Ø. Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag
Ved mange af pumpelagene langs Randers Fjord kan man genskabe store områder med strandenge. Det er også tilfældet ved Øster Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag. Noget af det specielle ved dette landvindingslag er dog, at man ikke kun kan genskabe strandenge. Hvis man genskaber landvindingslaget som naturområde, får man desuden genskabt Skalmstrup Vig, som oprindeligt var en del af Randers Fjord. Man får et system med små bugter, vige, holme og vadeflader - en udstrakt kystlagune. På mange måder minder området om det genskabte Gyldensteen Strand på Nordfyn. Bare større.
Ø. Tørslev m.fl. Enges Landvindingslag ligger på vestsiden af Randers Fjord ved landsbyerne Øster Tørslev og Tvede.
På et luftfoto kan man se, at store dele af det 453 ha store landvindingslag er landbrugsjord.
Da de høje målebordsblade blev opmålt (1842-1899) bestod området af enge. Desuden var der en mindre vig, Skalmstrup Vig, i området. De stednavne, der var knyttet til området i den sidste halvdel af 1800-tallet var, udover Skalmstrup Vig, Øster Tørslev Kær, Sønderkær og Tvede Enge. På kortet er der desuden angivet to kildevæld og en salteng.
Også på det første målfaste kort fra 1791 kan man se Skalmstrup Vig i området.
Ved at kigge på alle de gamle kort over området kan man finde den oprindelige kystlinje, som den så ud for mere end 200 år siden (den grønne linje). Man kan se, at en betydelig del af landvindingslaget engang var en naturlig del af Randers Fjord. I det gamle Skalmstrup Vig lå der dengang en masse små holme (optegnet med grønt). De blå linjer på kortet viser de oprindelige slyngede forløb af Tvede Å og Øster Tørslev Å.
Øster Tørslev Enge var blandt de sidste områder langs Randers Fjord, der blev tørlagt. På grund af lodsejermodstand var området ikke blandt de mange, der blev gennemført omkring 2. verdenskrig. I "Hedeselskabets tidsskrift, Schledermann Larsen, C.V. Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord, 1942, Vol: 63." Står der følgende: "Et Skitseprojekt har været forelagt de interesserede Lodsejere, men der synes ikke at være tilstrækkelig Baggrund for at søge Arbejdet gennemført nu."
Den 1. marts 1941 beskriver Randers Amtsavis afholdelsen af et lodsejermøde med deltagelse af blandt andre Hedeselskabet, hvor man forsøger at få gang i et inddæmningsarbejde i Tvede, Ø. Tørslev og Tørring Enge. Selvom der nedsættes et lodsejerudvalg er der ikke umiddelbart den store tilslutning. I artiklen står der blandt andet: "Kammerherre v. Folsach "Gessinggaard", fandt Tilbudet meget fristende efter de nye Love, men tvivlede stærkt paa, at der var megen Landvinding i Udsigt, idet han efter sit Kendskab til Arealerne fandt, at mange af Engene ville tabe i Brugsværdi ved Projektets Gennemførelse, ligesom flere Rørskær ville forsvinde, og at der sikkert var flere Enge, som man næsten maatte købe paany, hvorfor han stærkt maatte tvivle paa Projektets Rentabilitet".
De kræfter, der arbejdede for at få tørlagt området gav dog ikke op. Næste gang, der er interesse for projektet er i 1954. Den 7. maj skriver Jyllandsposten om et lodsejermøde omkring et kultiveringsprojekt til 1 million kr.
Den 19. januar 1957 har Social-Demokraten for Randers og Omegn, en større artikel om projektet under overskriften "760 tønder land erobres i Øster Tørslev-området". Der er nu givet en bevilling på 1,5 millioner kr. til projektet.
I artiklen står der blandt andet: "Amtsvandinspektør K. Tylvad, Randers, oplyser, at projektet her er forholdsvis dyrere end tilsvarende andre projekter. Det hænger sammen med, at det har vist sig nødvendigt at forlægge de to vandløb, Ø. Tørslev å og Tvede å."
Lodsejerne kom også til orde i artiklen: "Det er mange penge, det koster. Det er næsten som at købe jorden igen, men så skulle vi da også kunne høste fordel af det, siger gdr. Tage Andersen, Tørring, der har 15 tdr. land i Tørring Enge.
Det er jo sådan, at der ikke kan avles noget her, selv græsset er for ringe, tilføjer han. Oversvømmelserne kommer tit som en slem overraskelse, særlig hvis der er kreaturer i engene. Det har mange gange voldt besvær at få dem hentet hjem. Men nu venter vi os meget af dæmningen, og når jorden har fået en omgang mergel og er blevet grundigt gødet, så skal vi nok få noget ud af jorden. Men det kræver et stort forarbejde."
