Tjærby-Vestrup og Albæk Pumpelag

I Kr. Thomsens plan for Randers Fjordenge er planen for Tjærby, Vestrup og Albæk Enge gennemgået i detaljer. Ovenstående projektkort er fra planen for fjordengene. Beskrivelsen af projektet er som følger: "Som Eksempel paa de her omtalte Inddigninger skal Anlæget for Tjæreby, Vestrup og Albæk Enge nærmere beskrives: Som det ses paa Kortet, PI. II, strækker Arealet sig fra Tjæreby i Vest til Hestehaven udfor sydøstre Hjørne af Østrup Skov i Øst; det er ialt ca. 890 ha stort og har sin længste Udstrækning ca. 6 km i Retning Øst-Vest, og sin mindste 1 à 2 km i Retning Nord-Syd.

Arealets Gennemsnitshøjde er ca. 25 a 50 cm over daglig Vande i Randers Havn, og som en Følge deraf er det i højeste Grad udsat for Oversvømmelser fra Randers Fjord, ligesom Afvandingen er meget mangelfuld. Engene er gennemgaaende af udmærket Beskaffenhed, idet Jordbunden fra Fjorden og ind mod Land dels i overvejende Grad er Klæg, dels tørveagtig og klægblandet Jord, der ved en Udelukkelse af Brakvandsoversvømmelserne i Forbindelse med en passende Afvanding og Behandling vil kunne give store og værdifulde Afgrøder.

Efter Opgivelser fra Randers Havn og efter Højvandsmærker paa Færgehuset i Uggelhuse maa højeste Højvande i Randers Fjord kunne anslaas til ca. 1,50 m over daglig Vande i Fjorden, og for at kunne være sikker paa, at Diget, der bygges, vil være i Stand til at kunne holde saadanne Højvande ude, foreslaas det bygget med Kronen i Kote 1,90 m. Diget bygges med en Kronebredde 1,50, Anlæg paa indvendig Sideskraaning 1,5 paa 1 og Anlæg udad mod Fjorden 3 paa 1, undtagen paa Strækningen længst mod Øst, hvor den udvendige Digeskraaning foreslaas givet et Anlæg 4 paa 1. Fylden til Diget tænkes taget i en Fyldgrav indenfor dette, undtagen ved østre og vestre Ende, paa hvilke Steder Fyldgraven lægges udenfor Diget og tjener som Fortsættelse af Landkanalerne. Fyldgraven graves saa dyb, at den vil kunne anvendes som Hovedafvandingskanal for det inddigede Areal. Foran er vist et Tværprofil af Dige og Fyldgrav. Digelinien er ca. 8,6 km lang, og Diget følger paa hele Strækningen saa tæt som praktisk muligt Fjordkanten og vil overalt blive bygget paa fast Klægjord. Ca. 250 m øst for Færgestedet ved Uggelhuse drejer Diget i nordlig Retning, idet det i en Bue gaar vesten om nogle lavere Arealer, der delvis er bevoksede med Tagrør, og som sikkert ikke bør drages ind under det inddigede Areal. Ved Hesthaven drejer Diget mod Vest, hvorpaa det følger Vejen mod Nord til Terrænets Højde bliver lig Kronekoten.

Paa hele Strækningen føres Diget over samtlige Grøfter og Vandløb, der fører fra Arealet ud til Fjorden, saaledes at disses Forbindelse med Fjorden bliver afbrudt undtagen tre Steder nemlig ved Digets Endepunkter og i Skellet mellem Vestrup og Albæk (ved Møllebækken), hvor der som senere nævnt bygges Sluser. De omtalte Grøfter og Vandløb, der afskæres fra Forbindelse med Fjorden, ledes i Fremtiden ud i Digets Fyldgrav, hvorfra Vandet pumpes ud i Fjorden.

Diget beklædes med Græstørv saavel paa Kronen som paa Skraaningerne; der vil paa de fleste Steder findes Græstørv af fortrinlig Kvalitet paa den Plads, Diget bygges. Landkanalerne er paa Kortet vist som røde punkterede Linier. Oplandsvandet paa Strækningen fra Albæk mod Øst tænkes afledet mod Øst i en Kanal, der begynder lige syd for Haverne i Albæk By og gaar videre mod Øst, indtil den i en Sluse føres under Diget og ud i Fyldgraven, der her ligger uden for Diget.

