Dronningborg og Tjærby Enges Landvindingslag

Pumpelaget ligger meget tæt på Randers By. Det kan gøre det svært at genskabe rigtig "vild" natur, uden at der skal tages væsentlige hensyn til byens infrastruktur. I forbindelse med udviklingen af klimabåndet og vejnettet i Randers, har det desuden været på tale at etablere en ny vej gennem området. En ny vej på et tilbagetrukket dige vil ikke forhindre naturgenopretning i området. Man kan endda sige, at en ny engsø mellem vejen og Randers Fjord kan være med til at afbøde nogle af de negative miljømæssige effekter som anlægget af en ny vej altid har.

Det 47 ha store landvindingslag ligger lige øst for Randers ved Dronningborg på nordsiden af Randers Fjord.

På et luftfoto kan man se, at der stadig er en del landbrugsjord i området. Men der er blandt andet også kolonihavehuse ved Tjærby-kolonien og dele af et industriområde inden for landvindingslagets grænser.

På det første målfaste kort fra 1784 består området af engarealer. Der er også en del tørvegrave i fjorddalen lige nord for landvindingslaget.

På de høje målebordsblade (1842-1899) er området stadig et sammenhængende engareal, dog dyrkes en del af jorden nord for pumpelagets grænse nu som egentlig landbrugsjord. Det kan skyldes at afvandingen af området er forbedret ved hjælp af grøfter.

Det er Dronningborg Pumpelag mod vest og Dronningborg og Tjærby Enges Landvindingslag mod øst.

Projektet blev første gang foreslået i slutningen af 1910erne. Randers Amtsavis bragte den 13. februar 1918 et referat fra et lodsejermøde om projektet: "Inddigningen af Randers Fjordenge – Et Møde i Dag

Efter indbydelse af Randers Amtshusholdningsselskab afholdtes i dag et Møde i Dronningborg Forsamlingshus af Lodsejerne langs Fjorden af Bjellerup Ladegaards, Dronningborg Hovedgaard og Tjærby Enge.

Propr. Poulsen, Risagergd. bød paa Amtshusholdningsselskabets Vegne Velkommen og gav ordet til Propr. Damsgaard-Sørensen, der oplyste, at efter Anmodning af 5 Lodsejere, der repræsenterede 31,5 ha. Har Hedeselskabet lavet et Overslag over Inddæmningen.

Taleren gav herefter en kort Oversigt over Sagens Forløb til Dato. Viser der sig ingen Modstand i Dag, kan Sagen hurtig fremmes og Anlæget allerede være fuldført til Sommer. Ellers skal vi til Landvæsenskommission, og det forhaler og fordyrer kun Sagen, men standser den ikke. Fra Bjellerup Ladegaard er 6 Interessenter, fra Dronningborg Hovedgaard 16, Tjærby 10. Af disse Lodsejere har 24 Eng ud til Fjorden; 7 har kun Kær.

Til Ordstyrer valgtes Proprietær Poulsen. Ingeniør Thomsen, Hedeselskabet, forklarede ved hjælp af et opslaaet Kort, hvorledes Anlæget tænkes udført, saaledes som vi før har refereret. Ekspropriation er ikke medregnet i Overslaget. Hele Overslaget er anslaaet til 38.500 Kr.; 530 Kr. pr. ha. Bliver man enig om Udførelsen, behøves ikke Landvæsenskommission. Det heldigste vil være at danne et Interessentskab, der let kan rejse et Laan til en Rente på 4½ pCt.

Proprietær Poulsen takkede Ingeniøren og opfordrede til Diskussion. Ingeniøren besvarede forskellige Spørgsmaal af lokal Natur, og som var uden væsentlig Betydning for Anlæget i sin Helhed. Diskussionen formede sig nærmest som en Privatsamtale. Ingeniøren forklarede, hvad hver enkelt Matr. Nr. vilde komme til at betale. I alt er der 72,5 ha, der skal betales 6 ¼ Kr. pr. Part eller 530 Kr. pr. ha.

