Hals Sø Landvindingslag
I dag ligger Hals Sø igen smukt i det bakkede landskab nord for landsbyen Hørning, men sådan har det ikke altid været.
Da det første målfaste kort blev opmålt i 1816 lå Hals Sø uberørt i landskabet.
Men da de høje målebordsblade blev opmålt i sidste halvdel af 1800-tallet var søen næsten tømt for vand.
På www.dettabteland.dk står der om afvandingen af Hals Sø: "Udgrøftet og afvandet i 1800-tallet, men først kultiveret i 1954-59 med statsstøtte".
Udgrøftningen var ikke nok til at sikre mod, at søen blev genskabt i regnfulde perioder. En af lodsejerne ved søen tog derfor kontakt til Hedeselskabet, som udarbejdede en plan for at pumpe søen tør. Udklippet er fra en artikel om projektet i Randers Amtsavis den 17. juli 1953.
Inden Hedeselskabet kom på banen var planen at lade søens vand forsvinde igennem borede huller i jorden. Og lodsejerne var selv gået i gang. Ifølge Randers Dagblad og Folketidende den 17. januar 1953 blev projektet fulgt af interesserede geologer fra hele landet. I artiklen står der blandt andet om metoden: "Til at begynde med brugte vi den ganske almindelige Boremetode, som ved enhver Boring efter Vand, men da vi netop i disse Dage er kommet ned paa ca. 32 Meters Dybde og stødte paa Flint- og Kalklag, maatte vi til at bruge en stor Mejsel, der vejer ca. en Ton. Med denne Mejsel støder vi Lagene itu, og den ituslaaede Sten- og Kalkmasse pumpes op. For at skaffe Afløb nok til de store Mængder Vand, skal boringen helt ned i den saakaldte »Danskerkalk«, der er meget porøs og saaledes vil være i Stand til at opsuge Vandet. Dette Lag ligger mellem 60-70 Meter i Undergrunden." Ifølge Randers Amtsavis den 17. juli 1953 viste det sig dog, at grundvandet i området stod for høj til, at søen kunne afvandes gennem boringer.
Derfor måtte Hedeselskabet på banen med kanaler og pumpehus, og så tog projektet fart. Den 30. oktober 1953 skriver Randers Dagblad og Folketidende, under overskriften "Det tyder paa, at Hals Søens Vande snart vil forsvinde", at der er overvejende stemning blandt lodsejerne for at godkende Hedeselskabets plan. Økonomien blev på det tidspunkt anslået til 170.000 kr., hvoraf man kunne opnå et 60 % tilskud efter Landvindingsloven. Prisen steg dog noget i løbet af den periode, hvor søen blev afvandet. Den 30. november 1960 skrev Randers Dagblad og Folketidende, at den endelige pris for at tørlægge Hals Sø blev 228.841 kr.
I 1999 var søen stadig landbrugsjord.
På www.dettabteland.dk står der om genskabelsen: "Da Vandmiljøplan II blev vedtaget, fulgte der en pæn pose penge med til de amter, der ville bidrage med projekter, som kunne dæmpe landbrugets forurening af vandmiljøet med kvælstof. Det daværende Århus amt gik aktivt ind for sagen, og retableringen af Hals Sø blev amtets første projekt. Og så gik det stærkt. I april 1999 ansøgte amtet om midler til en forundersøgelse, i september 2000 blev pumpen stoppet, og en måned senere var den nye sø en realitet".
Efter år 2000 lå søen igen på sin plads. Genskabt som et kvælstof-vådområde til gavn for miljøet i Grund Fjord og Randers Fjord.