Tilløbsvandet paa Strækningen mellem Vestrup og Albæk føres i Landkanaler fra Albæk mod Vest til Møllebækken og fra Vestrup mod Øst til Møllebækken, hvorpaa det sammen med Møllebækkens Vand ledes i en Sluse under Diget, idet Møllebækken paa begge Sider forsynes med Diger, hvis Krone lægges i Kote 1,30 m. Kronebredden for Møllebækkens Diger gøres 1,0 m, Anlæg indad 1,5:1, udad 2,0:1. Mellem Bækkens Kanter og Digefoden lægges en Banket 0,75 m bred.

Tilløbsvandet paa Strækningen fra Vestrup til Tjæreby føres mod Vest i en Landkanal, der begynder udfor Vestrup og føres mod Vest, indtil den ved Tjæreby i en Sluse føres under Diget og ud i dettes Fyldgrav, der ogsaa her ligger udenfor Diget. Landkanalerne er overalt søgt lagt saa højt i Terrænet, at de Arealer, der ligger norden for Landkanalerne, kan afvandes tilfredsstillende til disse, og for at forhindre, at Højvande i Fjorden, paa Grund af hvilket Sluserne gennem Diget vil lukkes, kan foraarsage saa høj en Vandstand i Landkanalerne, at der kan ske Oversvømmelse af det inddigede Areal, bygges der langs Kanalernes søndre Kant Diger, hvis Kronekote er 1,50 m med Kronebredde 1,0 m og Anlæg paa Sideskraaningerne indad mod Kanalen 1,5:1 udad 2:1. Mellem Kanalen og Diget lægges en Banket af Bredde 0,75 m.

Vandet i Landkanalerne og Møllebækken føres gennem Diget ud i Fjorden gennem Sluser, der for Landkanalernes Vedkommende ved Digets Endepunkter konstrueres som Rørledninger af 60 cm Monierrør med Frontmure og Klapper, der lukker for Højvandets Indtrængen i Kanalerne. Slusen for Møllebækken foreslaas bygget hovedsagelig af Træ og lagt saa dybt, at ingen Del af Træet rækker op over daglig Vande. Den gives en Lysning paa 1,5x1,0 m og forsynes med Sluseporte til Udelukkelse af Fjordens Højvande.

Afvandingen af Arealet udføres ved et System af Hovedgrøfter, der alle udmunder i Fyldgraven, som for Fremtiden tjener som Hoved-Afvandingskanal, og hvorfra Vandet pumpes ud ved Vindmotoranlæg. Der foreslaas opstillet 1 Anlæg mellem Tjæreby og Albæk Møllebæk og 2 mellem Møllebækken og Hesthaven; i al Fald det ene mellem Tjæreby og Møllebækken, der opstilles i Nærheden af den over Arealet gaaende Højspændingsledning, indrettes til at drives ved elektrisk Kraft.

Afvandingsgrøfterne lægges saaledes gennem Arealerne, saa alle Lodder kan afvandes direkte til en af disse Grøfter; de nuværende større Vandløb som Lillestrømmen, Storstrømmen og Skallebækken anvendes som Afvandingskanaler, idet de ved Diget afspærres fra Fjorden og i Fremtiden udmunder i Fyldgraven. Paa Planen er med røde Linier angivet, hvor Afvandingsgrøfterne tænkes anbragt. Deres samlede Længde vil blive ca. 10 km. Til Færdsel over Diget bygges de nødvendige Ramper, der forsynes med Rørunderløb for Fyldgraven.

De Arealer, der medgaar til Diger, Banketter, Fyldgrav og Landkanaler m. m., afkøbes de vedkommende Lodsejere. Overkørsler og Broer over Landkanaler og Afvandingsgrøfter maa bygges i fornøden Udstrækning, dog saa vidt muligt saaledes, at to Lodsejere erholder samme Bro, hvor det kan gennemføres uden altfor store Afvigelser fra de nuværende Forhold, idet der tages Hensyn til, hvor der allerede er Overkørsler over nuværende Grøfter. Overkørslerne over Afvandingsgrøfterne udføres ogsaa som Rørledninger, forsynede med Frontmure, hvor Grøfternes Størrelse muliggør Anvendelse af Rør; disse Rørledninger forsynes med Skod, saaledes at Vandet kan tilbageholdes i Afvandingsgrøfterne, hvis en Opstemning af Vandet i tørre Perioder bliver ønskelig. En Oversigt over Udgifterne ved Projektets Gennemførelse faas af nedenstaaende

