftelige over det Land, som Aaen gennemstrømmer. Nede ved Udløbet breder Engene sig endog i usædvanlig Magelighed til begge Sider, og Drifter af stort, fedt Slagtekvæg sopper om til over Knæerne i det saftige Græs. Men snart trænger Bakkerne frem med bratte, visne Skrænter og høje, golde Toppe, hvor smaa, magre Faar møjsommelig søger deres Føde mellem Grus og Sten; ja, i Plettetal stikker endog Lyngen sit mørke Aasyn frem over dyrkede Agre, som strøg allerede her et Pust fra Heden hen over det frodige østjyske Landskab".
På de høje målebordsblade (1842-1899) er området fortsat engarealer. Det er tilsyneladende lykkedes at tørlægge Bredningen. Denne dræning må være sket uden hjælp fra pumper.
I første halvdel af 1900-tallet var der stadig ingen diger, der adskilte engene og Gudenåen, og der var derfor en mere naturlig overgang mellem engene og åen. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.
Ved indgangen til 2. verdenskrig var Hornbæk Enge endnu ikke pumpet tørt. Projektet var dog i støbeskeen, som det kan ses af dette udklip fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." I artiklen står der desuden, at "Projektet vil eventuelt blive udført i Forbindelse med Anlæggelse af en Spadseresti fra Randers til Fladbro."
Projektet blev først gennemført i slutningen af 1950erne. Den 13. marts 1956 skriver Randers Dagblad og Folketidende, at projektet er blevet godkendt "med tilsagn om de sædvanlige ⅔ tilskud". Samme dag skriver Randers Amtsavis blandt andet følgende: "Det drejer sig om engene nord for Gudenaaen paa strækningen inde fra Randers og ud til den gamle jernbanebro ved Fladbro. Nogen ny tanke er der absolut ikke tale om. Allerede i 1920 blev der af hedeselskabet udarbejdet et projekt, men det lykkedes ikke at faa det ført igennem, heller ikke ved senere forsøg herpaa, i 1934 og i 1940, men saa i 1954 kom der for alvor gang i tingene, og lodsejerne indkaldtes til et møde for at tage stilling til det nye projekt, udarbejdet af hedesleskabet. Og det lykkedes lodsejerselskabet, hvis formand er gaardejer Peter Jensen, Hornbæk, at opnaa det fine resultat af 82 pct.'s tilslutning fra samtlige lodsejeres side. - Og projektet er vel stærkt tiltrængt? spørger vi gaardejer Jensen. - Ja, i allerhøjeste grad. Det har faktisk været saadan, at vi ofte, efter at have sat kreaturerne ud i engene om foraaret, har fået dem mere magre hjem igen om efteraaret, og det er jo ikke nogen god forretning. Nu bliver engene helt afvandet og vandet vil blive pumpet ind i Gudenaaen."
I slutningen af 1950erne spillede landvindingens betydning for beskæftigelsen stadig en rolle selvom maskinerne, på dette tidpunkt, var ved at tage over. Billedet af gravemaskinen, der etablerede diget mellem Hornbæk Enge, Nørreåen og Gudenåen er fra Randers Amtsavis den 12. januar 1957. I artiklen står der blandt andet: "Helt ude ved vandkanten, hvor Nørreaaen løber ud i Gudenaaen, er en stor gravemaskine i færd med at grave jord op til det lange dige, der skal beskytte de afvandede omraader mellem den gamle jernbanedæmning ind mod Randers og Gudenaaen. Omraadet strækker sig helt fra Nørreaaen og op til »Brændingen« ved LAB's jorder, ikke langt fra remisen, hvor en række kolonihaver ligger paa kommunens jord."
Diger på tørvejord har det med at sætte sig med tiden. Når de gør det skal de forhøjes, hvis de afvandede område skal beskyttes. Det har også været tilfældet ved Hornbæk Enge. Udklippet er fra Licitationen den 2. august 1976.
På et luftfoto fra 2022 kan man se, at der i dag står vand på store dele af arealerne i det gamle landvindingslag, og ikke kun i den oprindelige bredning. Det skyldes, at dele af tørven blev omsat i de år, hvor jorden var drænet og dyrket.
På dronefotos kan man også se den genskabte enge og engsøer. Nederst i billedet kan man se Gudenåens forløb og engsøen adskilt af den populære vandresti mellem Randers og Fladbro Kro. Øverst til venstre i billedet kan man se sammenløbet mellem Gudenåen og Nørreåen. Desuden kan man se dele af landsbyen Over Hornbæk, som i dag er vokset sammen med Randers.
En anden del af engsøen. Øverst i billedet kan man se dele af landsbyen Over Hornbæk. Yderst til højre i billedet krydser motorvej E45 Gudenådalen. Man kan desuden se en lille del af landsbyen Neder Hornbæk, som i dag er vokset sammen med Randers.
Den sidste del af den langstrakte engsø ligger vest for motorvej E45. Nederst i billedet kan man se Gudenåens forløb. Øverst til venstre kan man se Neder Hornbæk, og centralt til højre kan man se kolonihaveområdet Vasen.
Landvindingslaget blev genskabt som et vådområde i 2009-12. I stort set hele området blev der skabt kontakt mellem de gamle enge og Gudenåen. Omkring motorvej E45 er det dog fortsat nødvendigt at holde en kunstig lav vandstand for at beskytte bropillerne. Især om vinteren. I den nordøstlige ende af landvindingslaget er kolonihaveområdet Vasen desuden beskytte af diger og kanaler. Arbejdet med at beskytte motorvejen og Vasen var ikke helt let. I et referat fra et følgegruppemøde fra januar 2010 står der følgende: "Peder Iversen fortalte, at anlægsarbejdet i Hornbæk Enge ikke former sig helt som planlagt. Der er problemer med sætninger af de 3 diger, der bygges op henholdsvis øst og vest for motorvejen samt langs kolonihavekvarteret Vasen. Sætningerne er størst og mest alvorlige, de 3 steder, hvor digerne krydser den oprindelige pumpekanal. Her forsvinder jorden som digerne opbygges af ned i kanalen. Diget fremstår lige nu ca. 1,3 m. over terræn ved kanalen, men jorden, som digerne opbygges af, ligger i flere meters dybde under terræn".
På statens tørvekort kan man se, at betragtelige dele af det gamle landvindingslag er tørvejord, hvilket de betydelige sætninger i området, som nævnt ovenfor, også bekræfter. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Da området blev genskabt, blev omsætningen af tørven stoppet, og der frigives derfor ikke længere (netto) klimagasser fra jorden til atmosfæren.