Damsgaard-Sørensen foreslog et Udvalg nedsat til sammen med Hedeselskabet at overveje Sagen nøjere. Der foresloges en Afstemning om man skulde fremme Sagen. Ved denne stemte 18 Ja og 10 Nej. For Bjellerup Ladegaard stemte alle 6 Ja. For Dronningborg Hovedgaard stemte 10 Ja, 6 Nej. For Tjærby stemte 2 Ja og 4 Nej. 2 var ikke mødt og 1 stemte ikke. Der foresloges valgt et Udvalg til at arbejde videre for Sagen, f. Eks. Ved henvendelse til Landvæsenskommission. Hedeselskabet m. v. Valgt blev: Proprietær Damsgaard-Sørensen, Sogneraadsformand Josephsen og Proprietær Nielsen, Rahrseje.

Der indhentes hurtigst mulig Licitationstilbud på Jordarbejdet og sammenkaldes da atter til Møde af Lodsejerne".

Men det var kun projektet i Bjellerup Ladegaards Enge, altså det delområde, hvor der var opbakning fra alle lodsejere, som blev gennemført i 1918. Det er det område, der i dag udgør Dronningborg Pumpelag. I Dronningborg og Tjærby Enge skulle der gå 40 år inden engene blev kunstigt afvandet med pumper.

Projektet blev gennemført fra 1956 til 1959. Den 15. juni 1956 skriver Randers Dagblad og Folketidende, at Landbrugsministeriet havde godkendt projektet, og at staten ville betale 60 % af udgifterne, som var anslået til 180.000 kr.

Den 26. januar 1959 skriver Social-Demokraten for Randers og Omegn, at projektet er gennemført. De skriver blandt andet, at der er anvendt rør til at føre vandet til pumpestationen, hvor man tidligere havde anvendt grøfter. Det beskrives også, at projektet blev 4.340 kr. dyrere end forventet.

Diget, som er en populær vandresti, udgør en skarp adskillelse af Randers Fjord og de indvundne arealer. Til venstre i billedet ses Dronningborg Baadelaug og øverst i billedet ses Randers Havn og Randers By.

Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Sætninger har betydet, at store dele af de gamle enge vil stå under vand, hvis man fjerner diget. Sætningerne kunne tyde på, at der er eller har været organisk jord i området.

Det passer godt med, at jordbundsforholdene i Hedeselskabets store plan for opdyrkningen af strandengene langs med Randers Fjord (Særtryk af Hedeselskabets Tidsskrift nr. 1, 1918 - Randers Fjordenge), blev beskrevet sådan her: "Arealernes Jordbundsforhold er meget forskelligartede, men i Hovedsagen kan Arealerne langs Nørreaaen betegnes som Dyndenge med Karakter af Tørveenge omkring Aalum og ved Fladbro; langs Gudenaa er Arealerne hovedsagelig Dyndenge, dog findes ogsaa her mindre Mosepartier, og endelig langs Randers Fjord er Arealerne i stor Udstrækning Klægenge med Overgang gennem Tørvklægenge til mindre Partier af Tørveenge; længst ude mod Kattegat findes ogsaa sandet Jordbund".

Hvis området naturgenoprettes vil det formentlig være nødvendigt at lave afværge for at sikre, at industriområdet og kolonihavehusene i Tjærby-kolonien ikke påvirkes.

For at sikre Randers By mod oversvømmelser ved stormflod, er Randers Kommune i gang med projektet, der kaldes Klimabåndet. I den forbindelse, og som en del af udviklingen af vejnettet i byen, er det overvejet at anlægge en ny vej gennem Dronningborg og Tjærby Enges Landvindingslag.

I Din Avis den 6. november 2024 stod der f.eks.: "Et af de mest interessante initiativer, der er kommet på bordet, er en mulig forlængelse af Toldbodgade, som kan få stor betydning for trafikafviklingen og infrastrukturen omkring Klimabroen.

Nu er forvaltningen blevet bedt om at undersøge, om man kan forlænge Toldbodgade og skabe en forbindelse til Tjærbyvej/Tjærbyvangsvej, der ligger i den nyere del af Dronningborg.

Det kan potentielt give en ny, direkte adgangsvej fra den østlige del af kommunen til byens centrum og derved aflaste trafikpresset på veje som Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej".

Anlæggelsen af en vej på et tilbagetrukket dige vil ikke forhindre naturgenopretning i området. Man kan endda sige, at en ny engsø mellem vejen og Randers Fjord kan være med til at afbøde nogle af de negative miljømæssige effekter som anlægget af en ny vej altid har.

Page updated

Google Sites

Report abuse