Hejbækkens Landvindingslag

Det store projekt ved Hejbækken blev gennemført i 1950erne, men det var ikke første gang, at Hejbækken blev reguleret. Allerede i 1910erne blev vandløbet kanaliseret og nedgravet. Tiden var dog ikke moden til at bruge store summer på at pumpe vandet væk fra området.

Den 22. marts 1915 skriver Randers Amtsavis et referat fra et lodsejermøde på Ørsted Landbrugsskole, hvor Ingeniør Thalbitzer fra Hedeselskabet præsenterede projektet. Referatet har overskriften "Det store Reguleringsprojekt i Rougsø og Sønderhald Herred". 

I referatet står der blandt andet: "Han udtalte, at det var uden for al Tvivl, at hvis den nødvendige Stemning for Sagen var til Stede, da vilde Arbejdet kunne gennemføres og blive til stor Nytte for de paagældende Arealer, om end det  maatte erkendes, at det for en Del Jordes vedkommende havde været ønskeligt, om Vandstandssænkningen kunde være bleven større, hvilket disse Arealers lave Beliggenhed i Forhold til Vandstanden i Randers Fjord desværre forhindrede. Paa Grund af særlige Forhold vilde det imidlertid blive nødvendigt at dele Planen og Arbejdet i to Dele, og den første Del vilde omfatte ca. 1900 Tdr. Land, hvis Afvanding og Regulering var kalkuleret til at koste 14 a 15 Kr. pr. Tønde Land i Gennemsnit...

...Efter at en Del Forespørgsler var besvarede, besluttede de mødte Lodsejere at søge denne første Del af Projektet fremmet".

Ca. 40 år senere var Hedeselskabet klar til at løse problemet med, at dele af projektområdet lå i stuvezonen fra Randers Fjord. I første omgang gik det ikke så glat som håbet. Den 4. marts 1953 bringer Randers Dagblad og Folketidende et referat fra et møde på Hotel Ørsted, hvor Hedeselskabet præsenterede projektet for lodsejerne. I referatet står der blandt andet: "De omfattende Planer blev livligt diskuteret. Der var i høj Grad delte Meninger om Afvandingens Berettigelse. Inden Drøftelsernes Afslutning blev det dog vedtaget at nedsætte et Lodsejerudvalg. Herfor stemte 32, mens 11 stemte imod Forslaget. Det nye Udvalg skal nu drøfte Projektet i alle dets Enkeltheder, og i Løbet af nogen Tid vil der formentlig blive indkaldt til nye Forhandlinger med Lodsejerne, Hedeselskabet og Amtsvandinspektør TyIvad, der ogsaa var til Stede ved Gaarsdagens indledende Møde".

Og senere: "En Uddybning af Hejbækken løser ikke Problemet. Amtsvandinspektøren kommenterede en Række af de fremsatte Udtalelser. Flere af Deltagerne havde spurgt, om ikke Afvandingsproblemet tildels kunde klares ved en Uddybning af Hejbækken. Hertil oplyste Amtsvandinspektøren, at det ikke vilde være Tilfældet. Spørgsmaalet vil heller ikke blive løst ved at bygge en Sluse. Man kan godt dæmme op for Højvande, men ikke opnaa en Vandstandssænkning. Amtsvandinspektøren pointerede, at saafremt Lodsejerne ønsker en god Afvanding, maa Arealerne kunstigt afvandes.

Til Slut understregede Amtsvandinspektøren, at den Lodsejer, der trænger mest til Afvanding, selvsagt kommer til at betale mest".

Men der var ikke opbakning blandt lodsejerne. Den 6. juni 1953 skrev Randers Dagblad og Folketidende under overskriften "Hejbæk-Projektet blev henlagt", at "Den overvejende Del af Lodsejerne fandt Projektet for dyrt i Betragtning af, at Jorden er brugelig, som den er".

I det hele taget var der ret delte meninger om projektet. En del lodsejere var modstandere fordi, at de mente, at jorden var anvendelig som den var. Der var dog også overvejelser om projektets betydning for områdets herlighedsværdi. Randers Dagblad og Folketidende havde den 22. juni 1956 en artikel om projektet med overskriften "Hejbæk-projektet sletter resterne af fortidens vandvej".

Den 31. august 1956 bragte Randers Amtsavis en reportage fra første etape af projektet. Første etape bestod blandt andet af en uddybning af Hejbækken på en 5 km lang strækning fra udløbet i Alling Å til Julianelund.

Landvindingsarbejde var på dette tidpunkt ikke længere beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse, og gravearbejdet blev udført med gravemaskine.

Den 4. september 1956 bringer Randers Dagblad og Folketidende en reportage fra anlægsarbejdet. I den står der blandt andet: "-Gravemaskinen, vi har sat ind paa arbejdet, faar nok at lave fortæller entreprenør Harry Hansen.  Den skal sørge for uddybningen af 15 km kanal, saa det bliver ikke faa kubikmeter mudder, grabben skal lande paa bredderne. Senere skal mudderet spredes i et 15 cm tykt lag udover engene, men det arbejde faar en buldozer lov til at besørge. løvrigt ordner maskinerne det meste.

-Foreløbig er kun to mand beskæftiget med Hejbækkens uddybning. Naar digerne skal bygges, vil der imidlertid blive arbejde til flere; mange græstørv skal skæres af og siden lægges paa plads igen, og det kan ikke ordnes ved maskiners hjælp. Endvidere skal der bygges en mængde faskiner, og det kan ogsaa kun ordnes med haandkraft.

Men indtil videre koncentrer vi os om Heibækkens uddybning. Naar vi er færdige, vil aabunden ligge 1,37 meter under bunden af Grund fjord. Saa bliver det pumpestationens opgave at ekspedere aavandet over i fjorden, derfor placeres den paa det smalleste sted mellem Allingaaen og Hollandsbjergdigerne".

Anlægsarbejdet forløb ikke uden problemer. Når man skal sænke bunden i et vandløb under en vej, skal vejbroen skiftes. Det galdt også for vejen mellem Ørsted og Allingaabro. Det var ikke let, og broen over Hejbækken blev noget dyrere end beregnet på grund af vanskelige jordbundsforhold, som medførte et større jordskred. Udklippet er fra Randers Dagblad og Folketidende den 11. november 1957.