Haslund og Værum m.fl. Enges Landvindingslag

Der er gennemført naturgenopretning i Haslund og Værum Enge. Sådan da. Store dele af området bliver stadig pumpet tørrere end det ville være fra naturens hånd. Det skyldes formentlig, at Vejdirektoratet, som er myndighed på motorvej E45, der løber gennem projektområdet, er notorisk svære at få i tale når man skal planlægge og gennemføre naturgenopretningsprojekter. Man kan håbe, at det på et tidspunkt lykkes at få gennemført en mere helstøbt naturgenopretning i området.

Det ca. 251 ha store, nu nedlagte, landvindingslag lå i den vestlige udkant af Randers.

På det første målfaste kort fra 1816 består området af engarealer. I den nordlige ende danner området en halvø, der afgrænses af Gudenåen og et bagvandsområde kaldet Brenningen. De mørkegrønne områder var på daværende tidspunkt ejet af Clausholm Hovedgård.

På de høje målebordsblade (1842-1899) er området fortsat engarealer. Halvøen mellem Gudenåen og Bredningen kaldes nu Haslundø.

I 1916 var der stadig ingen diger langs Gudenåen, og heller ikke nogen jernbane eller motorvej gennem området. Ved kraftigt højvande blev engarealerne mellem Gudenåen og Bredningen oversvømmede og hele ådalen stod i et. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.

Haslund og Værum Enge var blandt de sidste områder langs Gudenåen og Randers Fjord, der blev tørlagt. Det var ikke fordi, at Hedeselskabet ikke prøvede, at projektet ikke blev til noget i første landvindingsbølge, som ramte fjord og å fra 1918. Efter at pumpelagsloven af 2. juni 1917 var blevet vedtaget forsøgte Hedeselskabet at få gang i afvandingen af de fleste store engområder langs med Gudenåen og Randers Fjord, men i første omgang var succesen størst øst for Randers.

Den 2. september 1921 bringer både Socialdemokraten for Randers og Omegn og Randers Dagblad og Folketidende et referat fra et møde, hvor ingeniørerne Parbo og Stenstrup fra Hedeselskabet præsenterede projektet for lodsejerne.

Men lodsejerne var skeptiske. I Randers Dagblad er Nicolaj Nielsen blandt andet citeret: "Samfundsmæssigt set er det en Vinding; det kan jeg nok se, og det indrømmer jeg. Men det er nu os, der skal betale. Jeg sæter ingen Pris paa denne Inddigning. Laan og Laan er Tidens Løsning, men det er nu ikke nogen god Løsning".

Ingeniør Parbo prøvede at anspore og berolige lodsejerne: "At lave et Overslag saadan, at det kan holde, er ikke let. I Krigsaarene gik det altid over; nu er det omvendt. Arbejdspriserne gaar ned. I har ikke Raad til at lade disse Arealer ligge, som de ligger".

Men det nyttede ikke noget. 20 lodsejere stemte for at fremme sagen, mens 22 stemte i mod, og så skete der ikke mere i den omgang.

Først 20 år senere forsøger Hedeselskabet igen at få gang i projektet. På det tidspunkt var landvindingsloven af 14. november 1940 blevet vedtaget. Loven åbnede op for langt mere statsstøtte til afvandingsprojekter, hvilket selvfølgelig minimerede risikoen for lodsejerne.

Den 21. november 1940 bringer Socialdemokraten for Randers og Omegn et referat fra et møde, hvor Ingeniør Schledermann Larsen fra Hedeselskabet gør reklame for mulighederne på Randersegnen. Overskriften på artiklen er " Randersegnens Landvindingsønsker - Ingeniør Schledermann Larsen, Hedeselskabet, anbefaler Landmændene at benytte Chancen til at få frugtbargjort deres Enge - Langs Fjord og Aa er der store Muligheder for Afvanding".

To år senere måtte Ingeniør Schledermann Larsen konstatere, at det heller ikke blev til noget i denne omgang.

På grund af lodsejermodstand og tekniske udfordringer var projektet ikke blandt de mange, der blev gennemført omkring 2. verdenskrig. Som det ses af dette udklip fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." var der bekymringer om et kæmpevæld i bredningen. "Forhaabentlig til stor Glæde for Naturvennerne" måtte man derfor lade projektet ligge i skuffen.

Naturvennernes glæde varede ikke evigt. Den 27. august 1952 skriver Randers Dagblad og Folketidende, at afvandingen af Haslund Enge kan begynde. Afvandingsprojekterne er på dette tidpunkt ikke længere beskæftigelsesprojekter. I stedet for trillebør og skovl bliver arbejdet nu udført af gravemaskiner. Den 14. marts 1953 skriver samme avis, at projektet udvides med 75 ha til i alt 244 ha, da Værum Ø medtages. Overslagssummen stiger i samme forbindelse til 595.000 kr.