Da det i Sagens Gennemførelse interesserede Areal regnet mellem Fjorddiget og Landkanalerne er ca. 890 ha, vil Gennemsnitsudgiften pr. ha altsaa blive 225 Kr. eller pr. Td. Ld. 125 Kr. Angaaende Overslagets Priser bemærkes, at de ikke svarer til de nu gældende Krigspriser; saafremt Arbejdet derfor skal udføres under de nuværende Forhold maa Overslagets Poster forhøjes 25 à 50 %, hvilken Forhøjelse særlig skyldes, at det antagelig vil være uhensigtsmæssigt al anskaffe Gravemaskine. Under normale Forhold vil del være naturligt al udføre Jordarbejdet for Diget ved Gravemaskine, der, idet den bevæger sig paa Spor paa Banketten mellem Diget og Fyldgraven, tog Fylden direkte fra Fyldgraven og lagde den op i Diget, og der foreligger ogsaa Tilbud paa en for dette Formaal særlig konstrueret Maskine. Som Forholdene stiller sig i Øjeblikket og antagelig i den nærmeste Fremtid, synes del rimeligst, at Arbejdet udføres ved Haandkraft, idet en temmelig stor Arbejdsstyrke da kan beskæftiges ved Anlæget. Jordarbejdet alene vil kræve mindst 10,000 Arbejdsdage à 1 Mand og hertil kommer Græstørvbeklædningen og Reguleringsarbejderne, saa en temmelig betydelig Arbejdsstyrke vil her kunne finde Beskæftigelse et halvt Aars Tid.

Saafremt Arbejdet bliver udført ved arbejdsløse, vil det selvfølgelig blive adskilligt dyrere, end naar der kun bruges egentlige Jordarbejdere; angaaende Anlægets Betaling kan der da mulig tænkes foretaget en Deling af Udgifterne, saaledes at Lodsejerne betaler et bestemt Beløb, f. Eks. Overslagssummen, og de i Afhjælpningen af Arbejdsløsheden interesserede Instanser Resten.

Som foran omtalt har Landvæsenskommissionen, der er nedsat for al paakende Sagen, allerede paabegyndt Afholdelsen af Møder, og ventelig vil den kunne afslutte Sagen i Løbet af Vinteren. Gaar Kommissionens Kendelse ud paa, at Anlæget skal gennemføres som projekteret, vil der i Overensstemmelse med den nye Lov om Pumpelag (af 2. Juni f. A.) blive oprettet et Pumpelag med Vedtægter, i hvilke det bl. a. bestemmes, at Amtsraadet gennem en Inspektør skal føre Tilsyn med Anlæget. Efter ovennævnte Lov haves der for Bidragene, som de enkelte Lodsejere skal yde til Anlæget, samme Fortrins- og Udpantningsret som for Hartkornsbidragene til Amtsrepartitionsfonden, og det vil derfor være let at opnaa meget fordelagtige Betingelser for Laan til Anlægssummen, ogsaa saaledes, at denne kan afdrages i Løbet af en Række Aar; berettigede Indvendinger mod Anlæget fra interesserede Lodsejere af økonomiske Grunde kan næppe rejses, da Anlæget vil bringe Arealets Ydeevne ganske overordentlig op, naar Forholdene udnyttes paa rette Maade gennem en rationel Kultivering.

Der er næppe nogen Tvivl om, at de lave Arealer langs Nørreaaen, Gudenaa og Randers Fjord, naar de inddiges og kultiveres, kan give Afgrøder, der vil overgaa det nuværende Udbytte med Millioner Kroners Værdi, men selvfølgelig sker dette ikke uden, at der lægges et Arbejde i Jorderne. Hvis de, ogsaa efter at de er inddigede, faar Lov til at passe sig selv, vil Gevinsten i høj Grad reduceres".

Lodsejerne i Albæk Enge ville altså ikke være med til at begynde med. Efterhånden som tørlægningen af Tjærby og Vestrup Enge skred frem blev de dog mere og mere i tvivl om, hvorvidt de havde truffet den rigtige beslutning. I Randers Dagblad og Folketidende den 28. september 1920 beskrives tiden i engene sådan her: "Der blev saa taget fat på Inddigning af Tjærby-Vestrup-Enge, og trods alle Forhindringer staar nu Anlæget færdigt, og allerede nu begynder man at skimte den store Forskel, der vil blive, paa hver sin Side af Albæk Møllebæk. Tidligt i Foraaret 1920 saa det ikke saa godt ud, idet nemlig Møllebækken gik ind og satte Engene under Vand; og da samtidig Pumpeværket var i Stykker, kunde man ikke faa Vandet pumpet ud. Da var der ikke Forskel at se paa det inddigede og ikke-inddigede Areal. Endvidere var Afvandingskanalerne ikke den Gang færdige; dertil kom, at vi fik en lang Regnperiode, saa da Tiden kom, at man skulde saa, var Engene langt fra bekvemme til Saaning. Man fik dog tilsaaet; men det saa ikke meget lovende ud. For sent var det, og Jorden bar tydelige Mærker af, at Kornet var æltet ned. Efter det regnfulde Foraar fik vi en tør Forsommer, og det saa en Tid tvivlsomt ud med Afgrøde. Det kan siges, at det i høj Grad har været ugunstige Forhold for det nys inddigede Areal. Men trods Tidernes Ugunst, fik man dog en Afgrøde, der paa sine Steder overgik Markernes Afgrøde. I Tjærby var der efter 1 Td. Land 24 Traver prima Hvede. I Vestrup har man tærsket Havre, der gav 14-15 Skp. pr. Trave og vejede 152 Pd. pr. Td. Det er nu en Kendsgerning, at den Jord, der før gav saa lidt, ved at afvandes og kultiveres kan komme til at give store Afgrøder.

