Tjærby-Vestrup og Albæk Pumpelag
Der er potentiale for at genskabe et næsten 900 ha stort naturområde i pumpelagene ved de nedre byer. På grund af kraftige sætninger i tørvejorden kan man godt nok ikke genskabe de vidtstrakte strandenge. Før tørlægningen var Randers Fjord udfor de nedre byer ca. 100 m bred. Ved naturgenopretning vil man få et ca. 2.800 m bredt vandspejl. Strandengene er altså forsvundet for altid. Til gengæld vil naturgenopretningen være en kæmpe gevinst for Danmarks eneste rigtige floddelta.
Tjærby-Vestrup og Albæk Pumpelag ligger ca. 5 km øst for Randers Centrum. Der er tale om to selvstændige pumpelag, men i forhold til naturgenopretning giver det mest mening at kigge på dem samlet. Pumpelagene ligger ved de fire landsbyer, der samlet kaldes de nedre byer: Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup.
På et luftfoto kan man se, at stort set hele området er landbrugsjord. De to pumpelag udgør tilsammen ca. 864 ha.
Inden engene blev afvandet har der været et mylder af fugle. Henrik Pontoppidan skriver i 1887, i afsnittet "Kronjyder og Molboer" fra det store værk "Danmark i Skildringer og Billeder" følgende om storkene i området: "I det hele hører disse Fugle Egnen til, ligesom Hjejlerne til Heden, Gøgen til Skovene. Thi Storken er de riges Fugl, Velstandens og det gode Levneds selvbudne Gæst. Der, hvor der er Overflødighed, bygger den helst sit Bo; og selv et Storkeøje behøver blot at kigge hen over denne tætte Række af store, rige Landsbyer, der ligger der mellem Klosteret og Randers - Østrup, Albæk, Vestrup, Tjæreby, Gimming, Harritslev - for at forstaa, at her maa der kunne føres et fedt og mageligt Sommerliv.
I Hundredtal strømmer de ogsaa om Foraaret her til Dalen og overbygger alle Byerne med et Buskads af Reder, ofte fire, fem Stykker paa en og samme Gaard. Med kræsen Mine spankulerer de om Dagen omkring over Engenes og Sumpenes rigt dækkede Taffel. Men ved Solnedgangstid sidder de rækkevis paa Tagene over alle Byerne, med Hovedet og Næbet trykket ned i Kroppen, og knebrende mæt og søvnig - som Forsamlinger af fornemme Fraadsere, der med omhyggeligt Velbehag "repeterer" Middagens forskellige Lækkerbiskener af Frølaarsfrikaseer og Tudsepostjer".
På de første målfaste kort består stort set hele området af enge. På eksemplet som ses her er opmålingen, som danner basis for kortet, fra 1784. Der blev formentlig slået hø og græsset på arealerne.
100 år senere, i den sidste halvdel af 1800-tallet, var Danmarks befolkning fordoblet fra ca. en til to millioner mennesker. Det havde betydet, at der mange steder var gravet masser af grøfter i engarealer for at forbedre græsningen, og engene ved de nedre byer var ingen undtagelse. De kunne dog endnu ikke dyrkes som agerjord, og det var heller ikke lykkedes at afvande engsøerne Store og Lille Laasø. De to engsøer blev også kaldet Lillelón og Storelón. I Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918 står der om søerne: "Ud for Østrup findes der på Fjordengene to meget grunde Søer: Lillelón og Storelón, der er Levninger af den gamle Fjord. Fra Storelón til Fjorden løber en ret bred Strøm, der har Karakter af en Aa og benævnes Storestrøm. Lidt længere mod Vest udmunder et mindre Vandløb, Lillestrøm."
Inden der blev bygget diger langs fjorden var der en naturlig overgang mellem engene og fjorden. På den tid var det muligt for beboerne i de nedre byer at se fjorden. I dag ligger fjorden gemt bag høje diger. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.