I 1957 var landvindingsprojekterne stadig beskæftigelsesprojekter. Formanden for Arbejdsmændenes fagforening i Ø. Tørslev, Jens Stegger blev også interviewet: "Det vil da altid give nogen beskæftigelse for os, siger han, selvom det vel nok bliver gravemaskinerne, der kommer til at tage det største nap. Vi har 55 medlemmer her i afdelingen, og heraf er de 40 arbejdsløse for tiden. Der er ingen udsigt til, at de kan komme i arbejde i vinter, så det er rart, at der er udsigt til noget til foråret. For vi håber da, at det skal lykkes at komme i gang til foråret."
Det lykkedes ikke. Faktisk går der igen en rum tid inden der sker noget. Først den 27. marts 1965 skriver Randers Amtsavis, at Afvandingskommissionen for Randers amtsraadskreds har afsagt kendelse om afvanding og inddigning af området. På dette tidspunkt er: "Hele projektet med udgifter til afvanding, inddigning, erstatning m. m. beregnet til at beløbe sig til ca. 1,6 mill. kr."
I sommeren 1967 var projektet gennemført. Randers Amtsavis skriver den 5. juli 1967 om Randersegnens landboungdoms tur til området, hvor de blandt andet så Ø. Tørslev pumpestation i arbejde.
En del af landvindingslaget set fra nord mod syd. De dyrkede arealer og landvindingskanalerne dominerer, men der er også opstået små områder med natur.
På statens tørvekort kan man se, at der er en del tørvejord i området. De lyserøde områder har et organisk indhold på mere end 12 % og de lysegrønne områder har et organisk indhold på mellem 6 og 12 %. Udover at gøre den organiske jord våd, så den ikke afgasser, vil naturgenopretning have en yderligere positiv klimaeffekt på grund af ophobning af organisk materiale, som sedimenterer på de genskabte strandenge.
Kortet viser en situation, hvor vandspejlet står 20 cm over den normale havoverflade, hvilket er en helt almindeligt vandstand. Hvis pumperne stoppes og digerne fjernes, vil Skalmstrup Vig blive genskabt. På grund af sætninger vil der stå vand på et større areal end inden tørlægningen. Sætningerne kunne tyde på, at der er, eller har været, mere organisk jord i området end tørvekortet antyder.
Udover genskabelse af Skalmstrup Vig, vil naturgenopretning i området også gøre det muligt at genskabe Øster Tørslev Å og Tvede Ås slyngede forløb med udløb i Skalmstrup Vig. På kortet ses Skalmstrup Vigs oprindelige udbredelse med en grøn linje. En række oprindelige holme i vigen er også vist med grønt.
På ydersiden af diget er der hele vejen langs landvindingslaget en smal bræmme af strandeng. Mange steder er strandeengen dækket af rørskov, men der er også eksempler på åbne vadeflader og enge med lav strandengsvegetation. Ved naturgenopretning i området kan man genskabe flere hundrede hektar tilsvarende natur.
Øster Tørslev Å løber i dag som en randkanal langs med landvindingslaget. På den måde kan vandet i åen løbe ud i Randers Fjord ved hjælp af tyngdekraften, og man undgår en dyr pumpeløsning. Man kan se rester af træfaskiner i vandløbet. De er tilsyneladende ikke fornyet siden landvindingen i midten af 1960'erne, men kanalen fungerer alligevel efter hensigten.
Det var tilsyneladende ikke helt så kraftige protester fra naturelskere, jægere og fiskere da Skalmstrup Vig og de tilhørende engarealer blev tørlagt, som der var ved mange af de andre landvindingsprojekter langs Randers Fjord. Der er dog ingen tvivl om, at området var et værdifuldt og værdsat naturområde. I Randers Fjords Naturhistorie ved A.C. Johansen fra 1918 står der i slutbemærkningerne, der handler om behovet for jagtfri områder i fjorden: "Paa Ydrefjorden vilde det naturligt i særlig Grad blive Ænderne og Sumpbeboerne, der kunde gøre Krav paa beskyttelse, men utvivlsomt er det ogsaa, at en for disse velvalgt Plads hurtigt vilde komme til at svare til Forventningerne. Som Forholdene er for Tiden, vilde der næppe kunne tænkes noget mere ideelt Fristed end det, der vilde fremkomme ved en Fredlysning af Skalmstrup Vig".