Råby m.fl. Enges Landvindingslag
Råby m.fl. Enges Landvindingslag
Embedded Files
Råby m.fl. Enges Landvindingslag (også kaldet Råby-Tørring Enge) ligger øst for landsbyen Råby på vestsiden af Randers Fjord. Landsbyen Udbyhøj ligger inden for landvindingslagets grænse i den nordlige ende af området.
Hvis man ser bort fra landsbyen Udbyhøj er det meste af det 809 ha store landvindingslag landbrugsjord.
Tørlægningen af Råby-Tørring Enge adskiller sig fra stort set alle de andre projekter langs med Randers Fjord ved, at det ikke var Hedeselskabet, der projekterede og udførte projektet. I stedet var det en af de få andre store spillere inden for landvindinger, der stod for projektet - nemlig Ingeniør H.M. Markersen fra Rødby på Lolland.
H.M. Markersen blev i datiden opfattet som landvindingslovens fader, og han var en central figur i nogle af de store landvindinger i Danmark som f.eks. Rødby Fjord på Lolland og Øland ved Limfjorden. Som årene gik fik han dog sværere ved at få gennemført store ambitiøse projekter. Ifølge bogen Det Tabte Land af Kjeld Hansen skyldtes det til dels, at Hedeselskabet havde plads i statens landvindingsudvalg - og de havde selvfølgelig større interesse i at fremme egne projekter end andres.
På det viste udklip fra Socialdemokraten for Randers og Omegn fra den 25. februar 1941 bliver H.M. Markersen kritiseret for at ville ofre fiskeriets interesser for at fremme landvindinger. Det var som regel fortalerne for landvinding, der fik deres vilje - og i dag er der ikke mange fiskere tilbage.
Da det første målfaste kort over området blev opmålt i 1791 var det meste af området enge. På eksemplet til venstre er der også tørvegravesignaturer i den nordlige ende. Det kunne betyde, at der dengang var organisk jord i dele af området. I 1791 lå øen Andpollen i Randers Fjord ud for kysten. Dengang tjente øen som fælled for de 22 gårde, der på det tidspunkt udgjorde landsbyen Råby.
Da de høje målebordsblade blev opmålt i 1842-1899 var området stadig næsten udelukkende engarealer. Bortset fra området i den nordlige ende, hvor landsbyen Udbyhøj ligger. Andpollen har nu skiftet navn til Odpold.
Et billedet taget fra Odpold i retning mod Råby fra før landvindingsprojektet blev gennemført. De våde enge mellem Odpold og bakkerne har været et fugleeldorado af dimensioner. Billedet er fra Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918.
Afvandingen af området blev gennemført ret sent. Det var først i løbet af 1950erne at, der kom gang i sagen. I referatet fra et et lodsejermøde som blev afholdt i forbindelse med tørlægningen af Øster Tørslev Enge, som ligger umiddelbart syd for Råby-Tørring Enge, skrev Socialdemokraten for Randers og Omegn den 19. januar 1957: "Sognerådsformand, gdr. Hans Nielsen, Tørring møllegård, udtaler, at det er et længe næret ønske, der går i opfyldelse. - Men vi skulle gerne videre med landvindingen. Der er også et projekt for området fra diget til Skallebanken ved Sødringholm, og det ville være rart, om vi kunne fortsætte hermed, når det her bliver færdig. Men det kommer vel nok til at knibe med pengene - selvom vi i dette projekt får tre gange så meget jord for de samme penge. Ø. Tørslev-projektet er jo et dyrt projekt. Det kan vi vist godt blive enige om".
Der gik ikke længe før, at sognerådsformanden fik sit ønske opfyldt. Den 16. juni 1958 skriver Socialdemokraten for Randers og Omegn, at Landbrugsministeriet søger Finansudvalget om 2,2 millioner kr. til afvanding af 835 ha i Raaby-Tørring Enge, og at arbejdet forventedes gennemført i løbet af ca. tre år.
Der gik dog lidt mere end tre år inden, at projektet var gennemført. Randers Dagblad skriver den 18. december 1964, at arbejdet er gennemført, og at den endelige pris for projektet blev 2.718.799 kr., hvoraf lodsejerne skulle betale ca. 1,1 millioner kr.
På mødet takkede H.M. Markersen lodsejerbestyrelsen for godt samarbejde under arbejdets udførelse.
En del af landvindingslaget set fra syd mod nord. Det ses tydeligt, at diget udgør en skarp afgrænsning mellem Randers Fjord og det indvundne område.
På statens tørvekort kan man se, at det kun er mindre dele af det 809 ha store landvindingslag, som er tørvejord. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Læg i øvrigt mærke til, at Andpollen eller Odpold i dag er landfast.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Hvis pumperne stoppes og digerne fjernes vil der, på grund af sætninger, stå vand på et areal, hvor der inden tørlægningen var enge. Sætningerne kunne tyde på, at der er, eller har været, mere organisk jord i området end tørvekortet antyder. Hvis der gennemføres naturgenopretning i området, vil Odpold genopstå som en holm i Randers Fjord.
Landvinding i et så stort område kræver selvfølgelig et omfattende system af diger, dræn og kanaler. I vedtægterne for landvindingslagets kendelse, stadsfæstet den 23. juli 1963 af afvandingskommissionen, står der følgende om den tekniske indretning af landvindingslaget: "Pumpestation bestående af et grundmuret hus med et pumpeanlæg omfattende 3 stk. elektrisk drevne pumper med afløb til Randers Fjord. Digeanlæg bestående af dige langs Randers Fjord med tilhørende fløjdiger af samlet længde ca. 7,5 km. Fyldgravsvandløb langs diget, i alt ca. 4,0 km. Afvandingskanaler og rørledninger, i alt ca. 20 km".
Page updated
Google Sites
Report abuse