Ø. Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag

Ved mange af pumpelagene langs Randers Fjord kan man genskabe store områder med strandenge. Det er også tilfældet ved Øster Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag. Noget af det specielle ved dette landvindingslag er dog, at man ikke kun kan genskabe strandenge. Hvis man genskaber landvindingslaget som naturområde, får man desuden genskabt Skalmstrup Vig, som oprindeligt var en del af Randers Fjord. Man får et system med små bugter, vige, holme og vadeflader - en udstrakt kystlagune. På mange måder minder området om det genskabte Gyldensteen Strand på Nordfyn. Bare større.

Når Hedeselskabet gik i gang med at forberede et område til landvinding, startede de ofte med jordbundsundersøgelser. Det gjorde de også i Øster Tørslev Enge. Nedenstående beskrivelse er fra Hedeselskabets tidsskrift den 25. september 1945.

Øster Tørslev Enge var blandt de sidste områder langs Randers Fjord, der blev tørlagt. På grund af lodsejermodstand var området ikke blandt de mange, der blev gennemført omkring 2. verdenskrig. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." Står der følgende: "Et Skitseprojekt har været forelagt de interesserede Lodsejere, men der synes ikke at være tilstrækkelig Baggrund for at søge Arbejdet gennemført nu." 

Den 1. marts 1941 beskriver Randers Amtsavis afholdelsen af et lodsejermøde med deltagelse af blandt andre Hedeselskabet, hvor man forsøger at få gang i et inddæmningsarbejde i Tvede, Ø. Tørslev og Tørring Enge. Selvom der nedsættes et lodsejerudvalg er der ikke umiddelbart den store tilslutning. I artiklen står der blandt andet: "Kammerherre v. Folsach "Gessinggaard", fandt Tilbudet meget fristende efter de nye Love, men tvivlede stærkt paa, at der var megen Landvinding i Udsigt, idet han efter sit Kendskab til Arealerne fandt, at mange af Engene ville tabe i Brugsværdi ved Projektets Gennemførelse, ligesom flere Rørskær ville forsvinde, og at der sikkert var flere Enge, som man næsten maatte købe paany, hvorfor han stærkt maatte tvivle paa Projektets Rentabilitet".

I midten af 1950erne nærmede landvindingsæraen sig sin afslutning, og det gik ikke helt så hurtigt og gelinde med at få penge til projekterne som tidligere. I bogen "Det tabte land" skriver forfatteren Kjeld Hansen følgende om processen med at få tilsagn til at tørlægge Øster Tørslev Enge: "Det var ikke kun Hedeselskabet, der forstod at mobilisere de politiske forbindelser, når pengene til et projekt lod vente på sig. Fagforeningerne havde også deres netværk. Selv en socialdemokratisk landbrugsminister måtte rette ind, når de lediges forkæmpere kørte det svære skyts i stilling. Her var det så argumentet om det "beskæftigelsesmæssige", der blev anvendt.

Nok så vigtig var vel afsenderen. Det viser en brevveksling fra foråret 1956, hvor Folketingets formand, Gustav Pedersen, satte fut i landbrugsminister Jens Smørum.

Formanden for lodsejerudvalget for Øster Tørslev Enge ved vestsiden af Randers Fjord skrev i april 1956 til egnens socialdemokratiske folketingsmand og folketingsformand, Gustav Pedersen, for at beklage sig over Statens Landvindingsudvalg. Lodsejerudvalget lå inde med et fuldt færdigt projekt, som Hedeselskabet havde udarbejdet for snart et år siden, men det trak ud med godkendelsen. Om ikke Gustav pedersen kunne gøre noget?

Det kunne han. På "Folketingets formand"-brevpapir skrev Gustav Pedersen den 21. maj 1956 til Smørum og bad ham om at sætte skred i sagen: "Jeg tillader mig herved at sende et brev, som jeg har fået fra P. Borup, Øster Tørslev.

Jeg skal, som du ved, rejse til Moskva i morgen tidlig og har derfor tilladt mig at bede dig prøve at få fart i sagen, idet jeg går ud fra, at du uden alt for store vanskeligheder kan finde frem til den.