Tjærby-Vestrup og Albæk Enge var nogle af de første områder, der blev indvundet omkring Gudenåen og Randers Fjord. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." står der følgende om de første pumpelag: "I Aarene efter sidste Verdenskrig (første verdenskrig), hvor vi i flere Henseender var i en Situation, der mindede meget om den, vi nu lever i, med Krav om forøget Produktion og Krav om Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Afhjælpning, blev Spørgsmaalet om Randers Fjordenges Afvanding rejst af betydende Mænd paa Randersegnen gennem Randers Amtshusholdningsselskab i et Samarbejde med afdøde Afdelingsleder, cand. polyt. Kr. Thomsen ved Det danske Hedeselskab. Dette førte til, at der i Aarene 1918-25 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge, Tjæreby-Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge og Assentoft Enge. Alle disse Arbejder gennemførtes efter nogenlunde samme Princip. Langs Gudenaaen eller Randers Fjord blev der opført Diger til ca. 2 m over D. V. (daglig vande) til Beskyttelse mod Oversvømmelser, der etableredes Pumpestationer - overalt Vindmotoranlæg med Snegle - og gravedes det fornødne Antal Hovedafvandningskanaler til at føre Vandet til disse Pumpestationer, og endelig anlagdes der et Antal Landkanaler til at lede mest muligt af Oplandsvandet udenom Pumperne for at spare Udgifterne ved Oppumpningen af dette Vand.
Resultaterne af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til de stillede Forventninger. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen - Teknikken var endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Dette hænger dog i nogen Grad sammen med, at Landmændene i de følgende Aar, hvor konjunkturerne faldt krævede Arealerne mere intensivt udnyttet, f. Eks. krævede Korn- og Roeafgrøder i Arealer, der kun er afvandet med Henblik på Græsafgrøder. Endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger, et Forhold som man nu er klar over, og som kan modvirkes og beherskes ved Tilførsel af Kalk. Endelig var der ikke et tilstrækkelig Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft på Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange af faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredstillende Maade i de forløbne Aar".
I Socialdemokraten for Randers og Omegn stod der den 27. februar 1918 følgende: "I Gaar fortsattes i Albæk Forsamlingshus Behandlingen af Sagen om et Dige udenom Engene ved Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup....Afstemningen foregik ved Navneopraab. Først stemtes om Projektet vest for Albæk Møllebæk og derefter om Projektet øst for Bækken. Der var stor Majoritet for de vestlige Enge."
På et skilt sat op af Randers Kommune i landsbyen Albæk står der desuden følgende om landvindingen i de to pumpelag: "I 1922 begyndte man at bygge diger langs fjorden, først i Vestrup og Albæk, og fra 1940'erne ved Mellerup og hele vejen ud langs fjorden. Herved blev engene forvandlet til agerjord og gode græsningsområder. De inddæmmede arealer var delt op i god og dårlig eng, land- og fjordeng, og hvert enkelt område var delt op i mindre lodder, som blev fordelt mellem bønderne langs fjorden. I 1931 begyndte digelagene at opføre moderne pumpeanlæg, som ledte vandet ud i fjorden. Dette førte til, at de tidligere våde og naturligt gødede enge blev til tørre kornmarker."
I 1921 var tørlægningen af Tjærby-Vestrup Enge gennemført, mens tørlægningen af Albæk Enge var i gang. Den 22. juni 1921 skriver Randers Dagblad og Folketidende en reportage om en udflugt som Randers Amtshusholdningsselskab havde været på til pumpelagene. Om besøget i og Tjærby-Vestrup og Albæk Enge (og Assentoft Enge) står der: "Afsejlingen fra Randers.
Kl. 7½ lettede Baadene, efter at de over 100 Cykler var anbragte i den ene Motorbaad og alle Passagererne i den anden.