I Randers Amtsavis den 22. november 1952 fortæller Amtsvandsinspektør Tylvad, som på denne tid førte tilsyn med stort set alle landvindingsprojekter på egnen, følgende om projektet i Haslund og Værum Enge og andre lignende projekter: "Men forøvrigt har man nu lige paabegyndt en Afvanding og Inddigning ved Siden heraf af Haslund Enge. Dette Projekt omfatter 170 Hektarer med et samlet Overslag paa 445.000 Kr. Tillige kan nævnes i Forbindelse hermed, at en Kreds af Lodsejere i Værum Bys Enge netop nu fornylig har andraget om at komme ind under dette Projekt, saadan at Sagen bliver udvidet med 70 Hektarer yderligere, hvilket anslaas at ville koste 150.000 Kr.".

Og senere "Det er ingen helt ringe Beskæftigelse, disse Arbejder giver?

Næh, men der er jo mange mindre Arbejder udover dem, der er nævnt, saa mange Mennesker finder på denne Maade Beskæftigelse saa godt som hele Aaret rundt, foruden at vi har fem-seks Gravemaskiner i Sving. Der er ogsaa en Gravemaskine i gang i Haslund Enge

Det koster Penge, men de kommer igen?

Ja, det er der ingen Tvivl om. De inddæmmede og afvandede Arealer vil jo ogsaa give Arbejde til mange Folk under Kultiveringen og Opdyrkningen, og - det maa vi ikke glemme - det betyder en Forøgelse af Landbrugets Produktion fremover. Sagt med andre Ord, det er skabende og blivende Værdier, vi ved landindvindingen er med til at fremskaffe".

I maj 1954 overfløj britiske Royal Air Force Danmark for at fotografere landet fra oven. På det tidspunkt var den endelige tørlægning af engene i gang. Tebbestrup Bredning er stadig fuld af vand. På en eller anden måde lykkedes det at afvande bredningen, selvom den vist aldrig har været rigtig opdyrket.

På et luftfoto fra 2022 kan man se, at der står vand på arealerne i den nordlige og sydlige ende af det gamle landvindingslag. I den sydlige ende er Værumø, således blevet genskabt. Derimod står der ikke vand på arealerne i den centrale del af området, omkring jernbanen og motorvej E45.

Et dronefoto viser noget af det samme billede. Til højre i billedet ses Gudenåens løb og noget af vandspejlet i de genskabte Hornbæk Enge. Øverst i venstre side af billedet, bag ved jernbanedæmningen, kan man skimte vandspejlet omkring Værumø. Langt størstedelen af Haslund Enge er dog stadig tørre arealer.

Grunden til, at der ikke står vand i den centrale del af det gamle landvindingslag er, at pumpningen af arealerne ikke er ophørt. På kortet kan man se, hvor der ville stå vand ved en vandstand, der ligger 50 cm over havets overflade. Dette er en ret almindelig vandstand i Gudenåen på dette sted. Det ses, at der, på grund af sætninger, ville stå vand i store dele af landvindingslaget, og at Tebbestrup Bredning ville være genskabt.

Den centrale pumpekanal som fortsat fører grundvandet fra området hen til pumpehuset. Vandstanden i pumpekanalen er som oftest ca. 1,5 m under det omgivende terræn. Når der drænes så dybt er der risiko for fortsatte sætninger og frigivelse af klimagasser til atmosfæren.

Landvindingslaget blev genskabt som et vådområde i 2011-12. I den centrale del af området blev der dog ikke skabt kontakt mellem de gamle enge og Gudenåen. På www.naturstyrelsen.dk lyder forklaringen: "For det resterende pumpede område - Haslund Ø på 150 ha, blev der ikke åbnet for Gudenåens fri bevægelse, men blot reduceret i pumpeintensiteten. Arealerne skulle have en højere vandsstand, men ikke så høj, at det udløste et krav om diger langs motorvej og jernbane, hvilket ville indebære betydelige ekstraudgifter. Arealet blev i stedet udlagt i græs med pumpedrift i vækstsæsonen for at muligøre slæt/afgræsning. I vintersæsonen skulle kun fornødent pumpes for at undgå skader på motorvejsbroen".

På statens tørvekort kan man se, at betragtelige dele af det gamle landvindingslag er tørvejord, hvilket de betydelige sætninger i området også bekræfter. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Den fortsatte pumpeaktivitet i den centrale del af området, især om sommeren, betyder desværre, at der formentlig stadig frigives klimagasser fra jorden til atmosfæren. Måske er det på tide at genoverveje, om der ikke kan laves nogle lave diger og afværgedræn langs motorvejen og jernbanen, for at forhindre fortsat omsætning af tørvejorden? Dermed kan man også genskabe det mulige "kæmpevæld i Tebbestrup Bredning" som nævnes ovenfor.

Jernbanebroen og dæmningen er fra 1936, altså ca. 20 år inden engene blev effektivt tørlagt. Det er derfor usandsynligt, at bro og dæmning ikke kan holde til, at floddalen bliver våd igen. Det samme gælder formentlig for motorvejen, selvom den er etableret efter, at området blev afvandet.

Page updated

Google Sites

Report abuse