Angående det reelle vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at Ø. Tørslev hører til de arbejdsløshedsøer, der har brug for enhver beskæftigelseschance, som overhovedet kan skaffes inden for rækkevidde, og grundforbedrings- og landvindingsarbejder har jo den gode egenskab, at de virker videre end til selve tilskudsarbejdet.

Jo mere dyrkbar jord - desto bedre erhvervsmuligheder. Altså håber jeg, at du kan få sagen i skred."

Gustav Pedersen havde siddet i Folketinget fra 1924, og siden 1950 havde han været Folketingets formand. Han hørte så absolut til den tunge ende i Socialdemokratiet, så Smørum havde intet andet valg end at "få sagen i skred". Men det var ikke helt nemt. Øster Tørslev-projektet havde en overslagssum på 1,4 mio. kr. (16,6 mio. kr. (2008)), men Smørum havde ingen ledige penge. der var kun ét at gøre: udskyde nogle af de projekter, der allerede var godkendt. Som sagt, så gjort. Den 23. oktober 1956 kunne Smørum meddele Folketingets formand, at "den her omhandlede sag vil blive fremmet, så snart de fornødne midler er bevilget, og Landvindingsudvalgets indstilling foreligger."

Knap fem måneder senere kunne Landbrugsministeriet meddele lodsejerudvalget i Øster Tørslev, at de mange millioner var bevilget."

Den 19. januar 1957 har Social-Demokraten for Randers og Omegn, en større artikel om projektet under overskriften "760 tønder land erobres i Øster Tørslev-området". Der er nu givet en bevilling på 1,5 millioner kr. til projektet. 

I artiklen bliver det noteret, at Folketingets formand Gustav Pedersen har været en stor støtte. Desuden står der blandt andet: "Amtsvandinspektør K. Tylvad, Randers, oplyser, at projektet her er forholdsvis dyrere end tilsvarende andre projekter. Det hænger sammen med, at det har vist sig nødvendigt at forlægge de to vandløb, Ø. Tørslev å og Tvede å."

Lodsejerne kom også til orde i artiklen: "Det er mange penge, det koster. Det er næsten som at købe jorden igen, men så skulle vi da også kunne høste fordel af det, siger gdr. Tage Andersen, Tørring, der har 15 tdr. land i Tørring Enge.

Det er jo sådan, at der ikke kan avles noget her, selv græsset er for ringe, tilføjer han. Oversvømmelserne kommer tit som en slem overraskelse, særlig hvis der er kreaturer i engene. Det har mange gange voldt besvær at få dem hentet hjem. Men nu venter vi os meget af dæmningen, og når jorden har fået en omgang mergel og er blevet grundigt gødet, så skal vi nok få noget ud af jorden. Men det kræver et stort forarbejde."

I 1957 var landvindingsprojekterne stadig beskæftigelsesprojekter. Formanden for Arbejdsmændenes fagforening i Ø. Tørslev, Jens Stegger blev også interviewet: "Det vil da altid give nogen beskæftigelse for os, siger han, selvom det vel nok bliver gravemaskinerne, der kommer til at tage det største nap. Vi har 55 medlemmer her i afdelingen, og heraf er de 40 arbejdsløse for tiden. Der er ingen udsigt til, at de kan komme i arbejde i vinter, så det er rart, at der er udsigt til noget til foråret. For vi håber da, at det skal lykkes at komme i gang til foråret."

Det var tilsyneladende ikke helt så kraftige protester fra naturelskere, jægere og fiskere da Skalmstrup Vig og de tilhørende engarealer blev tørlagt, som der var ved mange af de andre landvindingsprojekter langs Randers Fjord. Der er dog ingen tvivl om, at området var et værdifuldt og værdsat naturområde. I Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918 står der i slutbemærkningerne, der handler om behovet for jagtfri områder i fjorden: "Paa Ydrefjorden vilde det naturligt i særlig Grad blive Ænderne og Sumpbeboerne, der kunde gøre Krav paa beskyttelse, men utvivlsomt er det ogsaa, at en for disse velvalgt Plads hurtigt vilde komme til at svare til Forventningerne. Som Forholdene er for Tiden, vilde der næppe kunne tænkes noget mere ideelt Fristed end det, der vilde fremkomme ved en Fredlysning af Skalmstrup Vig".