Nu gik Turen til de inddæmmede Enge ved Vestrup og Assentoft, og der blev gjort et Ophold paa ca. 1 Time
Delingerne modtoges af de Vestrup Mænd, Gaardejerne Jens Skjødt, Niels Skjødt og Chr. Bugge, der nu var Førere og viste rundt og gav Forklaring over de store, indvundne Fordele
Der var gode Afgrøder baade af Korn og Hø, og det betyder noget, naar man hører, at der paa denne Side af Fjorden alene var indvundet 700 Tdr. Land, der nu er sikret mod Fjordvandets Ødelæggelser. Selv om udgifterne har været ret betydelige - der nævnes mellem 3-400 Kr. pr. Td. Land - saa er de dog snart igen indvundet.
Turen gik nu til den anden Side. Her saa man ligeledes Resultaterne og bemærkede særlig to gode Kornmarker, en Havremark, tilhørende Bent Pedersen, Langagergaard, og en Hvedemark, tilhørende Søren Sørensen, Assentoft. Begge disse Marker var et flot Resultat af Inddæmningen.
Ved Afrejsen lagde man Mærke til de to Vindmotorer med meget store Vindroser der pumper Vandet bort af Hovedledningen. Der var almindelig Tilfredshed med hele Anlæget. Kun hørte man udtale, at Sluserne ikke var helt tætte, og det voldte nogen Forstyrrelse, men det kan jo nok rettes.
Man sejlede derpaa op ad Fjorden, og her saa man, at ogsaa Albæk nu var kommen med. De kunde jo ikke finde sig i, at deres Naboer gik tørskoet, naar deres Hø svømmede i Vand. Digearbejdet der er i fuld Gang og Motoren stillet an."
Fra Nedre Vej mellem Vestrup og Albæk er der meget, meget langt ud til den smalle, inddigede Randers Fjord.
Landsbyen Albæk er adskilt fra Randers Fjord af et bredt bælte af marker.
Omkring landsbyen Vestrup er det lavet en række små damme. Øverst i billedet kan man skimte Randers By og Randers Fjord.
Det var ikke alt, der var fryd og gammen når der skulle udføres landvindingsarbejde. I Socialdemokraten for Randers og Omegn den 17. oktober 1923 står der bl.a. følgende om arbejdet ved Albæk Pumpelag: "Vi minder om den usmagelige Affære, som fandt Sted for et Aarstid siden, da man mobiliserede selve Indenrigsministeren og Amtsmanden for at gennemtrumfe visse Indigningsarbejder, udført til nedsat Betaling. Skønt disse Arbejder er i høj Grad økonomisk fordelagtige, forlangte man alligevel Ret til at tvinge Arbejderne til at udføre dem som Nødhjælpsarbejde, det vil sige en yderligere Forringelse af Arbejdsmændenes i Forvejen lidet misundelsværdige Kaar, og skønt det var Arbejde af ganske privat Karakter, som længe havde været planlagt og alligevel skulle være udført."
På statens tørvekort kan man se, at store dele af området er tørvejord. Det betyder, at det vil være en stor klimamæssig gevinst at genskabe området som natur. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Voldsomme sætninger har betydet, at de gamle enge vil stå under vand, hvis man fjerner diget. Hvis sydsiden af fjorden også naturgenoprettes vil der være et ca. 2.800 m bredt vandspejl i Randers Fjord. I dag er Randers Fjord på dette sted ca. 100 m bred.
Ved de nedre byer er Randers Fjord i virkeligheden mere en flod end en fjord. Området er Danmarks eneste rigtige floddelta. Hvis man genskaber pumpelagene som naturområde, kan beboerne i de nedre byer kigge ude over et floddelta, hvor vandspejlet går næsten helt hen til landsbyerne.
Et vandspejl med en bredde på 2,8 km kan næsten virke skræmmende når vandspejlet i fjorden i dag kun er 100 m bredt. Hvis man kigger på et kort, der viser vanddybder i området i en normalsituation, kan man dog se et mere nuanceret billede. I de mørkeblå områder er der mere end 1 m dybt, og så falder dybden ellers jo lysere farven bliver. I de mest grønne områder er der kun mellem 0 og 20 cm dybt. De varierede dybdeforhold betyder, at der efter genskabelse af området som natur, vil opstå en mosaik af strandenge, vadeflader, kanaler og holme. Et kæmpestort floddelta.
