Hejbækkens Landvindingslag

Hejbækkens landvindingslag ligger mellem landsbyerne Hevring, Ørsted og Allingåbro for enden af Grund Fjord.

På et luftfoto kan man se, at stort set hele det ca. 1.096 ha store landvindingslag er landbrugsjord.

Området er et af de tidligere naturområder ved Randers Fjord, hvor der i dag er sat vindmøller op på de dyrkede marker. Det er dog ikke noget, der forhindrer en genskabelse af området som natur.

Det første målfaste kort over området fra 1816 viser Hejbækken slynge sig gennem området indtil den løber sammen med Alling Å.

På de høje målebordsblade (1842-1899) er det meste af området fortsat engarealer.

Projektet blev gennemført i mellem 1956 og 1959. I Rougsø-Sønderhald Herreders Landboforenings jubilæumsskrift 1926 — 1976 hedder det blandt andet om projektet: "Første projekt blev udarbejdet af Hedeselskabet i 1953, og efter mange møder, og også en ret stor modstand, blev projektet vedtaget til udførelse. Ansøgninger om tilskud blev indsendt til Ministeriet i 1954. Efter forskellige udvidelser blev arbejdet godkendt og påbegyndt i 1956. Projektet omfattede bygning af et 0,8 km langt dige fra Allingåbro til Hollandsbjergdiget, og her opførelsen af en pumpestation med en kapacitet på 2400 l/sek. fordelt på 3 pumper, bygning af et 2,1 km langt dige i øst, Hevringådiget, uddybning af Hejbækken og etablering af nye kanaler, i alt kanallængde på 17 km. Anlægssummen blev på godt 1 mill, kr., hvoraf der opnåedes 60 % i tilskud efter landvindingsloven. Den årlige driftsudgift er for tiden 65.000 kr., heri medregnet renter og afdrag. Denne udgift er fordelt på 50.000 parter, alt efter niveau og bonitet. Arbejdet blev færdigt i 1959, og området er nu værdifuld landbrugsjord af god bonitet, og der er hos lodsejerne stor tilfredshed med anlægget".

Randers Amtsavis skrev den 22. juni 1956 om opstarten på projektet. De skrev blandt andet: "Projektet er udarbejdet af hedeselskabet, som var repræsenteret ved ingeniør Brygmann. Denne gav overfor de mødte 60 lodsejere en oversigt over projektet, der er anslået til at ville koste 880.000 kroner. Arealet udgør ca. 1.016 ha., og der ydes af staten et tilskud på 60 procent. Heraf er de første 200.000 kroner frigivet. Forskellige lodsejere udtrykte deres misbilligelse af projektet, for hvis fremme 53 procent paa et tidligere lodsejer-møde havde stemt for, mens 38 procent havde stemt imod".

I det hele taget var der ret delte meninger om projektet. En del lodsejere var modstandere fordi, at de mente, at jorden var anvendelig som den var. Der var dog også overvejelser om projektets betydning for områdets herlighedsværdi. Randers Dagblad og Folketidende havde den 22. juni 1956 en artikel om projektet med overskriften "Hejbæk-projektet sletter resterne af fortidens vandvej".

Anlægsarbejdet forløb ikke uden problemer. Blandt andet blev broen over Hejbækken noget dyrere end beregnet på grund af vanskelige jordbundsforhold, som medførte et større jordskred. Udklippet er fra Randers Dagblad og Folketidende den 11. november 1957.

Også opførelsen af pumpehuset ved Hejbækkens udløb i Alling Å voldte problemer. Den 9. maj 1958 skrev Randers Amtsavis: "Pumpestationen er opført paa det sted, hvor Allingaaen og Hejbækken mødes, og der har været mange besværligheder ved dette hus' opførelse. Det er udført af murermester N. P. Jensen, Pindstrup.

Man kunne næsten ikke finde bund, og der maatte piloteres med ikke færre end 99 stykker 15 meter lange granpæle, før man kunne begynde at støbe fundamenterne til huset".

I dag er problemerne med piloteringen glemt. Huset står solidt, hvor det blev bygget. Som noget ret specielt pumpes alt vandet i Hejbækken op i Alling Å. Det er sjældent, at det i et pumpelag er nødvendigt at løfte alt vandet i et vandløb. Som regel kunne det lade sig gøre at flytte et vandløb ud i kanten af pumpelaget som en randkanal og lade vandet løbe uden om området ved hjælp af tyngdekraften. Ved Hejbækken var der dog ingen vej udenom.

Vandspejlet i Hejbækken ved pumpehuset ligger ofte ca. 1,2 m under havets overflade, mens vandspejlet i Alling Å ofte ligger 30 cm over havets overflade. Den store vandmængde i Hejbækken skal altså løftes ca. 1,5 m for at kunne løbe ud i Alling Å.

I slutningen af 1950erne var jordarbejdet ikke længere manuelt. Der skulle dog stadig udføres noget manuelt arbejde. Ved Hejbækken skulle der for eksempel lægges tipvognsspor. Udklippet er fra Randers Dagblad og Folketidende den 20. april 1957.

På statens tørvekort kan man se, at der ikke er specielt meget tørvejord i området. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %.

Det projekt, der blev gennemført i 1940erne var ikke første gang, at Hejbækken blev reguleret. Allerede i 1910erne blev vandløbet kanaliseret og nedgravet. Tiden var dog ikke moden til at bruge store summer på at pumpe vandet væk fra området.

Den 22. marts 1915 skriver Randers Amtsavis et referat fra et lodsejermøde på Ørsted Landbrugsskole, hvor Ingeniør Thalbitzer fra Hedeselskabet præsenterede projektet. Referatet har overskriften "Det store Reguleringsprojekt i Rougsø og Sønderhald Herred".

I referatet står der blandt andet: "Han udtalte, at det var uden for al Tvivl, at hvis den nødvendige Stemning for Sagen var til Stede, da vilde Arbejdet kunne gennemføres og blive til stor Nytte for de paagældende Arealer, om end det maatte erkendes, at det for en Del Jordes vedkommende havde været ønskeligt, om Vandstandssænkningen kunde være bleven større, hvilket disse Arealers lave Beliggenhed i Forhold til Vandstanden i Randers Fjord desværre forhindrede. Paa Grund af særlige Forhold vilde det imidlertid blive nødvendigt at dele Planen og Arbejdet i to Dele, og den første Del vilde omfatte ca. 1900 Tdr. Land, hvis Afvanding og Regulering var kalkuleret til at koste 14 a 15 Kr. pr. Tønde Land i Gennemsnit...

...Efter at en Del Forespørgsler var besvarede, besluttede de mødte Lodsejere at søge denne første Del af Projektet fremmet".

Page updated

Google Sites

Report abuse