Den 6. Septbr. i Aar var der Liv og Røre i Albæk. Efter en Storm fra Nordøst var Vandet om Natten steget saa stærkt, at Engene om Morgenen stod som en blank Sø med enkelte smaa Øer. Paa disse saa man Kreaturerne staa og se længselsfuldt mod Land. En Del kom vadende ind gennem Vandet, og af og til saa man dem forsvinde et Øjeblik, naar de faldt i en Grøft for derefter at komme til Syne igen og fortsætte videre mod Land, vaade og forkomne, som de saa ud. Den Dag og de følgende kunde man se Forskel paa det inddigede og det ikke-inddigede Areal. Fra Diget ved Møllebækken saa man i Vest Kreaturerne gaa tørt og godt, af og til sendende et medlidende Blik over Diget, og man saa Travlheden med at høste og køre Kornet hjem. Mod Øst saa man kun Vand og Dyr, der saa misundelige over Diget. Endnu 14 Dage efter staar Vandet paa sine Steder, og der skal ikke meget til, før det kan staa over det hele. Men meget er ødelagt. Kreaturerne æder nu nødigt Græsset, der har faaet en Afsmag af Vandet

Man har nu allerede set den store Forskel, der er, og Forskellen vil blive større med Aarene, hvis AIbækengene bliver liggende, som de gør. I Aar var der endda en Del Hø, men de fleste Aar er det alt for lidt, der avles. Der er da ogsaa ved at blive mere og mere Stemning for, at man faar sat et Dige om de ca. 900 Tdr. Land, Albækengene udgør, og faa dem kultiveret i Lighed med Vestrupengene. Nu staar man ikke mere i Tvivl om, at Udbyttet vil fordobles, ikke en, men mange Gange, og at det vil blive en rentabel Forretning at gøre den Bekostning".

Der gik ikke længe inden der skete noget. Den 25. oktober 1920 skriver Randers Amtsavis: "Som bekendt blev der forleden afholdt et Møde i Albæk om Inddigning af Albæk Enge. I Anledning af denne Sag er der nu nedsat en Landvæsenskommission, og saafremt man kan fremskaffe de fornødne Midler, er der ingen Tvivl om, at Arbejdet vil blive gennemført".

Lodsejerne i Albæk Enge havde så travlt, at de tilsyneladende glemte at søge statstilskud inden projektet blev gennemført. Randers Amtsavis skriver den 10. januar 1924 under overskriften "Intet Statstilskud til Albæk Pumpelag? Der var andraget om 35,000 Kr., men Folketingets Udvalg for Andragender gør ingen Indstilling" blandt andet: "Det  oplystes, at Inddigningsarbejdet, der er projekteret af Det danske Hedeselskab, udførtes i Aaret 1921, delvis paa Foranledning af Arbejdsanvisningsdirektøren, og bragte Beskæftigelse til ca. 70 Mand i ca. 10 Maaneder for en Arbejdsløn af ca. 185.000 Kr. Da der tidligere var ydet Statstilskud til lignende Inddigningsarbejder i Randers Fjordenge, mente Styrelsen for Pumpelaget sig berettiget til at forvente, at der ogsaa vilde blive givet Statstilskud til dette Inddigningsarbejde, og androg om et saadant hos Indenrigsministeriet, der meddelte, at Ministeriet savnede Hjemmel til at yde Tilskud. Senere erfarede Andrageren, at der til et paatænkt Inddigningsarbejde andetsteds i Randers Fjordenge er stillet Lodsejerne et Statstilskud paa ca. 2 Kr. pr. Arbejdsmandsdag i Udsigt, og indgav derfor i Marts 1923 under Henvisning hertil atter Ansøgning til Indenrigsministeriet om Tilskud; herpaa svarede Landbrugsministeriet, hvortil Andragendet var oversendt, at det ikke raadede over Midler i dette Øjemed".