Landvindingsarbejde i starten af 1920erne var hårdt, manuelt arbejde. Kanalerne blev gravet med skovle og jorden blev kørt op på digerne med trillebør.
Tjærby-Vestrup og Albæk Enge har været tørlagt i omkring 100 år, og det er lang tid. Der har derfor også været behov for at tilpasse projektet flere gange. Blandt andet er vindmotoren udskiftet med elektriske pumper. Billederne er fra "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63.". Da de elektriske pumper kom til blev det muligt at sikre en stabil og effektiv afvanding. Engene kunne derfor opdyrkes som agerjord. det betød blandt andet, at de nedre byers status som kendte storkebyer var talte. Historien om storkene kan læses her https://www.genskabelsen.dk/storkenes-fjord/de-nedre-byer.
I 1931 var det nødvendigt både at udskifte vindmotoren og forhøje digerne. Vindmotoren blev udskiftet efter, at den var væltet under en storm. Randers Dagblad og Folketidende skrev den 2. marts 1931: "Adskillige Steder ind langs Fjorden gik det galt, og Vandet satte ind over de lavtliggende Arealer, der hurtigt omdannedes til mægtige Søer. Da Gaardejer A. K. Knudsen og Arbejdsmand Jac. Hulvej, Albæk, i Gaar Eftermiddags var gaaet en Tur ud ad Fløj diget ved Albæk Møllebæk, opdagede de, at der var gaaet Brud paa Diget dér. Møllebækken adskiller Albæk og Vestrup Digelag og har Diger paa begge Sider. De to Mænd fik hurtigt Bud til Albæk og Vestrup efter Mandskab, og man fik alarmeret Digelagsformændene, Gdr. Niels Møller, Vestrup, og Gdr. Chr. Winther, Albæk. Mandskabet fik den værste Skade udbedret paa Albæk-Siden, men paa Vestrup-Siden var der flere Meter brudt Løb gennem Diget, og Vandet strømmede ud over de Inddæmmede Enge. Det var umuligt at udbedre Skaden, saa længe Vandet stod saa højt i Fjorden. Digerne for Vestrup og Albæk Enge har holdt. Vindmotoren i Albæk Enge blæste ned Natten mellem Lørdag og Søndag. Motoren, som det har kostet 32.000 Kroner at bygge, var lige blevet repareret, og man havde kostet 3.000 Kr. paa den omfattende Reparation. Nu vil der blive holdt en ekstraordinær Generalforsamling, hvor der formentlig vil blive taget Bestemmelse om at gaa over til elektrisk Drift".
Årsagen til, at digerne skulle forhøjes var sætninger i den bløde tørvejord forårsaget af udtørring og formentlig også af digets vægt. Den 11. april 1931 skrev Randers Dagblad og Folketidende: "I Gaar holdt Tjærby-Vestrup Digelag ekstraordinær Generalforsamling i Tjærby Forsamlingshus. Formanden. Gdr. Niels Møller, Vestrup, bød Velkommen og aflagde Beretning, idet han oplyste, at Grunden til Generalforsamlingen var, at Statens Tilsynsførende har paabudt, at Digerne skal forhøjes. Ved Eftersyn af Digerne sidste Sommer forlangte Statens Tilsynsførende, at Digernes Højde skulde maales. Ved Opmaaling, som foretoges af Hedeselskabet, viste det sig, at Digerne, der skulde have en Højde af 1,90 m, mange Steder kun maalte 1,50 m. Digerne var oprindelig opført med en Højde af 2,20 m, men Svindet havde været uforholdsmæssig stort. Bestyrelserne for samtlige Digelag har sammen med Statens Tilsynsførende, Ingeniør Dyhr, og Ingeniør Parbo fra Hedeselskabet holdt Møde for at drøfte Sagen. Bestyrelserne foreslog, at Istandsættelsen paa Grund af den økonomisk vanskelige Tid maatte udsættes et Aars Tid; men Statens Mand forlangte, at Istandsættelsen skulde foretages snarest".